1Da Israels folk forlod Egypten, hvor de havde levet blandt et fremmed folk,2blev de Herrens ejendomsfolk, de blev hans eget, hellige folk.3Havets vandmasser flygtede fra dem, Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[1] (2.Mos 14,21; Josva 3,13)4Bjergene sprang rundt som væddere, bakkerne var kåde som lam.5Hvad går der af dig, hav, siden du flygter? Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?6Hvorfor springer I bjerge som væddere? Bakker, hvorfor er I kåde som lam?7Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve, ryste af angst for Israels Gud,8han, som gav drikkevand fra en ørkensten, gjorde klippevæg til kildevæld.
1When Israel went out from Egypt, the house of Jacob from a people of strange language, (1.Mos 42,23; 2.Mos 12,37; Salm 81,5)2Judah became his sanctuary, Israel his dominion. (2.Mos 15,17; 2.Mos 25,8; Salm 78,68)3The sea looked and fled; Jordan turned back. (Josva 3,13; Salm 77,16)4The mountains skipped like rams, the hills like lambs. (2.Mos 19,18; Salm 18,7; Salm 29,6)5What ails you, O sea, that you flee? O Jordan, that you turn back? (Hab 3,8)6O mountains, that you skip like rams? O hills, like lambs?7Tremble, O earth, at the presence of the Lord, at the presence of the God of Jacob, (Salm 96,9)8who turns the rock into a pool of water, the flint into a spring of water. (4.Mos 20,11; 5.Mos 8,15; Salm 78,15; Salm 107,35)