1Senere gav Jesus sig igen til at undervise nede ved søen, og en stor skare mennesker samledes omkring ham. Derfor gik han om bord i en båd, hvorfra han kunne sidde og tale til menneskeskaren, der stod på bredden. (Matt 13,1; Luk 8,4)2Han illustrerede gerne sin undervisning med billeder fra hverdagslivet.3„Hør godt efter!” sagde han. „En landmand gik en dag ud for at så korn på sin mark.4Som han nu gik og strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det.5Noget af kornet faldt på stengrund, hvor der kun var et tyndt lag jord. Det spirede hurtigt og voksede op,6men eftersom rødderne ikke kunne udvikles i det tynde jordlag, tørrede planterne ud under den brændende sol.7Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden. Tidslerne voksede op og kvalte kornplanterne, så de ikke satte aks.8Men noget af kornet faldt i god jord. Det voksede op og gav afgrøde på 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.9Lad dem høre, som har øre.”
Guds riges mysterier forklares kun for disciplene
10Når Jesus var alene med de Tolv og de øvrige, som fulgte ham, plejede de at spørge ham om meningen bag hans billeder. (Matt 13,10; Luk 8,9; Luk 10,23)11Hans svar lød: „For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive åbenbaret, men de, som ikke følger mig, må nøjes med at spekulere over billedtalen.12Derved opfyldes ordet: De ser, men fatter dog intet. De hører, men forstår dog intet. Derfor kommer de ikke til mig og får tilgivelse.”[1] (Es 6,9)
Jesus forklarer billedet med jordbunden
13Jesus fortsatte: „Har I ikke forstået billedet med kornet og jordbunden? Hvordan skal I så kunne forstå alle de andre billeder? (Matt 13,18; Luk 8,11)14Kornet, som landmanden såede, er et billede på Guds ord.15Nogle mennesker er som vejen. Når de hører Guds ord, kommer Satan straks og piller de ord væk, som blev sået i dem.16Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører Guds ord, tager de straks imod det med glæde.17Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra.18Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet,19men de daglige bekymringer, den forførende materialisme og lysten til at gøre alt muligt andet kvæler ordet, så der ikke bliver nogen frugt af det.20Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager imod det. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.”
Brug det lys, du har fået
21Jesus fortsatte: „Hvis nogen tænder en lampe, er det vel ikke for at stille den under en spand eller ind under sengen? Nej, de stiller lampen højt og frit, så den kan sprede sit lys. (Luk 8,16)22Det, som er skjult, vil komme frem, så man kan se det, og det, som er hemmeligt, vil blive åbenbaret.23Lad dem høre, som har øre!”24Jesus fortsatte: „Læg godt mærke til, hvad I hører. I skal modtage i samme forhold, som I giver. Ja, I skal få endnu mere, end I har givet.25De, der gør brug af det lys, de har fået, vil få endnu mere. Men de, der ikke bruger det lys, de har fået, vil miste det hele.”
Om Guds riges vækst
26Jesus fortsatte med et andet billede på Guds rige: „En landmand går ud og sår korn i sin mark. (Matt 13,31; Luk 13,18)27Så går han hjem, og den ene dag følger den anden. Mens han sover, og mens han er vågen, vokser kornet ude på marken, uden at han kan forklare, hvordan det går til.28Jorden bærer frugt helt af sig selv. Først strå, så aks og til sidst kerner i aksene.29En dag står hele marken moden og er klar til høst. Så kommer landmanden med sin segl for at gå i gang med indhøstningen.”30Jesus fortsatte: „Hvad kan vi sammenligne Guds rige med? Hvilket billede kan vi bruge?31Jo, Guds rige er som et sennepsfrø. Det frø er det allermindste.32Men når det er sået, vokser planten op og breder sig mere end de andre buske. Den danner grene, som er store nok til, at fuglene kan bygge rede og søge ly i dens skygge.”
Om brugen af billedtale
33Jesus brugte mange sådanne billeder, alt efter hvad folk var i stand til at forstå. (Matt 13,34)34Ja, når han underviste folkeskarerne, brugte han udelukkende den slags billeder, og det var kun, når han var alene med disciplene, at han forklarede, hvad det alt sammen betød.
Jesus befaler blæst og bølger at lægge sig
35Efter at Jesus hele dagen havde siddet i båden og talt til skaren inde på bredden, sagde han til sine disciple: „Lad os sejle over til den anden side af søen.” (Matt 8,23; Luk 8,22)36Da de sejlede bort, fulgte en del andre både med.37Ikke længe efter blev det et voldsomt stormvejr. Bølgerne slog ind over båden, som tog en masse vand ind.38Jesus lå i agterstavnen og sov med hovedet på en pude. Til sidst vækkede de ham. „Mester!” råbte de. „Er du ligeglad med, at vi drukner?”39Jesus rejste sig og befalede stormen og søen at være stille. Straks lagde vinden sig, og det blev blikstille.40„Hvad er I så bange for?” spurgte Jesus. „Har I stadig ikke lært at tro?”41Med forundring og ærefrygt i stemmen sagde de til hinanden: „Hvem er den mand egentlig? Selv stormen og søen adlyder ham!”
1Again he began to teach beside the sea. And a very large crowd gathered about him, so that he got into a boat and sat in it on the sea, and the whole crowd was beside the sea on the land. (Matt 13,1; Mark 3,9; Luk 5,1; Luk 8,4)2And he was teaching them many things in parables, and in his teaching he said to them: (Mark 4,33)3“Listen! Behold, a sower went out to sow. (Es 55,10; Amos 9,13)4And as he sowed, some seed fell along the path, and the birds came and devoured it.5Other seed fell on rocky ground, where it did not have much soil, and immediately it sprang up, since it had no depth of soil.6And when the sun rose, it was scorched, and since it had no root, it withered away. (Joh 15,6; Jak 1,11)7Other seed fell among thorns, and the thorns grew up and choked it, and it yielded no grain. (Jer 4,3)8And other seeds fell into good soil and produced grain, growing up and increasing and yielding thirtyfold and sixtyfold and a hundredfold.” (1.Mos 26,12; Mark 4,20)9And he said, “He who has ears to hear, let him hear.” (Matt 11,15)
The Purpose of the Parables
10And when he was alone, those around him with the twelve asked him about the parables. (Mark 4,34)11And he said to them, “To you has been given the secret of the kingdom of God, but for those outside everything is in parables, (Matt 11,25; Matt 19,11; Rom 16,25; 1.Kor 2,6; 1.Kor 5,12; Kol 1,27; Kol 4,5; 1.Thess 4,12; 1.Tim 3,7; 1.Joh 2,20; 1.Joh 2,27)12so that “‘they may indeed see but not perceive, and may indeed hear but not understand, lest they should turn and be forgiven.’” (5.Mos 29,4; Es 6,9; Es 42,19; Jer 5,21; Ez 12,2; Luk 22,32; Rom 11,8; 2.Kor 3,14; 2.Kor 4,4)13And he said to them, “Do you not understand this parable? How then will you understand all the parables? (Matt 13,18; Luk 8,11)14The sower sows the word. (Matt 13,37; Mark 2,2; Mark 4,33; Luk 1,2; Joh 4,36; Ap G 8,4; Jak 1,21)15And these are the ones along the path, where the word is sown: when they hear, Satan immediately comes and takes away the word that is sown in them.16And these are the ones sown on rocky ground: the ones who, when they hear the word, immediately receive it with joy. (Es 58,2; Ez 33,31; Mark 6,20; Joh 5,35)17And they have no root in themselves, but endure for a while; then, when tribulation or persecution arises on account of the word, immediately they fall away.[1] (Hos 6,4; Matt 11,6; Gal 1,6; Gal 5,7)18And others are the ones sown among thorns. They are those who hear the word,19but the cares of the world and the deceitfulness of riches and the desires for other things enter in and choke the word, and it proves unfruitful. (Matt 6,25; Matt 19,23; Mark 10,23; Ap G 5,1; 1.Tim 6,9; 1.Tim 6,17; 2.Tim 4,10; Heb 3,13)20But those that were sown on the good soil are the ones who hear the word and accept it and bear fruit, thirtyfold and sixtyfold and a hundredfold.” (Hos 14,8; Mark 4,8; Joh 15,5; Joh 15,16; Filip 1,11; Kol 1,6)
A Lamp Under a Basket
21And he said to them, “Is a lamp brought in to be put under a basket, or under a bed, and not on a stand? (Matt 5,15; Luk 8,16; Luk 11,33)22For nothing is hidden except to be made manifest; nor is anything secret except to come to light. (Matt 10,26; Luk 12,2; 1.Tim 5,25)23If anyone has ears to hear, let him hear.” (Mark 4,9)24And he said to them, “Pay attention to what you hear: with the measure you use, it will be measured to you, and still more will be added to you. (Matt 7,2; Luk 6,38)25For to the one who has, more will be given, and from the one who has not, even what he has will be taken away.” (Matt 13,12)
The Parable of the Seed Growing
26And he said, “The kingdom of God is as if a man should scatter seed on the ground. (Matt 13,24)27He sleeps and rises night and day, and the seed sprouts and grows; he knows not how. (Præd 11,5)28The earth produces by itself, first the blade, then the ear, then the full grain in the ear.29But when the grain is ripe, at once he puts in the sickle, because the harvest has come.” (Joel 3,13; Åb 14,15)
The Parable of the Mustard Seed
30And he said, “With what can we compare the kingdom of God, or what parable shall we use for it? (Matt 13,31; Luk 13,18)31It is like a grain of mustard seed, which, when sown on the ground, is the smallest of all the seeds on earth, (Matt 17,20; Luk 17,6)32yet when it is sown it grows up and becomes larger than all the garden plants and puts out large branches, so that the birds of the air can make nests in its shade.”33With many such parables he spoke the word to them, as they were able to hear it. (Matt 13,34; Mark 4,14; Joh 16,12; 1.Kor 3,2; Heb 5,12)34He did not speak to them without a parable, but privately to his own disciples he explained everything. (Mark 4,10; Mark 13,3; Joh 16,25; 2.Pet 1,20)
Jesus Calms a Storm
35On that day, when evening had come, he said to them, “Let us go across to the other side.” (Matt 8,18; Matt 8,23; Luk 8,22; Joh 6,16)36And leaving the crowd, they took him with them in the boat, just as he was. And other boats were with him.37And a great windstorm arose, and the waves were breaking into the boat, so that the boat was already filling. (Ap G 27,14)38But he was in the stern, asleep on the cushion. And they woke him and said to him, “Teacher, do you not care that we are perishing?”39And he awoke and rebuked the wind and said to the sea, “Peace! Be still!” And the wind ceased, and there was a great calm. (Job 38,11; Salm 65,7; Salm 104,7; Matt 14,32; Mark 6,51; Luk 4,39)40He said to them, “Why are you so afraid? Have you still no faith?” (Joh 14,27)41And they were filled with great fear and said to one another, “Who then is this, that even the wind and the sea obey him?” (Mark 1,27; Luk 5,9)