1Joel, Petuels søn, modtog følgende profetiske budskab fra Herren:2Lyt til mig, alle I, som bor i dette land. Hvad mener I, som er landets ledere? Kan I huske en lignende katastrofe? Har I hørt om noget tilsvarende på jeres forfædres tid?3Nu har I noget at fortælle jeres børn, som de kan fortælle videre til deres børn. Ja, det vil blive fortalt gennem mange generationer.4Den ene sværm af græshopper efter den anden har ædt alt rub og stub. Hvad den ene sværm levnede, åd den næste, og nu er der intet tilbage.5Vågn op, alle drukkenbolte, og sæt jer til at græde. I, der er så glade for vin, har grund til at sørge, for alle druer og vinplanter er væk.6En umådelig hær af græshopper har lagt vores land øde. Deres tænder var skarpe som løvetænder.7Vinstokkene er ribbet, og figentræerne er hærget. Barken er flået af, så grenene står strittende og hvide tilbage.8Sørg og græd, mit folk, som en ung jomfru, der sørger over sin forlovedes død.9Nu er det slut med at ofre korn og vin i Herrens hus, og præsterne sørger.10Markerne er afgnavede, og hele landet er i sorg, for der er hverken korn, vinstokke eller oliventræer tilbage.11-12Vinbønderne er desperate, for vinstokkene er raserede. Landmændene er fortvivlede, for hveden og byggen er væk. Figentræerne er visne. Granatæbletræer, palmer, æbletræer[1] og alle de andre træer er tørret ud. Alle mennesker har mistet deres glæde og håb.13I præster, som plejer at bringe ofre på alteret, klæd jer i sørgedragt og græd! Klæd jer i sæk og aske, både dag og nat, for nu er det slut med både korn- og vinofre.14Udråb en faste! Kald lederne og hele folket sammen til bøn i Herren vores Guds hus og græd for hans ansigt.15Herrens dag er nær, hvor den Almægtige fælder dom over alt det onde. Det bliver en frygtelig dag.16Al afgrøde forsvandt for øjnene af os. De glade lovsange forstummede i Herrens hus.17Sædekornene visnede i den tørre jord. Laderne er tomme, for alt kornet er brugt op.18Dyrene stønner af sult. Køerne vandrer hvileløst omkring i en håbløs søgen efter græs. Selv gederne kan ikke finde noget at spise.19Herre, hjælp os, for træer og græsgange er tørret ud som efter en steppebrand.20Selv de vilde dyr skriger til dig om hjælp, for alle vandløb er tørret ud, og græsgangene er afsvedne.
Joel 1
English Standard Version
fra Crossway1The word of the Lord that came to Joel, the son of Pethuel:
An Invasion of Locusts
2Hear this, you elders; give ear, all inhabitants of the land! Has such a thing happened in your days, or in the days of your fathers? (Hos 5,1; Joel 1,14; Joel 2,2)3Tell your children of it, and let your children tell their children, and their children to another generation. (Salm 78,4)4What the cutting locust left, the swarming locust has eaten. What the swarming locust left, the hopping locust has eaten, and what the hopping locust left, the destroying locust has eaten. (2.Mos 10,4; Salm 78,46; Salm 105,34; Joel 2,25; Amos 4,9; Amos 7,1; Nah 3,15)5Awake, you drunkards, and weep, and wail, all you drinkers of wine, because of the sweet wine, for it is cut off from your mouth. (Es 24,11; Es 49,26; Joel 3,18; Amos 9,13)6For a nation has come up against my land, powerful and beyond number; its teeth are lions’ teeth, and it has the fangs of a lioness. (Joel 2,2; Åb 9,7)7It has laid waste my vine and splintered my fig tree; it has stripped off their bark and thrown it down; their branches are made white. (Joel 1,12)8Lament like a virgin[1] wearing sackcloth for the bridegroom of her youth. (2.Sam 3,31; Joel 1,13)9The grain offering and the drink offering are cut off from the house of the Lord. The priests mourn, the ministers of the Lord. (Es 61,6; Ez 45,4; Joel 1,13; Joel 2,14; Joel 2,17)10The fields are destroyed, the ground mourns, because the grain is destroyed, the wine dries up, the oil languishes. (Hos 2,9; Hos 4,3)11Be ashamed,[2] O tillers of the soil; wail, O vinedressers, for the wheat and the barley, because the harvest of the field has perished. (Jer 14,4; Joel 1,17)12The vine dries up; the fig tree languishes. Pomegranate, palm, and apple, all the trees of the field are dried up, and gladness dries up from the children of man. (Es 24,11; Jer 48,33; Joel 1,7)
A Call to Repentance
13Put on sackcloth and lament, O priests; wail, O ministers of the altar. Go in, pass the night in sackcloth, O ministers of my God! Because grain offering and drink offering are withheld from the house of your God. (Jer 4,8; Joel 1,8; Joel 1,9; Joel 2,14; Mika 1,8)14Consecrate a fast; call a solemn assembly. Gather the elders and all the inhabitants of the land to the house of the Lord your God, and cry out to the Lord. (2.Krøn 20,3; Joel 1,2; Joel 2,15)15Alas for the day! For the day of the Lord is near, and as destruction from the Almighty[3] it comes. (Es 13,6; Es 13,9; Jer 46,10; Ez 30,2; Joel 2,1; Joel 2,11; Joel 2,31; Joel 3,14; Amos 5,18; Ob 1,15; Zef 1,14; Zak 14,1; 2.Pet 3,10)16Is not the food cut off before our eyes, joy and gladness from the house of our God? (5.Mos 12,6; 5.Mos 16,14)17The seed shrivels under the clods;[4] the storehouses are desolate; the granaries are torn down because the grain has dried up. (Joel 1,11; Mal 2,3)18How the beasts groan! The herds of cattle are perplexed because there is no pasture for them; even the flocks of sheep suffer.[5] (Jer 12,4; Hos 4,3; Joel 2,22)19To you, O Lord, I call. For fire has devoured the pastures of the wilderness, and flame has burned all the trees of the field. (Salm 50,15; Jer 9,10)20Even the beasts of the field pant for you because the water brooks are dried up, and fire has devoured the pastures of the wilderness. (Job 38,41; Salm 104,21; Salm 145,15; Joel 1,19)