fra Biblica1Beklag dig bare, så meget du vil, der er ingen, der hører dit råb. Tror du, englene vil tale din sag?2Vrede kan tage livet af en tåbe, deres bitterhed kan koste dem livet.3En tåbe kan klare sig godt for en tid, men pludselig ligger alt i ruiner.4Hans familie er prisgivet andres begær, der er ingen til at forsvare dem i retten.5De sultne kommer og stjæler hans høst, de lader intet tilbage på marken, begærlige folk overtager hans ejendele.6Ingen bliver straffet uden grund, ulykker kommer ikke af sig selv.7Nej, årsagen findes i mennesket selv, der kommer jo kun røg, hvor der er ild.8Derfor må du bekende din synd for Gud og lade ham være din dommer.9Hans visdom og storhed er grænseløs, hans undere kan man ikke tælle.10Han sender regn på jorden og vander både haver og marker.11Han rejser de ydmyge op og bringer de forliste i sikkerhed.12Men de listige spænder han ben for, så der intet kommer ud af deres onde planer.13Han fanger de kloge i deres egen snedighed, så deres kunstfærdige planer går i vasken.14De famler sig frem som i blinde, de kan ikke finde vej selv ved højlys dag.15Men de magtesløse redder han fra de stærkes kløer, han frelser dem fra de magtfuldes intriger.16Han giver de svage nyt håb og standser uretfærdigheden imod dem.17Det er en velsignelse at blive irettesat af Gud! Vær taknemmelig, når den Almægtige straffer dig!18For selv om han slår og sårer, så forbinder han også og helbreder.19Gang på gang beskytter han dig, både seks og syv gange redder han dig.20Under hungersnød redder han dig fra sultedøden, under krig redder han dig fra sværdets hug.21Han beskytter dig mod ondskabsfuld sladder og redder dig fra voldelige overfald.22Du kan le ad ulykker så vel som hungersnød, selv de vilde dyr behøver du ikke at frygte.23Markens sten skader ikke din plov, du kan passe din jord i fred for vilde dyr.24Du kan bo i tryghed i dit hus uden frygt for at miste dine ejendele.25Dine efterkommere bliver mange, så frodige som det grønne græs.26Som korn, der modnes, før det høstes, skal du nå en moden alder, før du dør.27Jeg har talt ud fra min egen erfaring, så hør efter og følg mit råd.”
Job 5
English Standard Version
fra Crossway1“Call now; is there anyone who will answer you? To which of the holy ones will you turn? (Job 15,15; Salm 89,5; Salm 89,7; Zak 14,5)2Surely vexation kills the fool, and jealousy slays the simple.3I have seen the fool taking root, but suddenly I cursed his dwelling. (Salm 37,35; Salm 73,18; Jer 12,2)4His children are far from safety; they are crushed in the gate, and there is no one to deliver them. (Josva 20,4; Ruth 4,1; Job 29,7; Salm 119,155; Salm 127,5; Ord 22,22; Amos 5,12)5The hungry eat his harvest, and he takes it even out of thorns,[1] and the thirsty pant[2] after his[3] wealth.6For affliction does not come from the dust, nor does trouble sprout from the ground,7but man is born to trouble as the sparks fly upward. (1.Mos 3,17; Job 14,1; Præd 2,23)8“As for me, I would seek God, and to God would I commit my cause,9who does great things and unsearchable, marvelous things without number: (Job 9,10; Job 10,16; Job 11,7; Job 34,24; Job 37,5; Salm 40,5; Salm 72,18; Rom 11,33; Åb 15,3)10he gives rain on the earth and sends waters on the fields; (Salm 65,9; Salm 104,10; Salm 104,13; Salm 147,8; Jer 5,24; Jer 14,22; Matt 5,45; Ap G 14,17)11he sets on high those who are lowly, and those who mourn are lifted to safety. (1.Sam 2,7; Salm 113,7)12He frustrates the devices of the crafty, so that their hands achieve no success. (Neh 4,15; Salm 33,10; Es 8,10)13He catches the wise in their own craftiness, and the schemes of the wily are brought to a quick end. (Salm 9,15; 1.Kor 3,19)14They meet with darkness in the daytime and grope at noonday as in the night. (5.Mos 28,29; Job 12,25; Es 59,10)15But he saves the needy from the sword of their mouth and from the hand of the mighty. (Salm 35,10)16So the poor have hope, and injustice shuts her mouth. (Salm 63,11; Salm 107,42)17“Behold, blessed is the one whom God reproves; therefore despise not the discipline of the Almighty. (1.Mos 17,1; Salm 94,12; Ord 3,11; Heb 12,5; Jak 1,12; Åb 3,19)18For he wounds, but he binds up; he shatters, but his hands heal. (5.Mos 32,39; Es 30,26; Es 61,1; Hos 6,1)19He will deliver you from six troubles; in seven no evil[4] shall touch you. (Salm 34,19; Salm 91,3; Salm 91,10; 1.Kor 10,13)20In famine he will redeem you from death, and in war from the power of the sword. (Salm 33,19; Salm 37,19)21You shall be hidden from the lash of the tongue, and shall not fear destruction when it comes. (Salm 31,20)22At destruction and famine you shall laugh, and shall not fear the beasts of the earth. (Es 11,8; Es 35,9; Es 65,25; Ez 34,25; Hos 2,18)23For you shall be in league with the stones of the field, and the beasts of the field shall be at peace with you.24You shall know that your tent is at peace, and you shall inspect your fold and miss nothing. (Job 21,9)25You shall know also that your offspring shall be many, and your descendants as the grass of the earth. (Job 21,8; Salm 72,16; Salm 112,2)26You shall come to your grave in ripe old age, like a sheaf gathered up in its season. (1.Mos 15,15; 1.Mos 25,8; 1.Mos 35,29; Ord 9,11; Ord 10,27)27Behold, this we have searched out; it is true. Hear, and know it for your good.”[5] (Salm 111,2)