Job 39

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Er du der, når bjerggeden føder sine kid, eller når rådyret får unger?2 Ved du, hvor længe de går drægtige, hvornår tiden kommer, hvor de føder deres unger?3 De lægger sig og føder uden din hjælp, de regner ikke veerne for noget.4 Ungerne trives og vokser op og forlader deres mor, når tiden er inde.5 Hvem gav vildæslet sin frihed, så det ikke skulle trælle for mennesket?6 Jeg gav det vildmarken til bolig, den salte slette blev dets hjem.7 Det holder sig borte fra byens larm, hører ikke æseldrivernes råb.8 Dets føde vokser på bjergene, dér finder det alle slags urter.9 Er vildoksen villig til at arbejde for dig? Giver du den korn ved din krybbe?10 Kan du få den til at pløje dine marker,11 kan du tæmme dens vældige kræfter, så den gør det hårde arbejde for dig?12 Vil den bringe din høst i hus og trække dit korn til tærskepladsen?13 Strudsen basker fornøjet med vingerne, men har ingen svingfjer som storken.14 Den lægger sine æg på jorden og lader det varme sand ruge dem ud.15 Den ænser ikke, at et menneske kunne træde på dem, eller at et dyr kunne ødelægge dem.16 Man skulle tro, ungerne ikke var dens egne, den bekymrer sig ikke, om de lever eller dør,17 for Gud gjorde den glemsom, gav den hverken forstand eller fornuft.18 Til gengæld kan den spæne af sted hurtigere end en hest med rytter.19 Var det dig, der gav hesten dens kræfter, klædte dens nakke med en flagrende manke?20 Lærte du den at springe som en græshoppe? Dens prusten og vrinsken indjager skræk.21 Den stamper i jorden for at vise sin styrke, den er klar til at gå i kamp mod fjendens hær.22 Den går frygtløs i krig, vender ikke om, når den står over for et sværd.23 Pilekoggeret rasler, lanser og spyd glimter i solen.24 Når signalhornet kalder til kamp, farer den af sted i strakt galop,25 for den hører krigslarmen på lang afstand og opfanger de fjerne kommandoråb.26 Har du lært høgen at flyve, at ride på vinden, når den trækker mod syd?27 Befalede du ørnen at stige så højt og bygge sin rede på klippens top?28 Dens hjem er på bjergets tinde, på det solide klippefremspring,29 hvorfra den spejder langt omkring, til den får øje på sit bytte.30 Den lever af dræbte dyr, dens unger æder det blodige kød.”

Job 39

English Standard Version

fra Crossway
1 “Do you know when the mountain goats give birth? Do you observe the calving of the does? (1.Sam 24,2; Salm 29,9; Salm 104,18)2 Can you number the months that they fulfill, and do you know the time when they give birth,3 when they crouch, bring forth their offspring, and are delivered of their young? (1.Sam 4,19)4 Their young ones become strong; they grow up in the open; they go out and do not return to them. (1.Mos 8,12)5 “Who has let the wild donkey go free? Who has loosed the bonds of the swift donkey, (Job 12,18; Salm 116,16)6 to whom I have given the arid plain for his home and the salt land for his dwelling place? (5.Mos 29,23; Job 24,5; Salm 107,34; Jer 2,24; Jer 17,6)7 He scorns the tumult of the city; he hears not the shouts of the driver.8 He ranges the mountains as his pasture, and he searches after every green thing.9 “Is the wild ox willing to serve you? Will he spend the night at your manger? (4.Mos 23,22; Ord 14,4; Es 1,3)10 Can you bind him in the furrow with ropes, or will he harrow the valleys after you? (Job 39,9)11 Will you depend on him because his strength is great, and will you leave to him your labor?12 Do you have faith in him that he will return your grain and gather it to your threshing floor?13 “The wings of the ostrich wave proudly, but are they the pinions and plumage of love?[1]14 For she leaves her eggs to the earth and lets them be warmed on the ground,15 forgetting that a foot may crush them and that the wild beast may trample them.16 She deals cruelly with her young, as if they were not hers; though her labor be in vain, yet she has no fear, (Es 49,4; Es 65,23; Klag 4,3)17 because God has made her forget wisdom and given her no share in understanding. (Job 35,11)18 When she rouses herself to flee,[2] she laughs at the horse and his rider.19 “Do you give the horse his might? Do you clothe his neck with a mane?20 Do you make him leap like the locust? His majestic snorting is terrifying. (Jer 8,16)21 He paws[3] in the valley and exults in his strength; he goes out to meet the weapons. (Jer 8,6)22 He laughs at fear and is not dismayed; he does not turn back from the sword.23 Upon him rattle the quiver, the flashing spear, and the javelin.24 With fierceness and rage he swallows the ground; he cannot stand still at the sound of the trumpet. (Jer 4,19; Amos 3,6)25 When the trumpet sounds, he says ‘Aha!’ He smells the battle from afar, the thunder of the captains, and the shouting.26 “Is it by your understanding that the hawk soars and spreads his wings toward the south?27 Is it at your command that the eagle mounts up and makes his nest on high? (4.Mos 24,21; Jer 49,16; Ob 1,4; Hab 2,9)28 On the rock he dwells and makes his home, on the rocky crag and stronghold. (1.Sam 14,5)29 From there he spies out the prey; his eyes behold it from far away.30 His young ones suck up blood, and where the slain are, there is he.” (Matt 24,28; Luk 17,37)