1Herren fortsatte: „Gå en tur gennem Jerusalems gader og torve og se jer godt omkring. Hvis I kan finde bare én, der er ærlig og søger sandheden, vil jeg skåne byen.2Selv når de sværger ved den levende Gud, lyver de.”3„Åh, Herre,” udbrød jeg. „Jeg ved, at du søger efter mennesker, der taler sandhed. Du forsøgte at få dem til at være ærlige ved at straffe dem hårdt, men intet hjalp. Du truede dem med udslettelse, og alligevel nægtede de at omvende sig fra deres synd. De er stivnakkede og ubøjelige. De nægter at lægge kursen om.”4Men så sagde jeg til mig selv: „Deres tåbelighed må skyldes, at de ikke ved, hvad Herren forventer af dem. De stakkels uvidende mennesker kender slet ikke Guds love.5Derfor må jeg hellere gå til deres ledere, til dem, der har magt og indflydelse. De ved, hvad Herren forventer, og de kender Guds love.” Men ak, de havde alle gjort oprør mod Herren og nægtet at adlyde ham.6Derfor bliver de angrebet af en løve fra skoven, ulve fra ørkenen skal overfalde dem, leoparder vil ligge på lur ved deres byer, så alle, der vover sig udenfor, bliver revet i stykker. Det er straffen for deres oprør og mangfoldige synder.7Herren fortsatte: „Hvordan skulle jeg kunne tilgive dig, Jerusalem? Alle dine indbyggere har vendt sig fra mig og dyrker afguder, som ikke kan hjælpe dem. Jeg gav mit folk alt, hvad de havde brug for, men alligevel var de utro overfor mig og hengav sig til alle mulige afguder.8De er som fede, brunstige hingste, der vrinsker af begær efter naboens hoppe.9Bør de ikke få deres velfortjente straf? Skulle jeg lade være at straffe et folk, der opfører sig sådan?10Gå I blot hen og ødelæg Judas vingård, dog ikke fuldstændigt. Hug grenene af, for de hører ikke mig til.11Israels og Judas folk har svigtet mig totalt.12De beskylder mig for at lyve, når de siger: ‚Herren vil ikke straffe os. Der sker ikke noget. Vi behøver ikke at frygte for hungersnød og krig.13Profeterne taler tomme ord. Gud har ikke talt til dem. Lad deres trusler ramme dem selv.’ ”14Derfor sagde Herren, den Almægtige, til mig: „Fordi de siger sådan, vil jeg gøre det profetiske ord i din mund til en ild, der vil fortære mit folk, som var det pindebrænde.”15Derefter gav Herren mig følgende budskab: „Hør efter, mit folk, jeg sender et fremmed folk imod jer. Det er en stormagt, som har eksisteret meget længe, og de taler et sprog, I ikke forstår.16Deres krigere er stærke og frygtløse, og deres våben er dødsensfarlige.17De vil stjæle jeres høst og jeres mad. De vil slå jeres børn ihjel og stjæle jeres kvæg. De vil ødelægge jeres vingårde og frugthaver. Jeres befæstede byer, som I sætter jeres lid til, vil de lægge i ruiner.18Men jeg vil dog ikke tillade, at I bliver udslettet totalt.”19Herren sagde derefter til mig: „Når folket spørger, hvordan Herren, deres Gud, kan være så hård imod dem, skal du svare: ‚Fordi I forkastede ham og dyrkede fremmede guder i jeres eget land. Nu bliver I slaver for et fremmed folk i et fremmed land.’20Sig til Judas folk, Jakobs efterkommere:21‚Hør her! I er et tåbeligt folk. I har øjne, men ser dog intet. I har ører, men hører dog intet.22Har I da slet ingen ærefrygt for mig? siger Herren. I burde ryste af skræk i min nærhed. Det var jo mig, der skabte strandbredden som en grænse for havet, en grænse, det ikke kan overskride. Bølgerne kan bruse så meget de vil, det gør ingen forskel. De kan tordne og drøne, men ikke overskride den grænse, jeg har sat.’23Men mit folk har oprørske hjerter. De har vendt sig fra mig og går deres egne veje.24De siger ikke længere: ‚Lad os ære Herren, der sender os regn i rette tid, både forår og efterår, så vi får en god høst.’25Nu er jeres mange synder årsag til, at I hverken får regn eller høst, for jeg tager mine velsignelser fra jer.26Iblandt mit folk er der onde folk, der sætter fælder for andre mennesker som fuglefængere, der venter på deres bytte.27Som fuglefængeren fylder sit bur med fugle, sådan fylder de deres huse med de rigdomme, de har røvet eller bedraget sig til.28De er fede, forfinede og fulde af ondskab. De nægter at hjælpe de forældreløse og de svage til at få deres ret.29Skulle jeg så bare lade stå til? siger Herren. Skulle jeg ikke straffe et folk, der handler så ondsindet?30Det er jo hårrejsende, hvad der sker af uret i Judas land.31Profeterne lyver for at være til behag, og præsterne laver deres egne regler. Sådan vil folket åbenbart have det. Men hvad vil I gøre, når straffen rammer jer?
1Run to and fro through the streets of Jerusalem, look and take note! Search her squares to see if you can find a man, one who does justice and seeks truth, that I may pardon her. (1.Mos 18,23; 2.Krøn 16,9; Jer 5,7)2Though they say, “As the Lord lives,” yet they swear falsely. (Jer 7,9; Titus 1,16)3O Lord, do not your eyes look for truth? You have struck them down, but they felt no anguish; you have consumed them, but they refused to take correction. They have made their faces harder than rock; they have refused to repent. (Jer 2,30; Ez 3,8)4Then I said, “These are only the poor; they have no sense; for they do not know the way of the Lord, the justice of their God. (Jer 8,7; Mika 3,1)5I will go to the great and will speak to them, for they know the way of the Lord, the justice of their God.” But they all alike had broken the yoke; they had burst the bonds. (Salm 2,3; Salm 107,14; Jer 2,20)6Therefore a lion from the forest shall strike them down; a wolf from the desert shall devastate them. A leopard is watching their cities; everyone who goes out of them shall be torn in pieces, because their transgressions are many, their apostasies are great. (Jer 2,19; Jer 4,7; Hos 13,7; Hab 1,8; Zef 3,3)7“How can I pardon you? Your children have forsaken me and have sworn by those who are no gods. When I fed them to the full, they committed adultery and trooped to the houses of whores. (5.Mos 32,15; 5.Mos 32,21; Josva 23,7; 2.Krøn 13,9; Jer 5,1; Jer 9,2; Jer 23,10; Mika 5,1; Gal 4,8)8They were well-fed, lusty stallions, each neighing for his neighbor’s wife. (Jer 13,27; Jer 50,11; Ez 22,11)9Shall I not punish them for these things? declares the Lord; and shall I not avenge myself on a nation such as this? (Jer 5,29; Jer 9,9; Rom 2,2)10“Go up through her vine rows and destroy, but make not a full end; strip away her branches, for they are not the Lord’s. (Jer 4,27; Jer 39,8)11For the house of Israel and the house of Judah have been utterly treacherous to me, declares the Lord. (Jer 3,20)12They have spoken falsely of the Lord and have said, ‘He will do nothing; no disaster will come upon us, nor shall we see sword or famine. (1.Mos 3,4; Es 28,15; Jer 14,13)13The prophets will become wind; the word is not in them. Thus shall it be done to them!’”
The Lord Proclaims Judgment
14Therefore thus says the Lord, the God of hosts: “Because you have spoken this word, behold, I am making my words in your mouth a fire, and this people wood, and the fire shall consume them. (Jer 1,9; Ob 1,18; Zak 12,6; Åb 11,5)15Behold, I am bringing against you a nation from afar, O house of Israel, declares the Lord. It is an enduring nation; it is an ancient nation, a nation whose language you do not know, nor can you understand what they say. (5.Mos 28,49; Es 33,19; Jer 1,15; Jer 34,21; Amos 6,14)16Their quiver is like an open tomb; they are all mighty warriors. (Salm 5,9; Es 5,28)17They shall eat up your harvest and your food; they shall eat up your sons and your daughters; they shall eat up your flocks and your herds; they shall eat up your vines and your fig trees; your fortified cities in which you trust they shall beat down with the sword.” (3.Mos 26,16; 5.Mos 28,31; 5.Mos 28,33; 5.Mos 28,51; Hos 8,14)18“But even in those days, declares the Lord, I will not make a full end of you. (Jer 5,10)19And when your people say, ‘Why has the Lord our God done all these things to us?’ you shall say to them, ‘As you have forsaken me and served foreign gods in your land, so you shall serve foreigners in a land that is not yours.’” (5.Mos 4,27; 5.Mos 28,47; 5.Mos 28,68; 5.Mos 29,24; 1.Kong 9,8; Jer 13,22; Jer 16,10; Jer 22,8)20Declare this in the house of Jacob; proclaim it in Judah:21“Hear this, O foolish and senseless people, who have eyes, but see not, who have ears, but hear not. (5.Mos 32,6; Es 6,9; Matt 13,14)22Do you not fear me? declares the Lord. Do you not tremble before me? I placed the sand as the boundary for the sea, a perpetual barrier that it cannot pass; though the waves toss, they cannot prevail; though they roar, they cannot pass over it. (Job 26,10; Job 38,10; Salm 46,3; Salm 104,9; Jer 10,7; Jer 51,55)23But this people has a stubborn and rebellious heart; they have turned aside and gone away. (Jer 6,28)24They do not say in their hearts, ‘Let us fear the Lord our God, who gives the rain in its season, the autumn rain and the spring rain, and keeps for us the weeks appointed for the harvest.’ (1.Mos 8,22; 5.Mos 11,14; Job 5,10; Salm 147,8; Jer 14,22; Matt 5,45)25Your iniquities have turned these away, and your sins have kept good from you. (Jer 3,3)26For wicked men are found among my people; they lurk like fowlers lying in wait.[1] They set a trap; they catch men. (Salm 10,9; Salm 124,7; Ord 1,11)27Like a cage full of birds, their houses are full of deceit; therefore they have become great and rich;28they have grown fat and sleek. They know no bounds in deeds of evil; they judge not with justice the cause of the fatherless, to make it prosper, and they do not defend the rights of the needy. (5.Mos 32,15; Es 1,23; Jer 7,6; Zak 7,10)29Shall I not punish them for these things? declares the Lord, and shall I not avenge myself on a nation such as this?” (Jer 5,9)30An appalling and horrible thing has happened in the land: (Jer 23,14; Hos 6,10)31the prophets prophesy falsely, and the priests rule at their direction; my people love to have it so, but what will you do when the end comes? (Jer 6,13; Jer 14,14; Jer 14,18; Jer 20,6; Jer 23,21; Jer 23,25; Jer 27,10; Jer 27,15; Jer 29,9; Ez 13,6; Mika 2,11)