Jeremias 32

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Herren gav mig et nyt budskab om det fremtidige håb i kong Zidkija af Judas tiende regeringsår, der var Nebukadnezars attende regeringsår.2 Den babyloniske hær var i færd med at belejre Jerusalem, og jeg var under husarrest i den kongelige gardes boligkompleks.3 Kong Zidkija havde nemlig sat mig i forvaring, fordi jeg havde givet kongen følgende besked fra Herren: „Hør hvad Herren siger: Jeg overgiver denne by til den babyloniske konge, og han skal indtage den.4 Det vil ikke lykkes dig at undslippe, men du vil blive ført frem for kongen,5 som vil tage dig med til Babylon. Og der må du blive og udstå den straf, jeg har afmålt for dig. Hvis I kæmper mod babylonierne, vil det ikke gå jer godt.”6 Først sagde Herren til mig:7 „Din fætter Hanamel, Shallums søn, er på vej for at bede dig om at købe den jord, han ejer i Anatot. Han vil gøre dig opmærksom på, at du har forkøbsret til jorden, fordi du er hans nærmeste slægtning.”8 Det skete, som Herren havde sagt. Kort efter kom Hanamel og besøgte mig i den indre gård, hvor jeg sad i forvaring. „Køb min mark i Anatot i Benjamins land,” bad han. „Du har forkøbsret til den, fordi du er min nærmeste slægtning.” Da forstod jeg, at det var Herrens vilje, at jeg skulle købe den.9 Derpå købte jeg marken for 200 gram sølv,10 hvorefter jeg underskrev og forseglede skødet og afvejede sølvet i vidners nærværelse.11 Derpå tog jeg det forseglede dokument med dets betingelser og klausuler tillige med den uforseglede kopi,12-13 hvorefter jeg i Hanamels, vidnernes og de øvrige tilstedeværende judæeres påsyn overrakte dokumentet til Baruk, Nerijas søn, Mahsejas sønnesøn, idet jeg sagde:14 „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Tag dette forseglede dokument og kopien og læg dem i en lerkrukke, så de kan bevares for eftertiden.15 Herren, Israels Gud, lover jer, at engang i fremtiden skal Judas folk igen eje jord i deres eget land, og de skal købe og sælge huse, vingårde og marker.”16 Da jeg havde overrakt skøderne til Baruk, bad jeg følgende bøn:17 „Min Herre og Gud! I din almagt skabte du himlen og jorden, intet er for vanskeligt for dig.18 Du lader menneskers synder få konsekvenser for deres børn, men din trofasthed og barmhjertighed varer i 1000 generationer. Du er virkelig Gud Herren, den Almægtige.19 Du besidder al visdom og gør store undere. Du ser alt, hvad mennesker foretager sig, og du lønner enhver efter, hvordan de lever og handler.20 Du gjorde utrolige ting i Egyptens land, som stadig huskes den dag i dag. Og du fortsatte med at gøre mirakler i Israel og i landene omkring os, så dit ry i dag er stort blandt folkeslagene.21 Med mægtige undere, med kraft og frygtindgydende styrke, førte du dit folk Israel ud af Egypten,22 og du gav dem det land, du for længe siden lovede deres forfædre, et land der ‚flyder med mælk og honning’.23 Vores forfædre erobrede landet og bosatte sig der, men de nægtede at følge dig og adlyde dine love. De har praktisk talt ikke adlydt dig på et eneste punkt. Det er derfor, du har sendt denne frygtelige katastrofe over dem.24 Den babyloniske hær har allerede kastet volde op omkring bymuren. Snart vil det lykkes dem at erobre byen ved hjælp af hungersnød, epidemier og militær magt. Det er gået nøjagtig, som du advarede os om.25 Hvorfor har du så opfordret mig til i vidners nærværelse at købe denne mark og betale godt for den, når vi snart bliver løbet over ende af den babyloniske hær?”26 Da svarede Herren:27 „Jeg er Herren, Gud over alle jordens folkeslag. Er noget for vanskeligt for mig?28 Ja, jeg vil udlevere denne by til kong Nebukadnezar og hans hær, og de vil erobre den.29 De vil trænge ind i byen og sætte ild til den, så husene brænder ned til grunden. For det var her på husenes tagterrasser, at mit folk gjorde mig vred ved at brænde røgelse for Ba’al og udgyde drikofre til fremmede guder.30 Israel og Juda har gjort oprør imod mig fra begyndelsen af. De krænker mig ustandselig med deres onde handlinger.31 Fra det tidspunkt denne by blev bygget og indtil nu, har dens indbyggere konstant gjort mig vred. Derfor har jeg besluttet at udslette byen.32 Israels og Judas synder har gjort mig vred. Kongerne, embedsmændene, præsterne og profeterne, ja, hele folket har gjort oprør imod mig.33 De vendte mig ryggen i stedet for at søge min hjælp. Dag efter dag, år efter år, forsøgte jeg at lære dem at handle ret, men de ville ikke høre på mig.34 De har endda forurenet mit tempel ved at dyrke deres ækle afguder i helligdommen.35 De har bygget altre for Ba’al i Hinnoms dal og bragt deres egne børn som brændofre til afguden Molok, en afskyelig handling, jeg aldrig kunne drømme om at forlange. Med deres utrolige ondskab har de nedkaldt straffen over Judas folk.”36 Derfor siger Herren, Israels Gud: „Det er rigtigt, at denne by skal falde i den babyloniske konges hænder. Han vil erobre den ved hjælp af hungersnød, epidemier og militær magt.37 Jeg vil straffe Judas folk ved at sprede dem til mange lande, men engang vil jeg føre dem tilbage til denne by, hvor de så skal få lov til at leve i fred og sikkerhed.38 De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.39 Jeg gør dem til ét folk, hvis mål er at tilbede mig alene. Da vil det gå dem godt, både dem og deres børn.40 Jeg vil forny pagten med dem, og jeg lover altid at gøre godt imod dem. Jeg vil give dem en sådan respekt for mig, at de aldrig mere vil vende sig fra mig.41 Jeg vil glæde mig over at kunne vise dem min godhed. I trofasthed og hengivenhed vil jeg plante dem igen, så de kan slå rod i landet.42 Lige så sikkert som jeg har opfyldt mine domsprofetier på dem ved at sende ulykke og rædsel over dem, lige så sikkert vil jeg opfylde mine løfter om at vise dem godhed.43 I siger med rette, at landet vil ligge øde hen, når det bliver erobret af babylonierne. Hverken mennesker eller dyr skal bo der.44 Men jeg lover jer, at engang skal man igen købe og sælge marker som før. Man skal underskrive og forsegle skøder i vidners nærværelse, både her omkring Jerusalem, i Benjamins land, i Judas byer, i det centrale højland, i Negev i syd og på bakkeskråningerne mod vest. For jeg vil give mit folk deres land tilbage,” siger Herren.

Jeremias 32

English Standard Version

fra Crossway
1 The word that came to Jeremiah from the Lord in the tenth year of Zedekiah king of Judah, which was the eighteenth year of Nebuchadnezzar. (2.Kong 25,2; 2.Kong 25,8; Jer 37,5; Jer 37,11; Jer 39,1; Jer 52,4; Jer 52,12)2 At that time the army of the king of Babylon was besieging Jerusalem, and Jeremiah the prophet was shut up in the court of the guard that was in the palace of the king of Judah. (Neh 3,25; Salm 88,8; Jer 32,8; Jer 32,12; Jer 33,1; Jer 37,21; Jer 38,6; Jer 38,13; Jer 39,14)3 For Zedekiah king of Judah had imprisoned him, saying, “Why do you prophesy and say, ‘Thus says the Lord: Behold, I am giving this city into the hand of the king of Babylon, and he shall capture it; (Jer 21,10; Jer 32,25; Jer 32,36; Jer 32,43; Jer 34,2; Jer 37,17; Jer 38,3)4 Zedekiah king of Judah shall not escape out of the hand of the Chaldeans, but shall surely be given into the hand of the king of Babylon, and shall speak with him face to face and see him eye to eye. (Jer 32,3; Jer 34,3)5 And he shall take Zedekiah to Babylon, and there he shall remain until I visit him, declares the Lord. Though you fight against the Chaldeans, you shall not succeed’?” (Jer 21,4; Jer 33,5; Jer 39,7; Jer 52,11)6 Jeremiah said, “The word of the Lord came to me:7 Behold, Hanamel the son of Shallum your uncle will come to you and say, ‘Buy my field that is at Anathoth, for the right of redemption by purchase is yours.’ (3.Mos 25,25; Josva 21,18; Ruth 4,4; Jer 1,1; Jer 29,27; Jer 32,25)8 Then Hanamel my cousin came to me in the court of the guard, in accordance with the word of the Lord, and said to me, ‘Buy my field that is at Anathoth in the land of Benjamin, for the right of possession and redemption is yours; buy it for yourself.’ Then I knew that this was the word of the Lord. (Jer 32,2; Jer 32,7)9 “And I bought the field at Anathoth from Hanamel my cousin, and weighed out the money to him, seventeen shekels of silver. (1.Mos 23,16; Jer 32,7; Zak 11,12; Matt 26,15)10 I signed the deed, sealed it, got witnesses, and weighed the money on scales. (Ester 3,12; Jer 32,9; Jer 32,25; Jer 32,44)11 Then I took the sealed deed of purchase, containing the terms and conditions and the open copy.12 And I gave the deed of purchase to Baruch the son of Neriah son of Mahseiah, in the presence of Hanamel my cousin, in the presence of the witnesses who signed the deed of purchase, and in the presence of all the Judeans who were sitting in the court of the guard. (Es 8,2; Jer 32,2; Jer 36,4; Jer 36,8; Jer 36,10; Jer 36,14; Jer 36,26; Jer 36,32; Jer 43,3; Jer 43,6; Jer 45,1)13 I charged Baruch in their presence, saying, (Jer 32,12)14 ‘Thus says the Lord of hosts, the God of Israel: Take these deeds, both this sealed deed of purchase and this open deed, and put them in an earthenware vessel, that they may last for a long time.15 For thus says the Lord of hosts, the God of Israel: Houses and fields and vineyards shall again be bought in this land.’ (Jer 32,43)16 “After I had given the deed of purchase to Baruch the son of Neriah, I prayed to the Lord, saying: (Jer 32,12)17 ‘Ah, Lord God! It is you who have made the heavens and the earth by your great power and by your outstretched arm! Nothing is too hard for you. (1.Mos 18,14; Es 37,16; Jer 21,5; Jer 32,27)18 You show steadfast love to thousands, but you repay the guilt of fathers to their children after them, O great and mighty God, whose name is the Lord of hosts, (2.Mos 20,6; 2.Mos 34,7; 5.Mos 5,9; Salm 79,12; Es 9,6; Es 65,6; Jer 10,16)19 great in counsel and mighty in deed, whose eyes are open to all the ways of the children of man, rewarding each one according to his ways and according to the fruit of his deeds. (Salm 66,3; Salm 66,5; Es 28,29; Jer 16,17; Jer 17,10)20 You have shown signs and wonders in the land of Egypt, and to this day in Israel and among all mankind, and have made a name for yourself, as at this day. (2.Sam 7,23; Neh 9,10; Salm 135,9)21 You brought your people Israel out of the land of Egypt with signs and wonders, with a strong hand and outstretched arm, and with great terror. (2.Mos 6,6; 5.Mos 4,34; 1.Krøn 17,21; Jer 21,5)22 And you gave them this land, which you swore to their fathers to give them, a land flowing with milk and honey. (2.Mos 3,8; 5.Mos 26,15)23 And they entered and took possession of it. But they did not obey your voice or walk in your law. They did nothing of all you commanded them to do. Therefore you have made all this disaster come upon them. (Neh 9,26; Jer 11,8; Dan 9,10)24 Behold, the siege mounds have come up to the city to take it, and because of sword and famine and pestilence the city is given into the hands of the Chaldeans who are fighting against it. What you spoke has come to pass, and behold, you see it. (Jer 6,6; Jer 14,12; Jer 32,3; Jer 32,36; Jer 33,4)25 Yet you, O Lord God, have said to me, “Buy the field for money and get witnesses”—though the city is given into the hands of the Chaldeans.’” (Jer 32,7; Jer 32,10; Jer 32,24)26 The word of the Lord came to Jeremiah:27 “Behold, I am the Lord, the God of all flesh. Is anything too hard for me? (1.Mos 18,14; 4.Mos 16,22)28 Therefore, thus says the Lord: Behold, I am giving this city into the hands of the Chaldeans and into the hand of Nebuchadnezzar king of Babylon, and he shall capture it. (Jer 32,3)29 The Chaldeans who are fighting against this city shall come and set this city on fire and burn it, with the houses on whose roofs offerings have been made to Baal and drink offerings have been poured out to other gods, to provoke me to anger. (Jer 7,18; Jer 19,13; Jer 21,10)30 For the children of Israel and the children of Judah have done nothing but evil in my sight from their youth. The children of Israel have done nothing but provoke me to anger by the work of their hands, declares the Lord. (Jer 3,25; Jer 25,6; Jer 32,29)31 This city has aroused my anger and wrath, from the day it was built to this day, so that I will remove it from my sight (2.Kong 23,27; 2.Kong 24,3)32 because of all the evil of the children of Israel and the children of Judah that they did to provoke me to anger—their kings and their officials, their priests and their prophets, the men of Judah and the inhabitants of Jerusalem. (Jer 2,26)33 They have turned to me their back and not their face. And though I have taught them persistently, they have not listened to receive instruction. (Jer 2,27; Jer 5,3; Jer 7,24; Jer 25,3; Ez 8,16)34 They set up their abominations in the house that is called by my name, to defile it. (Jer 7,30; Jer 23,11)35 They built the high places of Baal in the Valley of the Son of Hinnom, to offer up their sons and daughters to Molech, though I did not command them, nor did it enter into my mind, that they should do this abomination, to cause Judah to sin. (3.Mos 18,21; Josva 18,16; 1.Kong 16,19; Jer 7,31; Jer 32,34)36 “Now therefore thus says the Lord, the God of Israel, concerning this city of which you say, ‘It is given into the hand of the king of Babylon by sword, by famine, and by pestilence’: (Jer 32,3)37 Behold, I will gather them from all the countries to which I drove them in my anger and my wrath and in great indignation. I will bring them back to this place, and I will make them dwell in safety. (5.Mos 29,28; Jer 8,3; Jer 21,5; Jer 23,3; Jer 23,6; Jer 33,16; Ez 34,25)38 And they shall be my people, and I will be their God. (Jer 30,22; Jer 31,33)39 I will give them one heart and one way, that they may fear me forever, for their own good and the good of their children after them. (5.Mos 6,24; Ez 11,19)40 I will make with them an everlasting covenant, that I will not turn away from doing good to them. And I will put the fear of me in their hearts, that they may not turn from me. (Salm 89,34; Es 55,3; Jer 31,33; Jer 50,5; Ez 16,60)41 I will rejoice in doing them good, and I will plant them in this land in faithfulness, with all my heart and all my soul. (5.Mos 28,63; Jer 24,6)42 “For thus says the Lord: Just as I have brought all this great disaster upon this people, so I will bring upon them all the good that I promise them. (Jer 31,28)43 Fields shall be bought in this land of which you are saying, ‘It is a desolation, without man or beast; it is given into the hand of the Chaldeans.’ (Jer 32,3; Jer 32,15; Jer 33,10)44 Fields shall be bought for money, and deeds shall be signed and sealed and witnessed, in the land of Benjamin, in the places about Jerusalem, and in the cities of Judah, in the cities of the hill country, in the cities of the Shephelah, and in the cities of the Negeb; for I will restore their fortunes, declares the Lord.” (Jer 17,26; Jer 30,3; Jer 32,10)