1Lyt til mig, I præster! Hør godt efter, israelitter! Mærk jer mine ord, I, som har magten! I er dømt, for I lagde en fælde på Mitzpas høj og spredte et net ud på Tabors bjerg.2I har dækket landet med et tykt lag synd,[1] og det vil jeg straffe jer for.3Jeg ved, hvad der sker i Efraims[2] land, for Israel er ikke skjult for mig. Efraim har været mig utro, ja, hele Israel er fyldt med synd.”
Utroskab leder til fald
4Folkets handlinger hindrer dem i at vende om til Gud, for de er styret af utroskabens ånd, og de anerkender ikke Herren som deres Gud.5Israels selvsikre hovmod vidner imod dem. De styrter under vægten af deres skyld, og Juda rives med i faldet.6Når de så ofrer deres får og kvæg til Herren for at søge hjælp hos ham, finder de ham ikke, for han har trukket sig væk.7De har været troløse mod Herren, og deres børn er ikke hans. Deres afguderi vil snart styrte både dem selv og deres land i ulykke.8Lad vædderhornet lyde i Gibea og trompeten kalde til kamp i Rama! Lad krigsråbene gjalde fra Ondskabens Hus! Ryst af skræk, benjaminitter![3]9Efraim bliver ødelagt på straffens dag. Dommen over Israel står fast.10Herren siger: „Judas ledere er upålidelige som folk, der flytter grænseskel. Min vrede vil ramme dem som et vandfald.11Efraim vil blive knust, fordi de søgte hjælp hos afguderne.12Efraim og Juda skal ødelægges som af møl og råddenskab.13Da Efraim opdagede sin sygdom og Juda sine sår, sendte Efraim bud til Assyrien for at bede den magtfulde konge om hjælp. Men han kan hverken helbrede din sygdom eller læge dine sår.14For jeg ødelægger Efraim og Juda, som en løve sønderriver sit bytte. Jeg slæber dem bort, og ingen kan redde dem.15Derefter holder jeg mig i min hule, indtil de har fået nok af deres straf. Drevet af deres trængsler vil de igen søge hjælp hos mig.”
1Hear this, O priests! Pay attention, O house of Israel! Give ear, O house of the king! For the judgment is for you; for you have been a snare at Mizpah and a net spread upon Tabor. (Dom 4,6; Hos 4,1; Hos 6,9; Hos 9,8; Joel 1,2; Amos 3,1; Mika 1,2)2And the revolters have gone deep into slaughter, but I will discipline all of them. (Salm 50,21; Es 29,15; Hos 9,9; Hos 9,15)3I know Ephraim, and Israel is not hidden from me; for now, O Ephraim, you have played the whore; Israel is defiled. (Amos 3,2; Amos 5,12)4Their deeds do not permit them to return to their God. For the spirit of whoredom is within them, and they know not the Lord. (Es 59,2; Hos 4,12)5The pride of Israel testifies to his face;[1] Israel and Ephraim shall stumble in his guilt; Judah also shall stumble with them. (Hos 6,4; Hos 7,10)6With their flocks and herds they shall go to seek the Lord, but they will not find him; he has withdrawn from them. (Es 1,11; Hos 6,6; Hos 9,12)7They have dealt faithlessly with the Lord; for they have borne alien children. Now the new moon shall devour them with their fields. (Hos 6,7)8Blow the horn in Gibeah, the trumpet in Ramah. Sound the alarm at Beth-aven; we follow you,[2] O Benjamin! (Josva 18,25; Jer 4,5; Hos 4,15; Hos 8,1; Hos 9,9; Hos 10,9)9Ephraim shall become a desolation in the day of punishment; among the tribes of Israel I make known what is sure.10The princes of Judah have become like those who move the landmark; upon them I will pour out my wrath like water. (5.Mos 19,14)11Ephraim is oppressed, crushed in judgment, because he was determined to go after filth.[3] (5.Mos 28,33; Amos 4,1)12But I am like a moth to Ephraim, and like dry rot to the house of Judah. (Job 13,28)13When Ephraim saw his sickness, and Judah his wound, then Ephraim went to Assyria, and sent to the great king.[4] But he is not able to cure you or heal your wound. (2.Kong 15,19; Es 1,5; Hos 7,11; Hos 8,9; Hos 12,1; Hos 14,3)14For I will be like a lion to Ephraim, and like a young lion to the house of Judah. I, even I, will tear and go away; I will carry off, and no one shall rescue. (Hos 6,4; Hos 13,7; Mika 5,8)15I will return again to my place, until they acknowledge their guilt and seek my face, and in their distress earnestly seek me. (3.Mos 26,40; Es 26,16; Jer 29,10; Ez 6,9)