1Dette brev er fra Paulus, der er kaldet til at tjene Jesus som apostel. Min kaldelse kommer ikke fra et menneske eller en gruppe mennesker. Den kommer fra Jesus Kristus selv og fra Gud, vores Far, som oprejste ham fra de døde.2Jeg og alle vennerne, som er sammen med mig her, sender mange hilsener til jer, som tilhører de kristne menigheder i provinsen Galatien.3Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.4I ved, hvordan Jesus gav sit liv, for at vi kunne få tilgivelse for vores synder og blive sat fri fra de onde tanker og vaner, som hører denne verden til. Han gik i døden for os, fordi det var Guds vilje, han, som er vores Far.5Han skal have æren i al evighed. Amen.
Galaterne er ved at svigte det sande budskab om Guds nåde
6-7Jeg er chokeret over, at I så hurtigt har vendt jer fra Gud, som kaldte jer til at leve i Kristi nåde. Vi bragte jer det glædelige budskab om Jesus, men I har nu taget imod et andet budskab, som bestemt ikke er glædeligt. Der er nogen, der skaber forvirring iblandt jer ved at fordreje glædesbudskabet fra Kristus.8Hvis nogen bringer jer et budskab, der går imod det, vi forkyndte for jer, bliver han ramt af Guds dom. Det gælder også, hvis vi selv eller en engel gør det.9Lad mig sige det en gang til, fordi det er så vigtigt: Guds dom vil ramme enhver, der kommer med et andet budskab end det, I allerede har taget imod!
Paulus’ autoritet som apostel
10I kan godt se, at jeg ikke taler mennesker efter munden. Jeg ønsker kun at gøre Guds vilje og tjene ham. Hvis jeg bare sagde det, folk gerne vil høre, kunne jeg ikke tjene Kristus.11-12Jeg understreger for jer, kære venner, at det budskab, jeg har forkyndt jer, ikke er noget, som mennesker har fundet på, eller noget, jeg har lært under mine studier. Det er Jesus Kristus selv, der har åbenbaret det for mig.13I har hørt om, hvordan jeg engang levede som rettroende jøde. Jeg forfulgte de kristne af al magt og forsøgte at udrydde Guds menighed.14Jeg var helt opslugt af at studere og følge vores jødiske traditioner, og jeg var langt mere fanatisk i min religiøse overbevisning end mine jævnaldrende.15-16Men Gud besluttede at åbenbare sin Søn for mig, og da blev jeg klar over, at han, allerede før jeg blev født, havde udvalgt mig til at forkynde budskabet om Jesus for mennesker af alle folkeslag. Det gjorde han alene på grund af sin nåde og kærlighed. Da jeg fik den åbenbaring, spurgte jeg ikke straks mennesker til råds,17og jeg tog ikke til Jerusalem for at blive belært af dem, som allerede var apostle før mig. Nej, jeg begav mig straks ud i den arabiske ødemark og vendte senere tilbage til Damaskus.18Først tre år efter, at Jesus havde vist sig for mig, tog jeg til Jerusalem for at lære apostlen Peter at kende, og jeg blev hos ham i to uger.19Jeg så ikke noget til de andre apostle, undtagen Jesu bror, Jakob.20Gud er mit vidne på, at det, jeg skriver her, er den absolutte sandhed.21Efter opholdet i Jerusalem tog jeg til Syrien og Kilikien.22De kristne menigheder i Judæa havde aldrig mødt mig personligt.23Men de havde gentagne gange hørt, at den mand, som før i tiden forfulgte dem, nu udbredte den selv samme tro, som han før prøvede at udrydde.24Og de takkede Gud for, hvad der var sket med mig.
6I am astonished that you are so quickly deserting him who called you in the grace of Christ and are turning to a different gospel— (Ap G 16,6; Ap G 18,23; 2.Kor 11,4; Gal 4,13; Gal 5,8; 1.Tim 1,3)7not that there is another one, but there are some who trouble you and want to distort the gospel of Christ. (Ap G 4,12; Ap G 15,24; 1.Kor 3,11; 2.Kor 11,13; Gal 5,10)8But even if we or an angel from heaven should preach to you a gospel contrary to the one we preached to you, let him be accursed. (Rom 9,3; 2.Kor 11,14)9As we have said before, so now I say again: If anyone is preaching to you a gospel contrary to the one you received, let him be accursed. (Gal 1,8)10For am I now seeking the approval of man, or of God? Or am I trying to please man? If I were still trying to please man, I would not be a servant[2] of Christ. (Rom 1,1; Rom 2,29; 1.Kor 10,33; Ef 6,6; Kol 3,22; 1.Thess 2,4)
Paul Called by God
11For I would have you know, brothers, that the gospel that was preached by me is not man’s gospel.[3] (Rom 2,16; 1.Kor 15,1)12For I did not receive it from any man, nor was I taught it, but I received it through a revelation of Jesus Christ. (Ap G 22,14; 1.Kor 2,10; 1.Kor 11,23; 1.Kor 15,3; 2.Kor 12,1; Gal 1,1; Gal 1,16)13For you have heard of my former life in Judaism, how I persecuted the church of God violently and tried to destroy it. (Ap G 8,3; Ap G 26,4)14And I was advancing in Judaism beyond many of my own age among my people, so extremely zealous was I for the traditions of my fathers. (Jer 9,14; Matt 15,2; Ap G 21,20; Filip 3,6; 2.Tim 1,3)15But when he who had set me apart before I was born,[4] and who called me by his grace, (Es 49,1; Es 49,5; Jer 1,5; Luk 1,15; Ap G 13,2; Rom 1,1; Gal 1,6)16was pleased to reveal his Son to[5] me, in order that I might preach him among the Gentiles, I did not immediately consult with anyone;[6] (Ap G 9,15; Gal 2,9)17nor did I go up to Jerusalem to those who were apostles before me, but I went away into Arabia, and returned again to Damascus.18Then after three years I went up to Jerusalem to visit Cephas and remained with him fifteen days. (Ap G 9,22)19But I saw none of the other apostles except James the Lord’s brother. (Matt 12,46; Ap G 12,17)20(In what I am writing to you, before God, I do not lie!) (Rom 1,9; Rom 9,1)21Then I went into the regions of Syria and Cilicia. (Ap G 9,30; Ap G 11,25; Ap G 13,1)22And I was still unknown in person to the churches of Judea that are in Christ. (1.Thess 2,14)23They only were hearing it said, “He who used to persecute us is now preaching the faith he once tried to destroy.”24And they glorified God because of me.