1Betyder det noget for jer at blive mindet om, hvad Kristus har gjort for os, at blive trøstet og opmuntret, at opleve Åndens fællesskab og at mærke den indbyrdes kærlighed og omsorg?2Hvis de ting betyder noget for jer, så gør min glæde fuldkommen ved at praktisere dem. Stå sammen i kærlighed og vær ét i sjæl og sind.3Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv.4Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres.5Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling:6Han var lig med Gud, og havde ret til at fastholde den lighed.7-8Dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Som menneske ydmygede han sig og accepterede den værste død— døden på et kors.9Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre.10Alle kommer til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden og under jorden.11Og alle skal erklære til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!
Vær forbilleder i at gøre Guds vilje med glæde
12Kære venner! Da jeg var hos jer, adlød I altid omhyggeligt mine anvisninger. Nu, hvor jeg er langt borte, skal I i endnu højere grad lade Gud få lov at fortsætte sit frelsesværk i jeres liv, idet I adlyder ham med dyb ærefrygt.13Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje.14Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger,15så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket.16Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld.17Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer.18På samme måde bør I også være glade—og glæde jer sammen med mig.
Paulus sender Epafroditus af sted med brevet og lover at sende Timoteus senere
19Jeg håber, at Herren Jesus vil gøre det muligt for mig snart at sende Timoteus til jer, så jeg kan blive opmuntret ved at høre, hvordan I har det.20Ingen af mine andre medarbejdere har en så oprigtig omsorg for jer som Timoteus.21De fleste mennesker synes, det er vigtigere at sørge for deres egne behov end at tjene Jesus Kristus.22I ved, at Timoteus er som en søn for mig, og at han har stået sin prøve ved at arbejde sammen med mig, når jeg har forkyndt om Jesus.23Jeg regner med at sende ham til jer, så snart jeg er klar over, hvad der skal ske med mig her,24og jeg har den tillid til Herren, at jeg også selv snart kan få mulighed for at besøge jer.25Jeg har valgt at sende Epafroditus tilbage til jer med dette brev. I sendte ham jo til mig, for at han skulle hjælpe mig med mine behov, og han har været en kær medarbejder og kampfælle for mig.26Men han længes meget efter jer, og han er urolig, fordi I hørte, at han var syg.27Og syg det var han, ja døden nær, men Gud forbarmede sig over ham, og dermed også over mig, så jeg ikke skulle opleve den ene sorg efter den anden.28Derfor er jeg ekstra opsat på at sende ham af sted nu med brevet, for jeg ved, at I vil blive meget glade for at se ham. Og jeg vil have den bekymring mindre.29Tag med glæde imod ham som en Herrens tjener. Mennesker som ham skal I vise stor respekt,30for han satte livet på spil og var døden nær i tjenesten for Kristus. Det, som I ikke kunne gøre for mig, fordi I var langt borte, det gjorde han.
12Therefore, my beloved, as you have always obeyed, so now, not only as in my presence but much more in my absence, work out your own salvation with fear and trembling, (2.Kor 10,5; Filip 1,5; Filip 4,15; Heb 5,9; 1.Pet 1,2)13for it is God who works in you, both to will and to work for his good pleasure. (1.Kor 12,6; 1.Kor 15,10; 1.Tim 2,4; Heb 13,21)14Do all things without grumbling or disputing, (1.Tim 2,8; 1.Pet 4,9)15that you may be blameless and innocent, children of God without blemish in the midst of a crooked and twisted generation, among whom you shine as lights in the world, (5.Mos 32,5; Matt 5,14; Matt 5,16; Matt 5,45; Ef 5,1; Titus 2,10; 1.Pet 2,12; Judas 1,24)16holding fast to the word of life, so that in the day of Christ I may be proud that I did not run in vain or labor in vain. (Ap G 5,20; 1.Kor 1,8; 2.Kor 1,14; Gal 2,2; Gal 4,11; 1.Thess 3,5)17Even if I am to be poured out as a drink offering upon the sacrificial offering of your faith, I am glad and rejoice with you all. (Rom 15,16; 2.Kor 12,15; 1.Joh 3,16)18Likewise you also should be glad and rejoice with me.
Timothy and Epaphroditus
19I hope in the Lord Jesus to send Timothy to you soon, so that I too may be cheered by news of you. (1.Kor 4,17; 1.Thess 3,2)20For I have no one like him, who will be genuinely concerned for your welfare. (1.Kor 16,10)21For they all seek their own interests, not those of Jesus Christ. (1.Kor 10,24; 2.Tim 3,2)22But you know Timothy’s[4] proven worth, how as a son[5] with a father he has served with me in the gospel. (1.Kor 4,17; 2.Kor 2,9; 1.Tim 1,2; 2.Tim 1,2; 2.Tim 3,10)23I hope therefore to send him just as soon as I see how it will go with me,24and I trust in the Lord that shortly I myself will come also. (Filip 1,25; File 1,22)25I have thought it necessary to send to you Epaphroditus my brother and fellow worker and fellow soldier, and your messenger and minister to my need, (Filip 4,18; File 1,2)26for he has been longing for you all and has been distressed because you heard that he was ill.27Indeed he was ill, near to death. But God had mercy on him, and not only on him but on me also, lest I should have sorrow upon sorrow.28I am the more eager to send him, therefore, that you may rejoice at seeing him again, and that I may be less anxious.29So receive him in the Lord with all joy, and honor such men, (Rom 16,2; 1.Kor 16,18; 1.Thess 5,12; 1.Tim 5,17)30for he nearly died[6] for the work of Christ, risking his life to complete what was lacking in your service to me. (Ap G 20,24; 1.Kor 16,17; Filip 4,10)