1Herren sagde til mig, at jeg skulle lave to nye stentavler ligesom dem, jeg slog i stykker, og en trækasse til at opbevare tavlerne i. Derefter skulle jeg gå op på bjerget igen,2så han på de nye tavler kunne skrive de samme bud, der stod på de oprindelige tavler. De nye tavler skulle fremover opbevares i kassen.3Så lavede jeg en kasse af akacietræ, tilhuggede to stentavler magen til dem, jeg havde slået i stykker, og tog stentavlerne med mig op til Herren på bjerget.4Der skrev han på ny de ti bud på tavlerne, de bud, han tidligere havde givet folket fra ilden på bjerget, mens de stod ved bjergets fod, og han gav tavlerne tilbage til mig.5Da jeg kom ned fra bjerget, lagde jeg tavlerne i kassen, pagtens ark, hvor de opbevares den dag i dag, sådan som Herren har befalet.6Efter at vi drog op fra lejren ved Ja’akans sønners brønde,[1] kom vi til Mosera. Der døde Aron og blev begravet, hvorefter hans søn Eleazar blev præst i hans sted.7Så drog vi til Gudgoda og videre til Jotbata, et vandrigt område med mange kilder.8På den tid udvalgte Herren levitterne til at bære pagtens ark, stå vagt for Herrens ansigt og velsigne folket i Herrens navn, sådan som de gør i dag.9Af den grund får levitterne ikke som de andre stammer arvelod i Kana’ans land, men de får del i de ofre, som bliver givet til Herren.
At overholde Guds lov betyder velsignelse, og at bryde den betyder dom
10Efter at jeg for anden gang havde opholdt mig på bjerget i 40 dage, og Herren havde hørt min bøn om ikke at tilintetgøre sit folk,11sagde han til mig: ‚Rejs dig og før folket af sted mod det land, jeg lovede deres forfædre, så de kan tage landet i besiddelse.’12-13Hør nu, Israels folk, hvad Herren, jeres Gud, forlanger af jer: Vis ærefrygt for ham og adlyd ham i alle ting! Hold hans befalinger og love, som jeg pålægger jer i dag, for de er givet til gavn for jer. Elsk ham og tilbed ham af hele jeres hjerte, med alle jeres tanker og af hele jeres sjæl.14Ham tilhører alt på jorden og i himlen,15og dog elskede han jeres forfædre så højt, at han blandt alle jordens folk udvalgte jer til sit ejendomsfolk, og det er I den dag i dag.16Derfor skal I være lydige mod Herren og holde op med at være så egenrådige.17Herren jeres Gud er Gud over alle guder og Herre over alle herrer. Han er Gud den almægtige, der bør frygtes og æres. Han gør ikke forskel på folk og tager ikke imod bestikkelse.18Han er retfærdig imod enker og forældreløse, og han elsker de fremmede og giver dem føde og klæder.19På samme måde skal I vise omsorg for de fremmede, for jeres forfædre boede selv som fremmede i Egypten.20I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, tilbede ham og holde jer til ham. Kun ved hans navn må I sværge på, at I taler sandt.21Ham skal I lovsynge, for han er jeres Gud, og I har hørt om de mægtige tegn og undere, han har gjort.22Dengang jeres forfædre drog til Egypten, var de en lille flok på 70 personer, men nu har han gjort jer talrige som himlens stjerner.
1“At that time the Lord said to me, ‘Cut for yourself two tablets of stone like the first, and come up to me on the mountain and make an ark of wood. (2.Mos 25,10; 2.Mos 34,1)2And I will write on the tablets the words that were on the first tablets that you broke, and you shall put them in the ark.’ (2.Mos 25,16; 2.Mos 25,21)3So I made an ark of acacia wood, and cut two tablets of stone like the first, and went up the mountain with the two tablets in my hand. (2.Mos 25,10; 2.Mos 34,4; 2.Mos 37,1)4And he wrote on the tablets, in the same writing as before, the Ten Commandments[1] that the Lord had spoken to you on the mountain out of the midst of the fire on the day of the assembly. And the Lord gave them to me. (2.Mos 20,1; 2.Mos 34,28; 5.Mos 9,10)5Then I turned and came down from the mountain and put the tablets in the ark that I had made. And there they are, as the Lord commanded me.” (2.Mos 34,29; 2.Mos 40,20; 1.Kong 8,9)6(The people of Israel journeyed from Beeroth Bene-jaakan[2] to Moserah. There Aaron died, and there he was buried. And his son Eleazar ministered as priest in his place. (4.Mos 20,28; 4.Mos 33,30; 4.Mos 33,38)7From there they journeyed to Gudgodah, and from Gudgodah to Jotbathah, a land with brooks of water. (4.Mos 33,32)8At that time the Lord set apart the tribe of Levi to carry the ark of the covenant of the Lord to stand before the Lord to minister to him and to bless in his name, to this day. (3.Mos 9,22; 4.Mos 3,6; 4.Mos 4,5; 4.Mos 4,15; 4.Mos 6,23; 4.Mos 8,14; 4.Mos 16,9; 5.Mos 17,12; 5.Mos 18,5; 5.Mos 18,7; 5.Mos 21,5; 1.Krøn 23,13)9Therefore Levi has no portion or inheritance with his brothers. The Lord is his inheritance, as the Lord your God said to him.) (4.Mos 18,20)10“I myself stayed on the mountain, as at the first time, forty days and forty nights, and the Lord listened to me that time also. The Lord was unwilling to destroy you. (5.Mos 9,18; 5.Mos 9,19; 5.Mos 9,25)11And the Lord said to me, ‘Arise, go on your journey at the head of the people, so that they may go in and possess the land, which I swore to their fathers to give them.’ (2.Mos 32,34; 2.Mos 33,1)