2. Samuel 22

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Salme 18 Da Herren havde reddet David fra Saul og hans øvrige fjender, sang David følgende lovsang til Herren:2 Herren er min Klippeborg og min Beskytter.3 Han er mit Skjul, hos ham søger jeg tilflugt. Han er mit Skjold, min Frelse og min Fæstning. Jeg søger ly hos min Frelser, som redder mig af mine fjenders vold.4 Jeg kalder på Herren, den Højlovede, og frelses fra mine fjender.5 Dødens brænding omsluttede mig, undergangens bølger væltede ind over mig,6 dødsriget strammede sit greb om mig, jeg sad fast i dødens fælde.7 I min fortvivlelse råbte jeg til Herren, jeg bad til min Gud om hjælp. Han hørte mig fra sin helligdom, mit skrig nåede hans ører.8 Da rystede jorden og skælvede, verdens grundvolde bævede, for Herrens vrede var blusset op.9 Røg væltede ud af hans næsebor, fortærende ild skød ud af hans mund, glødende kul sprang frem fra ham.10 Han skubbede himlens forhæng til side og trådte ud på de mørke stormskyer.11 Han steg op på en kerub og fløj, svævede på vindens vinger.12 Han svøbte sig i sorte skyer, der var tykke af tætte vanddampe.13 Lynene glimtede foran ham, og haglene faldt fra skyerne.14 Herren tordnede fra himlen, den højeste Gud lod sin røst høre.15 Han skød sine pile, sendte fjenderne på flugt. Han sendte sine lyn af sted, så fjenderne spredtes for alle vinde.16 Herren fnyste i sin harme, så Jordens vande blev pisket op, og havets bund kom til syne.17 Fra det høje rakte han hånden ud, trak mig op af det dybe vand.18 Han frelste mig fra mine fjender, de hadede mig og var mig for stærke.19 Da jeg var svag, overfaldt de mig, men Herren holdt mig fast20 og førte mig i sikkerhed. Han frelste mig, fordi han elsker mig.21 Herren belønnede mig for mit retsind, tog hensyn til min uskyld,22 for jeg har holdt mig til hans veje. Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.23 Altid har jeg hans bud i tanke, aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.24 Jeg har adlydt ham til punkt og prikke og holdt mig borte fra synden.25 Herren har belønnet min retfærd, han kender min pletfri levevis.26 Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig, retskaffen overfor de retskafne.27 Du handler uskyldsrent med de uskyldige, men er snu mod de snedige.28 Du ophøjer de ydmyge, men ydmyger de hovmodige.29 Herre, du er mit lys og mit håb, du tænder dit lys i mørket.30 Ved din hjælp kan jeg springe over mure og forcere enhver forhindring.31 Guds veje er fuldkomne, hans løfter er sande. Han er et skjold for dem, der søger ly hos ham.32 Hvor findes der en gud som Herren? Hvor findes en klippe som ham?33 Han giver mig styrke, han jævner vejen foran mig.34 Han gør mine skridt sikre som hjortens, han giver mig fodfæste på bjergene.35 Han træner mine arme til kamp, så jeg kan spænde kobberbuen.36 Herre, du giver mig din frelse som et skjold, din hjælp giver mig styrke.37 Du udjævner stien foran mig, så jeg ikke snubler og falder.38 Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem, jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.39 Jeg huggede dem ned, så de ikke kunne rejse sig, de ligger faldne ved mine fødder.40 Du gav mig styrke til kampen, du tvang mine modstandere i knæ,41 du slog mine fjender på flugt, jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.42 De søgte efter hjælp, men ingen kom til undsætning. De råbte til dig, Herre, men du ville ikke høre.43 Jeg knuste dem til støv, jeg trådte dem ned som snavs på gaden.44 Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære, gav mig sejr over fremmede folkeslag, som nu er blevet mig underlagt.45 De kom krybende hen til mig, straks de hørte min røst, adlød de.46 De tabte fuldstændigt modet, kom skælvende frem fra deres skjul.47 Herren lever! Lovet være min redningsmand. Ære være min Gud, som frelste mig,48 den Gud, som besejrede mine fjender, som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.49 Herre, du befriede mig fra mine fjender. Du førte mig i sikkerhed og frelste mig fra voldens mænd.50 Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre. Jeg vil synge om din storhed.51 Du giver din konge en mægtig sejr, du viser nåde mod din salvede konge, mod mig og mine efterkommere til evig tid.

2. Samuel 22

English Standard Version

fra Crossway
1 And David spoke to the Lord the words of this song on the day when the Lord delivered him from the hand of all his enemies, and from the hand of Saul. (2.Mos 15,1; Dom 5,1; 1.Krøn 16,7)2 He said, “The Lord is my rock and my fortress and my deliverer, (5.Mos 32,4; Salm 18,2; Salm 31,3; Salm 71,3; Salm 91,2; Salm 144,2)3 my[1] God, my rock, in whom I take refuge, my shield, and the horn of my salvation, my stronghold and my refuge, my savior; you save me from violence. (1.Mos 15,1; 2.Sam 22,31; 2.Sam 22,32; 2.Sam 22,47; Salm 9,9; Salm 14,6; Salm 46,7; Salm 46,11; Salm 59,9; Salm 59,16; Salm 62,2; Salm 62,6; Salm 71,7; Ord 18,10; Jer 16,19; Luk 1,69; Heb 2,13)4 I call upon the Lord, who is worthy to be praised, and I am saved from my enemies. (1.Krøn 16,25; Salm 48,1; Salm 96,4)5 “For the waves of death encompassed me, the torrents of destruction assailed me;[2] (Salm 42,7; Salm 93,4; Jonas 2,3)6 the cords of Sheol entangled me; the snares of death confronted me. (Salm 116,3)7 “In my distress I called upon the Lord; to my God I called. From his temple he heard my voice, and my cry came to his ears. (Salm 18,6; Salm 116,4; Salm 120,1; Jonas 2,2)8 “Then the earth reeled and rocked; the foundations of the heavens trembled and quaked, because he was angry. (Dom 5,4; Job 26,11; Salm 77,18; Salm 97,4)9 Smoke went up from his nostrils,[3] and devouring fire from his mouth; glowing coals flamed forth from him. (2.Sam 22,13)10 He bowed the heavens and came down; thick darkness was under his feet. (2.Mos 20,21; 1.Kong 8,12; Salm 97,2; Salm 144,5; Es 64,1)11 He rode on a cherub and flew; he was seen on the wings of the wind. (Salm 104,3)12 He made darkness around him his canopy, thick clouds, a gathering of water. (2.Sam 22,10; Job 36,29)13 Out of the brightness before him coals of fire flamed forth. (2.Sam 22,9)14 The Lord thundered from heaven, and the Most High uttered his voice. (Job 37,4; Salm 29,3)15 And he sent out arrows and scattered them; lightning, and routed them. (5.Mos 32,23; Salm 7,13; Salm 77,17; Salm 144,6; Hab 3,11)16 Then the channels of the sea were seen; the foundations of the world were laid bare, at the rebuke of the Lord, at the blast of the breath of his nostrils. (2.Mos 15,8)17 “He sent from on high, he took me; he drew me out of many waters. (Salm 144,7)18 He rescued me from my strong enemy, from those who hated me, for they were too mighty for me.19 They confronted me in the day of my calamity, but the Lord was my support.20 He brought me out into a broad place; he rescued me, because he delighted in me. (2.Sam 15,26; Salm 31,8; Salm 118,5)21 “The Lord dealt with me according to my righteousness; according to the cleanness of my hands he rewarded me. (1.Sam 26,23; 1.Kong 8,32; Salm 7,8; Salm 24,4)22 For I have kept the ways of the Lord and have not wickedly departed from my God. (1.Mos 18,19; Ord 8,32)23 For all his rules were before me, and from his statutes I did not turn aside. (Salm 119,30; Salm 119,102)24 I was blameless before him, and I kept myself from guilt. (1.Mos 6,9; 1.Mos 17,1; Job 1,1)25 And the Lord has rewarded me according to my righteousness, according to my cleanness in his sight. (2.Sam 22,21)26 “With the merciful you show yourself merciful; with the blameless man you show yourself blameless; (2.Sam 22,24; Matt 5,7)27 with the purified you deal purely, and with the crooked you make yourself seem tortuous.28 You save a humble people, but your eyes are on the haughty to bring them down. (Salm 72,12; Es 2,11; Es 2,17; Luk 1,51)29 For you are my lamp, O Lord, and my God lightens my darkness. (2.Sam 21,17; Job 29,3; Salm 27,1)30 For by you I can run against a troop, and by my God I can leap over a wall.31 This God—his way is perfect; the word of the Lord proves true; he is a shield for all those who take refuge in him. (5.Mos 32,4; 2.Sam 22,3; Salm 5,12; Salm 33,20; Salm 59,11; Salm 84,9; Ord 30,5; Matt 5,48)32 “For who is God, but the Lord? And who is a rock, except our God? (2.Sam 22,2)33 This God is my strong refuge and has made my[4] way blameless.[5] (2.Sam 22,2; Salm 28,8; Salm 31,3)34 He made my feet like the feet of a deer and set me secure on the heights. (5.Mos 32,13; 5.Mos 33,29; 2.Sam 2,18; Es 58,14)35 He trains my hands for war, so that my arms can bend a bow of bronze. (Salm 144,1)36 You have given me the shield of your salvation, and your gentleness made me great.37 You gave a wide place for my steps under me, and my feet[6] did not slip; (Ord 4,12)38 I pursued my enemies and destroyed them, and did not turn back until they were consumed.39 I consumed them; I thrust them through, so that they did not rise; they fell under my feet. (Mal 4,3)40 For you equipped me with strength for the battle; you made those who rise against me sink under me. (Salm 44,5; Salm 59,1)41 You made my enemies turn their backs to me,[7] those who hated me, and I destroyed them. (2.Mos 23,27)42 They looked, but there was none to save; they cried to the Lord, but he did not answer them. (1.Sam 28,6; Ord 1,28; Es 1,15; Mika 3,4)43 I beat them fine as the dust of the earth; I crushed them and stamped them down like the mire of the streets. (2.Kong 13,7; Es 10,6; Mika 7,10; Zak 10,5)44 “You delivered me from strife with my people;[8] you kept me as the head of the nations; people whom I had not known served me. (2.Sam 8,1; Es 55,5)45 Foreigners came cringing to me; as soon as they heard of me, they obeyed me.46 Foreigners lost heart and came trembling[9] out of their fortresses. (Mika 7,17)47 “The Lord lives, and blessed be my rock, and exalted be my God, the rock of my salvation, (5.Mos 32,15; 2.Sam 22,3; 2.Sam 22,32; Salm 89,26; Salm 95,1)48 the God who gave me vengeance and brought down peoples under me, (Salm 144,2)49 who brought me out from my enemies; you exalted me above those who rose against me; you delivered me from men of violence. (2.Sam 22,40; Salm 140,1)50 “For this I will praise you, O Lord, among the nations, and sing praises to your name. (Rom 15,9)51 Great salvation he brings[10] to his king, and shows steadfast love to his anointed, to David and his offspring forever.” (1.Sam 16,12; 2.Sam 7,12; Salm 89,20; Salm 89,29; Salm 144,10)