fra Biblica1Jeg besluttede altså, at jeg ikke ville aflægge endnu et smertefuldt besøg hos jer.2Hvis jeg kom og gjorde jer kede af det, hvem skulle så gøre mig glad? Kan jeg forvente, at dem, jeg gør sørgmodige, skulle kunne opmuntre mig til gengæld?3Altså skrev jeg et brev i stedet for. Jeg ville helst ikke komme til jer og risikere at blive nedtrykt i stedet for at blive opmuntret. Jeg er nemlig overbevist om, at I vil glæde jer over at kunne gøre mig glad.4Jeg skrev det brev med meget uro i sindet, med tårer i øjnene og med et tungt hjerte. Jeg skrev det ikke for at gøre jer kede af det, men for at I kunne forstå, hvor meget jeg holder af jer.
Tilgiv ham, der svigtede
5Det er ikke mig, den pågældende mand har bragt sorg over, men det er stort set jer alle sammen. Det er vist ikke for meget sagt, er det?6Men nu har han fået straf nok.7I skal tilgive og trøste ham, ellers bliver han måske så modløs, at han går til grunde over det.8Vis ham, at I elsker ham.9En anden grund til at jeg skrev, var, at jeg ville sætte jeres lydighed på prøve.10Når I tilgiver ham, gør jeg det også—hvis jeg da har noget at tilgive ham for. Jeg tilgiver ham for jeres skyld og i lydighed mod Kristus,11så at Satan ikke skal overrumple os. Hans lumske handlemåde kender vi jo.
I triumftog for Kristus
12Da jeg ankom til Troas, havde jeg rig anledning til at forkynde budskabet om Kristus.13Men jeg havde ikke fred i min ånd, fordi min kære medarbejder Titus endnu ikke var kommet tilbage med nyheder fra sit besøg hos jer. Derfor sagde jeg farvel til menigheden i Troas og rejste videre til Makedonien i håb om at møde ham der.14Og Gud være lovet. Hvor vi end går, fører han os altid i sit triumftog, fordi Kristus har sejret, og han bruger os til at bringe budskabet om ham ud til mennesker.15Vi er som en duft af Kristus, der stiger op til ære for Gud, både overfor dem, der frelses, og overfor dem, der fortabes.16De, der er på vej til fortabelsen, betragter os med afsky, og det fører dem i døden, men de, der er på vej til frelsen, opfanger duften af liv, og det fører dem ind i det evige liv. Hvem er værdig og egnet til en sådan opgave?17Vi er ikke som dem, der udnytter Guds ord til egen fordel. Nej, vi er sendt af Gud, og vi forkynder hans ord redeligt og sandt. Vi står jo til ansvar over for ham og taler de ord, vi har fra Kristus.
2. Korint 2
English Standard Version
fra Crossway1For I made up my mind not to make another painful visit to you. (2.Kor 1,23; 2.Kor 12,20; 2.Kor 13,10)2For if I cause you pain, who is there to make me glad but the one whom I have pained? (2.Kor 7,8)3And I wrote as I did, so that when I came I might not suffer pain from those who should have made me rejoice, for I felt sure of all of you, that my joy would be the joy of you all. (2.Kor 7,16; 2.Kor 8,22; Gal 5,10; 2.Thess 3,4)4For I wrote to you out of much affliction and anguish of heart and with many tears, not to cause you pain but to let you know the abundant love that I have for you. (Ap G 20,19; 2.Kor 7,8; 2.Kor 7,12)
Forgive the Sinner
5Now if anyone has caused pain, he has caused it not to me, but in some measure—not to put it too severely—to all of you. (1.Kor 5,1; 2.Kor 1,14; Gal 4,12)6For such a one, this punishment by the majority is enough, (1.Kor 5,4; 2.Kor 7,11)7so you should rather turn to forgive and comfort him, or he may be overwhelmed by excessive sorrow. (Gal 6,1; Ef 4,32)8So I beg you to reaffirm your love for him.9For this is why I wrote, that I might test you and know whether you are obedient in everything. (2.Kor 7,15; 2.Kor 10,6; Filip 2,22)10Anyone whom you forgive, I also forgive. Indeed, what I have forgiven, if I have forgiven anything, has been for your sake in the presence of Christ,11so that we would not be outwitted by Satan; for we are not ignorant of his designs. (1.Pet 5,8)
Triumph in Christ
12When I came to Troas to preach the gospel of Christ, even though a door was opened for me in the Lord, (Ap G 14,27; Ap G 16,8; Ap G 20,6)13my spirit was not at rest because I did not find my brother Titus there. So I took leave of them and went on to Macedonia. (2.Kor 7,5)14But thanks be to God, who in Christ always leads us in triumphal procession, and through us spreads the fragrance of the knowledge of him everywhere. (Høj 1,3; Rom 6,17; 2.Kor 8,16; 2.Kor 9,15; Ef 5,2; Filip 4,18; Kol 2,15)15For we are the aroma of Christ to God among those who are being saved and among those who are perishing, (1.Kor 1,18; 2.Kor 4,3)16to one a fragrance from death to death, to the other a fragrance from life to life. Who is sufficient for these things? (Luk 2,34; Joh 9,39; 2.Kor 3,5; 1.Pet 2,7)17For we are not, like so many, peddlers of God’s word, but as men of sincerity, as commissioned by God, in the sight of God we speak in Christ.