1. Timoteus 1

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Dette brev er fra Paulus, der efter befaling fra Gud, vores Frelser, og Jesus Kristus, vores håb, er blevet apostel i tjenesten for Jesus Kristus.2 Kære Timoteus, mit sande barn i troen. Må du opleve nåde, barmhjertighed og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre.3 Da jeg rejste videre til Makedonien, efterlod jeg dig i Efesos, for at du skulle irettesætte visse personer, som forvirrer folk med deres forkerte lære. (1.Tim 4,1; Titus 1,10; Titus 3,8)4 Du skal beordre dem til ikke at være så optaget af myter og endeløse stamtavler,[1] for det fører til nytteløse diskussioner i stedet for at fremme Guds frelsesplan, der er baseret på tro.5 Formålet med din irettesættelse af dem skal være at fremme den kærlighed, der udspringer af et rent hjerte, en god samvittighed og en oprigtig tro.6 Det er, når folk glemmer kærligheden, at de begiver sig ud i sådanne formålsløse diskussioner.7 De vil gerne undervise i Guds lov, men de ved ikke, hvad de snakker om, og de forstår ikke baggrunden for det, de har så travlt med at udtale sig om.8-9 En lov er en god ting, hvis man altså bruger den rigtigt og forstår, at den ikke er til for dem, der gør det rigtige i forvejen, men for dem, der er lovløse og oprørske. Loven finder anvendelse over for de gudløse og respektløse syndere, dem, der ikke er kommet til tro, og folk, der gør vold mod forældre og begår mord,10 folk, der lever i seksuel synd, praktiserer homoseksualitet eller er slavehandlere, folk, der lyver og afgiver falsk forklaring eller på anden måde handler i modstrid med den sunde lære.11 Den sunde lære finder vi i det herlige budskab om Kristus, som vores vidunderlige Gud har betroet mig at forkynde.12 Jeg er fuld af taknemmelighed til Jesus Kristus, vores Herre, fordi han anså mig for at være trofast og betroede mig denne tjeneste, som han også har givet mig kraft til at udføre.13 Engang hånede og forfulgte jeg de kristne med et utroligt hovmod. Men alligevel var Gud nådig imod mig, for jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde dengang.14 Herrens nåde strømmede ud over mig, så jeg blev fyldt med den tro og kærlighed, der har sin kilde i Jesus Kristus.15 Jeg, som var den største synder, forstod pludselig, at Jesus Kristus kom til denne verden for at frelse syndere. Tro mig, og accepter, hvad jeg siger.16 Netop fordi han kom for at frelse syndere, viste han nåde imod mig. Derved er jeg blevet et fantastisk eksempel på den enestående kærlighed, han ønsker at udvise over for dem, der endnu har til gode at komme til tro på ham og modtage det evige liv.17 Han er evighedens Konge, usynlig og uforgængelig. Der er ingen anden Gud. Giv ham ære nu og i al evighed. Amen.18-19 Timoteus, mit barn, det er altså den opgave, jeg har givet dig ansvar for, og det stemmer også overens med de profetiske ord, som tidligere blev udtalt over dig. Hold fast ved de ord, så du kan kæmpe den gode kamp i tro og med en ren samvittighed. Desværre har nogle mennesker ignoreret deres samvittighed og lidt skibbrud i deres trosliv.20 Det gælder blandt andet Hymenæus og Alexander, som jeg har måttet overgive til Satan, for at de må lære ikke at vise hån mod Gud.

1. Timoteus 1

English Standard Version

fra Crossway
1 Paul, an apostle of Christ Jesus by command of God our Savior and of Christ Jesus our hope, (Luk 1,47; Rom 16,26; 2.Kor 1,1; Kol 1,27; Titus 1,3)2 To Timothy, my true child in the faith: Grace, mercy, and peace from God the Father and Christ Jesus our Lord. (2.Tim 1,2; Titus 1,4; 2.Joh 1,3; Judas 1,2)3 As I urged you when I was going to Macedonia, remain at Ephesus so that you may charge certain persons not to teach any different doctrine, (Gal 1,6; 1.Tim 6,3; Titus 1,5)4 nor to devote themselves to myths and endless genealogies, which promote speculations rather than the stewardship[1] from God that is by faith. (1.Tim 4,7; 1.Tim 6,4; 2.Tim 4,4; Titus 1,14; Titus 3,9; 2.Pet 1,16)5 The aim of our charge is love that issues from a pure heart and a good conscience and a sincere faith. (Rom 12,9; 2.Tim 1,5; 2.Tim 2,22; 1.Pet 3,16; 1.Pet 3,21)6 Certain persons, by swerving from these, have wandered away into vain discussion, (1.Tim 6,21; Titus 1,10)7 desiring to be teachers of the law, without understanding either what they are saying or the things about which they make confident assertions. (Kol 2,18; 1.Tim 6,4)8 Now we know that the law is good, if one uses it lawfully, (Rom 7,16)9 understanding this, that the law is not laid down for the just but for the lawless and disobedient, for the ungodly and sinners, for the unholy and profane, for those who strike their fathers and mothers, for murderers, (Gal 5,23)10 the sexually immoral, men who practice homosexuality, enslavers,[2] liars, perjurers, and whatever else is contrary to sound[3] doctrine, (1.Tim 6,3; 2.Tim 1,13; 2.Tim 4,3; Titus 1,13; Titus 2,2)11 in accordance with the gospel of the glory of the blessed God with which I have been entrusted. (Rom 2,16; 2.Kor 4,4; Gal 2,7; 1.Tim 6,15; Titus 1,3)12 I thank him who has given me strength, Christ Jesus our Lord, because he judged me faithful, appointing me to his service, (Ap G 9,22; 2.Kor 3,6; Filip 4,13)13 though formerly I was a blasphemer, persecutor, and insolent opponent. But I received mercy because I had acted ignorantly in unbelief, (Ap G 3,17; Ap G 8,3; 1.Kor 7,25; 2.Kor 4,1)14 and the grace of our Lord overflowed for me with the faith and love that are in Christ Jesus. (Luk 7,47; Luk 7,50; Rom 5,20; 1.Thess 1,3)15 The saying is trustworthy and deserving of full acceptance, that Christ Jesus came into the world to save sinners, of whom I am the foremost. (Matt 9,13; Joh 3,17; Rom 4,25; 1.Kor 15,9; 1.Tim 3,1; 1.Tim 4,9; 2.Tim 2,11; Titus 3,8; Åb 22,6)16 But I received mercy for this reason, that in me, as the foremost, Jesus Christ might display his perfect patience as an example to those who were to believe in him for eternal life.17 To the King of the ages, immortal, invisible, the only God, be honor and glory forever and ever.[4] Amen. (1.Krøn 29,11; Salm 10,16; Joh 1,18; Rom 1,23; Kol 1,15; 1.Tim 6,15; Heb 11,27; 1.Joh 4,12; Judas 1,25; Åb 4,9)18 This charge I entrust to you, Timothy, my child, in accordance with the prophecies previously made about you, that by them you may wage the good warfare, (1.Kor 9,7; 2.Kor 10,4; 1.Tim 4,14; 1.Tim 6,12; 2.Tim 2,2; 2.Tim 2,3)19 holding faith and a good conscience. By rejecting this, some have made shipwreck of their faith, (1.Tim 3,9; 1.Tim 6,9)20 among whom are Hymenaeus and Alexander, whom I have handed over to Satan that they may learn not to blaspheme. (Ap G 13,45; 1.Kor 5,5; 2.Tim 2,17; 2.Tim 4,14)