1Abraham havde taget[1] sig endnu en kone. Hun hed Ketura,2og sammen fik de følgende sønner: Zimran, Jokshan, Medan, Midjan, Jishbak og Shua.3Jokshan blev far til Saba og Dedan; Dedan blev stamfar til ashuritterne, letushitterne og leumitterne.4Midjan blev far til Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda’a. De var alle sammen efterkommere af Ketura.5Abraham indsatte Isak som arving til alt, hvad han ejede.6De sønner, han havde med sine andre koner, gav han gaver og sendte dem derefter bort fra Isak, østpå til landet øst for Jordanfloden.
Abrahams død og begravelse
7Abraham blev 175 år gammel.8Han døde i en høj alder, gammel og mæt af dage.9-10Isak og Ishmael begravede ham i Makpela-klippehulen ved Mamres lund på den mark, som Abraham havde købt af hittitten Efron, Sohars søn, og hvor hans kone Sara allerede lå begravet.11Efter Abrahams død velsignede Gud hans søn Isak. Isak boede i Be’er-Lahaj-Roi i Negev.
Ishmaels slægt
12-13Det følgende er en liste over Ishmaels[2] efterkommere: Nebajot, den førstefødte, Kedar, Adbe’el, Mibsam,14Mishma, Duma, Massa,15Hadad, Tema, Jetur, Nafish og Kedma.16Disse 12 sønner blev stamfædre til de 12 stammer, som er opkaldt efter dem.17Ishmael var 137 år gammel, da han døde.18Hans efterkommere slog sig ned i området fra Havila til Shur nordøst for Egyptens grænse ved vejen til Assyrien. De lå konstant i krig med hinanden.
Jakob køber førstefødselsretten
19Det følgende er Isaks slægtshistorie: Isak var søn af Abraham.20Da han var 40 år gammel, giftede han sig med Rebekka, en datter af aramæeren Betuel fra Paddan-Aram, og søster til Laban.21Isak bad til Herren for Rebekka, for hun kunne ikke blive gravid. Og Herren hørte Isaks bøn: Rebekka blev gravid22med tvillinger, og hun følte det, som om drengene sloges inde i hende. „Hvorfor sker sådan noget for mig?” klagede hun. Så gik hun hen og spurgte Herren.23Herrens svar lød: „Sønnerne i dit moderliv bliver stamfædre til to rivaliserende folkeslag. Den ene bliver stærkere end den anden, og den ældste kommer til at tjene den yngste.”24Da tiden kom, hvor Rebekka skulle føde, var det ganske rigtigt tvillinger.25Den første, der kom ud, var rødlig og lodden som en skindkappe med hår over hele kroppen. Ham kaldte de Esau.26Den anden tvilling blev født med hånden om Esaus hæl, og derfor kaldte de ham Jakob.[3] Isak var 60 år gammel, da tvillingerne blev født.27Som drengene voksede op, blev Esau en dygtig jæger og færdedes meget ude i de øde områder, hvorimod Jakob var en stille natur og blev hjemme ved teltene.28Isak holdt mest af Esau, fordi han elskede kødet fra de vildtlevende dyr. Men Rebekka holdt mest af Jakob.29En dag, da Jakob var ved at lave mad, kom Esau træt og sulten hjem fra en jagttur. Esau udbrød:30„Giv mig noget af det røde der. Jeg er ved at dø af sult!” Derfor fik han også navnet Edom.[4]31„Du må først sælge mig din førstefødselsret,” svarede Jakob.32„Hvad bryder jeg mig om min førstefødselsret, når jeg er ved at dø af sult?” sagde Esau.33„Sværg så på, at førstefødselsretten er min!” vedblev Jakob. Så svor Esau og solgte dermed sine rettigheder som ældste søn til sin yngre bror Jakob.34Jakob serverede nu brød og stuvede, røde linser for Esau, og da han havde spist og drukket, rejste han sig og gik sin vej. Sådan ringeagtede Esau sin førstefødselsret.
1Abraham took another wife, whose name was Keturah.2She bore him Zimran, Jokshan, Medan, Midian, Ishbak, and Shuah. (1.Krøn 1,32)3Jokshan fathered Sheba and Dedan. The sons of Dedan were Asshurim, Letushim, and Leummim.4The sons of Midian were Ephah, Epher, Hanoch, Abida, and Eldaah. All these were the children of Keturah.5Abraham gave all he had to Isaac. (1.Mos 24,36)6But to the sons of his concubines Abraham gave gifts, and while he was still living he sent them away from his son Isaac, eastward to the east country. (1.Mos 21,14; Dom 6,3)7These are the days of the years of Abraham’s life, 175 years.8Abraham breathed his last and died in a good old age, an old man and full of years, and was gathered to his people. (1.Mos 15,15; 1.Mos 25,17; 1.Mos 35,29; 1.Mos 49,33)9Isaac and Ishmael his sons buried him in the cave of Machpelah, in the field of Ephron the son of Zohar the Hittite, east of Mamre, (1.Mos 35,29)10the field that Abraham purchased from the Hittites. There Abraham was buried, with Sarah his wife. (1.Mos 23,16; 1.Mos 49,30; 1.Mos 50,13)11After the death of Abraham, God blessed Isaac his son. And Isaac settled at Beer-lahai-roi. (1.Mos 16,14; 1.Mos 24,62)12These are the generations of Ishmael, Abraham’s son, whom Hagar the Egyptian, Sarah’s servant, bore to Abraham. (1.Mos 16,15)13These are the names of the sons of Ishmael, named in the order of their birth: Nebaioth, the firstborn of Ishmael; and Kedar, Adbeel, Mibsam, (1.Krøn 1,29; Es 60,7)14Mishma, Dumah, Massa,15Hadad, Tema, Jetur, Naphish, and Kedemah. (1.Krøn 5,19; Job 6,19; Es 21,14)16These are the sons of Ishmael and these are their names, by their villages and by their encampments, twelve princes according to their tribes. (1.Mos 17,20)17(These are the years of the life of Ishmael: 137 years. He breathed his last and died, and was gathered to his people.) (1.Mos 25,8)18They settled from Havilah to Shur, which is opposite Egypt in the direction of Assyria. He settled[1] over against all his kinsmen. (1.Mos 16,7; 1.Mos 20,1; 2.Mos 15,22; 1.Sam 15,7)
The Birth of Esau and Jacob
19These are the generations of Isaac, Abraham’s son: Abraham fathered Isaac, (Matt 1,2)20and Isaac was forty years old when he took Rebekah, the daughter of Bethuel the Aramean of Paddan-aram, the sister of Laban the Aramean, to be his wife. (1.Mos 22,23; 1.Mos 24,29; 1.Mos 28,2)21And Isaac prayed to the Lord for his wife, because she was barren. And the Lord granted his prayer, and Rebekah his wife conceived. (2.Sam 21,14; 2.Sam 24,25; 1.Krøn 5,20; 2.Krøn 33,13; Ez 8,23)22The children struggled together within her, and she said, “If it is thus, why is this happening to me?”[2] So she went to inquire of the Lord. (1.Sam 9,9)23And the Lord said to her, “Two nations are in your womb, and two peoples from within you[3] shall be divided; the one shall be stronger than the other, the older shall serve the younger.” (1.Mos 17,16; 1.Mos 24,60; 1.Mos 27,29; 1.Mos 27,40; 2.Sam 8,14; Ob 1,18; Rom 9,12)24When her days to give birth were completed, behold, there were twins in her womb.25The first came out red, all his body like a hairy cloak, so they called his name Esau. (1.Mos 27,11; 1.Mos 27,16; 1.Mos 27,23)26Afterward his brother came out with his hand holding Esau’s heel, so his name was called Jacob.[4] Isaac was sixty years old when she bore them. (1.Mos 27,36; Hos 12,3)27When the boys grew up, Esau was a skillful hunter, a man of the field, while Jacob was a quiet man, dwelling in tents. (1.Mos 27,3; 1.Mos 27,5; Heb 11,9)28Isaac loved Esau because he ate of his game, but Rebekah loved Jacob. (1.Mos 27,4; 1.Mos 27,7; 1.Mos 27,9)
Esau Sells His Birthright
29Once when Jacob was cooking stew, Esau came in from the field, and he was exhausted.30And Esau said to Jacob, “Let me eat some of that red stew, for I am exhausted!” (Therefore his name was called Edom.[5])31Jacob said, “Sell me your birthright now.”32Esau said, “I am about to die; of what use is a birthright to me?”33Jacob said, “Swear to me now.” So he swore to him and sold his birthright to Jacob. (Heb 12,16)34Then Jacob gave Esau bread and lentil stew, and he ate and drank and rose and went his way. Thus Esau despised his birthright.