1. Mosebog 24

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Abraham var nu blevet en gammel mand og havde oplevet Herrens rige velsignelse.2 En dag kaldte han på sin ældste og mest betroede tjener, som havde ansvar for alt, hvad han ejede: „Læg din hånd under min lænd,” sagde han,3 „og sværg ved Herren, Himlens og jordens Gud, at du aldrig vil lade min søn gifte sig med en af de kana’anæiske piger, som vi bor iblandt.4 Rejs til mit hjemland og min slægt og find en kone til Isak der.”5 „Men hvad nu, hvis pigen ikke er villig til at rejse tilbage sammen med mig?” spurgte tjeneren. „Skal jeg så bringe Isak tilbage til dit gamle fædreland, så han kan slå sig ned der?”6 „Nej,” sagde Abraham. „Det må du under ingen omstændigheder gøre!7 For Herren, Himlens Gud, gav mig ordre til at forlade mit land og mit folk, og han lovede at give mig og mine efterkommere det land, vi nu bor i som fremmede. Herren vil sende sin engel i forvejen og sørge for, at du finder den pige, som skal være min søns brud.8 Hvis pigen ikke vil følge med dig tilbage, er du løst fra din ed, men du må under ingen omstændigheder bringe min søn tilbage til mit hjemland!”9 Så lagde tjeneren hånden under sin herres lænd og svor på, at han ville gøre, som Abraham havde sagt.10 Derpå tog tjeneren ti af Abrahams kameler og alle slags kostbare gaver, og begav sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim.[1]11 Da han nåede frem, lod han kamelerne lægge sig ned ved brønden uden for byen. Det var hen ad aften—ved den tid, hvor byens kvinder gik ud til brønden for at hente vand.12 „Herre, du, min herres Gud!” bad han. „Vis godhed mod min herre Abraham og lad det lykkes for mig at udføre den opgave, han har pålagt mig.13 Jeg stiller mig her ved brønden, nu hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand.14 Når jeg så spørger en af dem, om jeg må få en slurk vand, og hun svarer: ‚Drik kun, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’—lad det så være hende, du har udset til at blive Isaks kone. På den måde vil jeg være klar over, at du har været nådig mod min herre!”15-16 Endnu mens han bad, kom en ung pige gående hen mod brønden med sin vandkrukke på skulderen. Hun hed Rebekka og var datter af Betuel, en søn af Milka og Nakor, Abrahams bror. Rebekka var meget smuk, og hun var jomfru. Hun gik ned til brønden og fyldte sin krukke. Da hun kom op igen,17 skyndte tjeneren sig hen til hende og sagde: „Giv mig lidt vand fra din krukke!”18 „Gerne!” svarede hun og tog krukken ned fra skulderen, så han kunne drikke.19 Da han havde slukket sin tørst, tilføjede hun: „Lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!”20 Straks løb hun hen til vandtruget og tømte sin krukke. Derefter hentede hun mere vand og hældte det i truget, indtil kamelerne var færdige med at drikke.21 Imens stod tjeneren og betragtede hende i tavshed—spændt på, om Gud havde ladet hans rejse lykkes.22 Da kamelerne endelig havde slukket deres tørst, gav tjeneren pigen en guldnæsering[2] og satte to tunge guldarmbånd på hendes arme.[3]23 „Sig mig, hvem du er datter af,” sagde han, „og om der er plads i din fars hus, så jeg og mine folk kan få husly der i nat.”24 Hun svarede: „Jeg er datter af Betuel, som er Milkas og Nakors søn.25 Vi har masser af halm og foder og plads, så I kan overnatte hos os.”26 Ved disse ord bøjede tjeneren sig og lovpriste Gud.27 „Tak Herre, du min herre Abrahams Gud,” udbrød han. „Tak for din godhed og trofasthed imod min herre, og tak, fordi du førte mig direkte til min herres slægtninge.”28 Imidlertid løb pigen hjem og fortalte sin familie, hvad der var sket.29-30 Da hendes bror Laban så næseringen og armbåndene på sin søsters arme og hørte hende fortælle, hvad manden havde sagt til hende, skyndte han sig ud til brønden, hvor manden stadig stod med sine kameler.31 „Velkommen, kære ven,” sagde han. „Kom dog og vær vores gæst! Hvorfor står du herude? Vi har allerede gjort klar til at modtage dig og dine kameler.”32 Så fulgte manden med Laban hjem. Bagagen blev læsset af kamelerne og Laban sørgede for halm og foder til dem. Så bragte han vand til den gamle tjener og hans kameldrivere, så de kunne vaske deres fødder.33 Derefter blev der serveret mad, men Abrahams tjener sagde: „Jeg vil ikke spise noget, før jeg har fortalt jer om mit ærinde.” „Sig frem!” svarede Laban.34 „Jeg er Abrahams tjener,” begyndte manden.35 „Herren har velsignet min herre i rigt mål, så han er blevet en velhavende mand med masser af får, kvæg, sølv og guld, tjenere, kameler og æsler.36 Min herres kone, Sara, fødte ham en søn i hans alderdom, og den søn har han givet alt, hvad han ejer.37 Og nu har min herre ladet mig sværge på, at jeg ikke vil lade hans søn gifte sig med en af de lokale kana’anæiske piger.38 I stedet bad han mig tage hertil og opsøge hans slægt og finde en brud til hans søn.39 ‚Hvad nu, hvis jeg ikke kan finde en pige, der vil følge med tilbage?’ spurgte jeg.40 Han svarede: ‚Den Herre, i hvis nærhed jeg har levet mit liv, vil sende sin engel i forvejen og lade din rejse lykkes, så du kan finde min søn en kone fra min egen slægt.41 Hvis ikke, er du løst fra din ed. Det samme er tilfældet, hvis hendes familie ikke vil lade hende følge med dig.’42 Da jeg i dag gjorde holdt ved brønden, bad jeg følgende bøn: ‚Herre, du min herre Abrahams Gud! Lad det ærinde lykkes, som jeg er kommet for at udføre.43 Jeg stiller mig her ved brønden, og så siger jeg til en af pigerne, der kommer for at hente vand: „Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!”44 Hvis pigen så svarer: „Drik kun, og lad mig også sørge for dine kameler!”—lad det da være tegnet på, at det er den pige, du har udset til min herres søn.’45 Mens jeg endnu bad, kom Rebekka gående med sin vandkrukke på skulderen. Hun gik ned til brønden og fyldte krukken. Da jeg sagde: ‚Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!’46 sænkede hun straks krukken og gav mig vand, idet hun sagde: ‚Drik kun, herre, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’ Så drak jeg, og hun sørgede for kamelerne.47 Bagefter sagde jeg til hende: ‚Sig mig, hvem du er datter af.’ Hun svarede: ‚Min far hedder Betuel og er søn af Milka og Nakor.’ Da gav jeg hende næseringen og satte armbåndene på hendes arme.48 Og jeg takkede min herre Abrahams Gud, fordi han havde ledt mig hele vejen, til jeg stod over for min herres brors barnebarn, der skulle være hans søns brud.49 Derfor vil jeg nu gerne vide, om I vil opfylde min herres ønske. Jeg vil gerne have et klart svar, ja eller nej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter.”50 Da svarede Laban og Betuel: „Det er helt klart, at Herren har ført dig herhen! Hvad kan vi sige mere?51 Tag kun Rebekka med dig! Lad hende gifte sig med din herres søn, sådan som Herren har bestemt det.”52 Ved de ord bøjede Abrahams tjener sig med ansigtet mod jorden og lovpriste Herren.53 Så hentede han smykker af sølv og guld tillige med smukke dragter, som han gav til Rebekka. Også hendes bror og mor fik gaver.54 Så spiste han og hans ledsagere til aften og overnattede i huset. Da de var stået op næste morgen, sagde han: „Lad mig nu tage tilbage til min herre.”55 „Vi vil gerne beholde Rebekka en halv snes dage endnu,” svarede pigens bror og mor. „Derefter kan I tage af sted.”56 „Ophold mig ikke længere end nødvendigt,” bad tjeneren. „Herren har jo ladet mit ærinde lykkes, og jeg må tilbage til min herre.”57 „Lad os kalde på pigen og lade hende afgøre sagen,” svarede de.58 Så kaldte de på Rebekka og spurgte hende: „Er du parat til at rejse med denne mand?” „Ja, jeg er,” svarede hun.59 De tog så afsked med Rebekka. Den kvinde, som havde passet Rebekka fra lille, fik besked på også at tage med.60 Familien velsignede Rebekka med følgende ord: „Må dine efterkommere blive talt i tusinder! Må dine efterkommere besejre alle deres fjender!”61 Så satte Rebekka og hendes tjenestepiger sig op på kamelerne og fulgte med Abrahams tjener.62 I mellemtiden ventede Isak hjemme hos sin far. Han boede ellers selv i Negev, ved brønden Be’er-Lahaj-Roi.[4]63 En dag hen imod aftenstid, da han gik sig en tur ude på marken fordybet i egne tanker, så han op og fik øje på en karavane af kameler, der nærmede sig.64 Da Rebekka fik øje på ham, gjorde hun straks holdt og steg af sin kamel.65 „Hvem er den mand, der kommer gående dér på marken for at møde os?” spurgte hun Abrahams tjener. „Det er min herres søn,” svarede tjeneren. Da skyndte hun sig at trække sløret for ansigtet.66 Så fortalte tjeneren hele historien til Isak.67 Isak førte nu Rebekka ind i sin mors telt, og hun blev hans kone. Han kom til at holde meget af hende, og hun var til stor trøst for ham efter tabet af moderen.

1. Mosebog 24

English Standard Version

fra Crossway
1 Now Abraham was old, well advanced in years. And the Lord had blessed Abraham in all things. (1.Mos 13,2; 1.Mos 24,35)2 And Abraham said to his servant, the oldest of his household, who had charge of all that he had, “Put your hand under my thigh, (1.Mos 15,2; 1.Mos 24,9; 1.Mos 47,29)3 that I may make you swear by the Lord, the God of heaven and God of the earth, that you will not take a wife for my son from the daughters of the Canaanites, among whom I dwell, (1.Mos 26,34; 1.Mos 27,46; 5.Mos 7,3; 2.Kor 6,14)4 but will go to my country and to my kindred, and take a wife for my son Isaac.” (1.Mos 28,2)5 The servant said to him, “Perhaps the woman may not be willing to follow me to this land. Must I then take your son back to the land from which you came?”6 Abraham said to him, “See to it that you do not take my son back there.7 The Lord, the God of heaven, who took me from my father’s house and from the land of my kindred, and who spoke to me and swore to me, ‘To your offspring I will give this land,’ he will send his angel before you, and you shall take a wife for my son from there. (1.Mos 12,1; 1.Mos 12,7; 2.Mos 23,20; 2.Mos 23,23; 2.Mos 33,2; Heb 1,14)8 But if the woman is not willing to follow you, then you will be free from this oath of mine; only you must not take my son back there.” (Josva 2,17)9 So the servant put his hand under the thigh of Abraham his master and swore to him concerning this matter. (1.Mos 24,2)10 Then the servant took ten of his master’s camels and departed, taking all sorts of choice gifts from his master; and he arose and went to Mesopotamia[1] to the city of Nahor. (5.Mos 23,4; Dom 3,8)11 And he made the camels kneel down outside the city by the well of water at the time of evening, the time when women go out to draw water. (1.Sam 9,11; Joh 4,7)12 And he said, “O Lord, God of my master Abraham, please grant me success today and show steadfast love to my master Abraham. (1.Mos 24,27; 1.Mos 24,42; 1.Mos 24,48; 1.Mos 27,20)13 Behold, I am standing by the spring of water, and the daughters of the men of the city are coming out to draw water. (1.Mos 24,43)14 Let the young woman to whom I shall say, ‘Please let down your jar that I may drink,’ and who shall say, ‘Drink, and I will water your camels’—let her be the one whom you have appointed for your servant Isaac. By this[2] I shall know that you have shown steadfast love to my master.” (1.Mos 15,8)15 Before he had finished speaking, behold, Rebekah, who was born to Bethuel the son of Milcah, the wife of Nahor, Abraham’s brother, came out with her water jar on her shoulder. (1.Mos 11,29; 1.Mos 22,23)16 The young woman was very attractive in appearance, a maiden[3] whom no man had known. She went down to the spring and filled her jar and came up. (1.Mos 26,7)17 Then the servant ran to meet her and said, “Please give me a little water to drink from your jar.”18 She said, “Drink, my lord.” And she quickly let down her jar upon her hand and gave him a drink.19 When she had finished giving him a drink, she said, “I will draw water for your camels also, until they have finished drinking.”20 So she quickly emptied her jar into the trough and ran again to the well to draw water, and she drew for all his camels.21 The man gazed at her in silence to learn whether the Lord had prospered his journey or not.22 When the camels had finished drinking, the man took a gold ring weighing a half shekel,[4] and two bracelets for her arms weighing ten gold shekels,23 and said, “Please tell me whose daughter you are. Is there room in your father’s house for us to spend the night?”24 She said to him, “I am the daughter of Bethuel the son of Milcah, whom she bore to Nahor.” (1.Mos 22,23; 1.Mos 24,15)25 She added, “We have plenty of both straw and fodder, and room to spend the night.”26 The man bowed his head and worshiped the Lord (1.Mos 24,48; 1.Mos 24,52; 2.Mos 4,31)27 and said, “Blessed be the Lord, the God of my master Abraham, who has not forsaken his steadfast love and his faithfulness toward my master. As for me, the Lord has led me in the way to the house of my master’s kinsmen.” (1.Mos 24,12; 1.Mos 24,42; 1.Mos 24,48; 1.Mos 32,10; Salm 98,3)28 Then the young woman ran and told her mother’s household about these things.29 Rebekah had a brother whose name was Laban. Laban ran out toward the man, to the spring. (1.Mos 25,20; 1.Mos 28,2; 1.Mos 29,5)30 As soon as he saw the ring and the bracelets on his sister’s arms, and heard the words of Rebekah his sister, “Thus the man spoke to me,” he went to the man. And behold, he was standing by the camels at the spring.31 He said, “Come in, O blessed of the Lord. Why do you stand outside? For I have prepared the house and a place for the camels.” (1.Mos 26,29; Dom 17,2; Ruth 3,10)32 So the man came to the house and unharnessed the camels, and gave straw and fodder to the camels, and there was water to wash his feet and the feet of the men who were with him. (1.Mos 18,4; 1.Mos 43,24; Dom 19,21)33 Then food was set before him to eat. But he said, “I will not eat until I have said what I have to say.” He said, “Speak on.”34 So he said, “I am Abraham’s servant.35 The Lord has greatly blessed my master, and he has become great. He has given him flocks and herds, silver and gold, male servants and female servants, camels and donkeys. (1.Mos 24,1)36 And Sarah my master’s wife bore a son to my master when she was old, and to him he has given all that he has. (1.Mos 21,2; 1.Mos 25,5)37 My master made me swear, saying, ‘You shall not take a wife for my son from the daughters of the Canaanites, in whose land I dwell, (1.Mos 24,3)38 but you shall go to my father’s house and to my clan and take a wife for my son.’39 I said to my master, ‘Perhaps the woman will not follow me.’40 But he said to me, ‘The Lord, before whom I have walked, will send his angel with you and prosper your way. You shall take a wife for my son from my clan and from my father’s house. (1.Mos 17,1; 1.Mos 24,21)41 Then you will be free from my oath, when you come to my clan. And if they will not give her to you, you will be free from my oath.’42 “I came today to the spring and said, ‘O Lord, the God of my master Abraham, if now you are prospering the way that I go, (1.Mos 24,12; 1.Mos 24,27; 1.Mos 24,40)43 behold, I am standing by the spring of water. Let the virgin who comes out to draw water, to whom I shall say, “Please give me a little water from your jar to drink,” (1.Mos 24,13)44 and who will say to me, “Drink, and I will draw for your camels also,” let her be the woman whom the Lord has appointed for my master’s son.’ (1.Mos 24,14; 1.Mos 24,18)45 “Before I had finished speaking in my heart, behold, Rebekah came out with her water jar on her shoulder, and she went down to the spring and drew water. I said to her, ‘Please let me drink.’ (1.Sam 1,13)46 She quickly let down her jar from her shoulder and said, ‘Drink, and I will give your camels drink also.’ So I drank, and she gave the camels drink also.47 Then I asked her, ‘Whose daughter are you?’ She said, ‘The daughter of Bethuel, Nahor’s son, whom Milcah bore to him.’ So I put the ring on her nose and the bracelets on her arms. (Ez 16,11)48 Then I bowed my head and worshiped the Lord and blessed the Lord, the God of my master Abraham, who had led me by the right way[5] to take the daughter of my master’s kinsman for his son. (1.Mos 22,23; 1.Mos 24,26; 1.Mos 24,42; 1.Mos 24,52)49 Now then, if you are going to show steadfast love and faithfulness to my master, tell me; and if not, tell me, that I may turn to the right hand or to the left.” (1.Mos 47,29; Josva 2,14)50 Then Laban and Bethuel answered and said, “The thing has come from the Lord; we cannot speak to you bad or good. (1.Mos 31,24; 2.Sam 13,22)51 Behold, Rebekah is before you; take her and go, and let her be the wife of your master’s son, as the Lord has spoken.” (1.Mos 24,13; 1.Mos 24,42)52 When Abraham’s servant heard their words, he bowed himself to the earth before the Lord. (1.Mos 24,48)53 And the servant brought out jewelry of silver and of gold, and garments, and gave them to Rebekah. He also gave to her brother and to her mother costly ornaments.54 And he and the men who were with him ate and drank, and they spent the night there. When they arose in the morning, he said, “Send me away to my master.” (1.Mos 24,56; 1.Mos 24,59)55 Her brother and her mother said, “Let the young woman remain with us a while, at least ten days; after that she may go.”56 But he said to them, “Do not delay me, since the Lord has prospered my way. Send me away that I may go to my master.”57 They said, “Let us call the young woman and ask her.”58 And they called Rebekah and said to her, “Will you go with this man?” She said, “I will go.”59 So they sent away Rebekah their sister and her nurse, and Abraham’s servant and his men. (1.Mos 35,8)60 And they blessed Rebekah and said to her, “Our sister, may you become thousands of ten thousands, and may your offspring possess the gate of those who hate him!”[6] (1.Mos 17,16; 1.Mos 22,17)61 Then Rebekah and her young women arose and rode on the camels and followed the man. Thus the servant took Rebekah and went his way.62 Now Isaac had returned from Beer-lahai-roi and was dwelling in the Negeb. (1.Mos 16,14; 1.Mos 25,11)63 And Isaac went out to meditate in the field toward evening. And he lifted up his eyes and saw, and behold, there were camels coming. (Salm 77,12; Salm 143,5)64 And Rebekah lifted up her eyes, and when she saw Isaac, she dismounted from the camel65 and said to the servant, “Who is that man, walking in the field to meet us?” The servant said, “It is my master.” So she took her veil and covered herself.66 And the servant told Isaac all the things that he had done.67 Then Isaac brought her into the tent of Sarah his mother and took Rebekah, and she became his wife, and he loved her. So Isaac was comforted after his mother’s death. (1.Mos 23,2; 1.Mos 37,35; 1.Mos 38,12)