1Kong Hiram af Tyrus sendte kong David en masse cedertræ som venskabsgave. Samtidig sendte han stenhuggere og tømrere, der skulle hjælpe med at bygge et flot palads til ham. (2.Sam 5,11)2Da forstod David, at Herren havde valgt ham til konge og styrket hans kongemagt for sit udvalgte folks skyld.3Efter at David var flyttet til Jerusalem, tog han flere koner, og han fik mange sønner og døtre.4Her følger navnene på de sønner, der blev født i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon,5Jibhar, Elishua, Elpelet,6Noga, Nefeg, Jafia,7Elishama, Be’eljada og Elifelet.
David besejrer filistrene
8Da filistrene hørte, at David var blevet kronet til konge over Israel, mobiliserede de deres styrker og tog af sted for at tage ham til fange. Men David fik meddelelse om det og samlede sin egen hær imod dem. (2.Sam 5,17)9Filistrenes hær kom og invaderede Refaimdalen.10Da spurgte David Gud til råds: „Skal jeg gå ud og kæmpe imod dem? Vil du give mig sejr over dem?” Herren svarede: „Ja, jeg vil udlevere dem til dig.”11Derefter rykkede David ud og besejrede dem. „Det var Gud, der gjorde det!” erklærede han. „Gud brød gennem fjendens slagrækker som en flodbølge!” Derfor kaldte han stedet for Ba’al-Peratzim.[1]12De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder på slagmarken, og David gav ordre til, at de skulle brændes.13Men filistrene kom tilbage og invaderede endnu engang dalen.14David rådførte sig igen med Gud, og svaret lød: „Undgå et frontalt angreb! Gå bag om fjenden og slå til ved baka-træerne.[2]15Så snart du hører lyden af taktfaste skridt i toppen af træerne, skal du gå til angreb, for det betyder, at Gud selv er gået i forvejen for at tilintetgøre fjendens hær.”16David gjorde, som Gud havde sagt, og hans hær huggede filistrene ned fra Gibeon og helt til Gezer.17Davids ry spredtes nu vidt omkring. Herren sørgede for, at alle de omkringboende folkeslag fik stor respekt for kong David.
1And Hiram king of Tyre sent messengers to David, and cedar trees, also masons and carpenters to build a house for him. (2.Sam 5,11)2And David knew that the Lord had established him as king over Israel, and that his kingdom was highly exalted for the sake of his people Israel.3And David took more wives in Jerusalem, and David fathered more sons and daughters.4These are the names of the children born to him in Jerusalem: Shammua, Shobab, Nathan, Solomon, (1.Krøn 3,5)5Ibhar, Elishua, Elpelet,6Nogah, Nepheg, Japhia,7Elishama, Beeliada and Eliphelet. (2.Sam 5,16; 1.Krøn 3,8)
Philistines Defeated
8When the Philistines heard that David had been anointed king over all Israel, all the Philistines went up to search for David. But David heard of it and went out against them.9Now the Philistines had come and made a raid in the Valley of Rephaim. (1.Krøn 11,15; 1.Krøn 14,13)10And David inquired of God, “Shall I go up against the Philistines? Will you give them into my hand?” And the Lord said to him, “Go up, and I will give them into your hand.”11And he went up to Baal-perazim, and David struck them down there. And David said, “God has broken through[1] my enemies by my hand, like a bursting flood.” Therefore the name of that place is called Baal-perazim.12And they left their gods there, and David gave command, and they were burned.13And the Philistines yet again made a raid in the valley. (1.Krøn 14,9)14And when David again inquired of God, God said to him, “You shall not go up after them; go around and come against them opposite the balsam trees. (1.Krøn 14,16)15And when you hear the sound of marching in the tops of the balsam trees, then go out to battle, for God has gone out before you to strike down the army of the Philistines.”16And David did as God commanded him, and they struck down the Philistine army from Gibeon to Gezer.17And the fame of David went out into all lands, and the Lord brought the fear of him upon all nations. (5.Mos 2,25)