Salme 74

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 En visdomssang[1] af Asaf Åh, Gud, har du forkastet os for evigt? Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt.2 Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage. Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk. Du udvalgte Zion som din bolig på jorden.3 Prøv at gå en runde i byens ruiner, se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom.4 De udstødte sejrsråb midt i dit tempel, de plantede et banner dér som tegn på ejerskab.5 De angreb dit tempel som skovhuggere, der svinger økserne mod de store træer.6 De knuste det udskårne træværk, huggede det i stumper og stykker.7 De satte ild til din helligdom, Herre. De jævnede din bolig med jorden.8 De besluttede at knuse os helt og afbrændte alle vore bedehuse.9 Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk. Der er heller ingen profeter tilbage. Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare.10 Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud? Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn?11 Hvorfor gør du ikke noget? Hvorfor straffer du dem ikke?12 Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider, ofte har du reddet os ved dine mægtige undere.13 Du skilte vandene med vældig kraft, du knuste hovederne på havets uhyre,14 ja, du knuste Livjatans hoveder og gav den som føde til ørkenens folk.15 Du åbnede kilder og lod vand springe frem, du standsede flodernes løb.16 Du satte solen til at herske om dagen og månen til at skinne om natten.17 Du fastlagde jordens grænser, du lod sommer og vinter afløse hinanden.18 Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre, de gudløse nationer spotter dit navn.19 Giv ikke din due i rovdyrets vold, forkast ikke for evigt dit stakkels folk.20 Husker du ikke din pagt og dine løfter? Verden er jo fyldt med vold og ondskab.21 Lad ikke dit forpinte folk blive til spot, men giv os grund til at lovprise dig.22 Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære. Hør, hvor du hånes af tåber hver dag.23 Glem ikke alt, hvad de gudløse siger, deres hån og forbandelser stiger og stiger.

Salme 74

Český ekumenický překlad

fra Česká biblická společnost
1  Poučující, pro Asafa. Bože, zanevřel jsi na nás natrvalo? Tvůj hněv dýmá proti ovcím, které paseš. 2  Rozpomeň se na svou pospolitost, kterou jsi před věky získal, na svůj dědičný kmen, jejž sis vykoupil, na horu Sijón, kde bydlíš. 3  Zaměř kroky vzhůru k trvající spoušti, ve svatyni nepřítel vše zničil. 4  Ve tvém shromáždění zněl řev protivníků, svá vítězná znamení tu postavili. 5  Ví se, že tak, jako když se zvedá širočina vzhůru v spleti stromů, 6  nyní otloukali řezby ve svatyni sekerou a mlatem. 7  Tvou svatyni podpálili a příbytek tvého jména znesvětili, strhli k zemi. 8  V srdci si řekli: „Jejich rod úplně vyhubíme !“ Vypálili všechna místa Božích shromáždění v zemi. 9  Svá znamení nevidíme, proroka už není, neví nikdo z nás, co přijde. 10  Jak dlouho se, Bože, smí protivník rouhat? Smí nepřítel znevažovat trvale tvé jméno? 11  Proč stahuješ ruku nazpět? Zvedni svou pravici z klína, skoncuj s nimi! 12  Bůh je můj Král odedávna, on uprostřed země koná spásné činy. 13  Svou mocí jsi rozkymácel moře, drakům na vodách roztříštils hlavy, 14  rozdrtil jsi hlavy livjátana, dals ho sežrat hordě divé sběře, 15  rozpoltil jsi skálu, vytryskl pramen i potok, vysušil jsi mocné říční toky. 16  Tobě patří den, i noc je tvoje, tys upevnil světlo noci i slunce, 17  ty sám jsi vytyčil veškerá pomezí země, vytvořils léto i zimu. 18  Hospodine, rozpomeň se na rouhání nepřítele, na zbloudilý lid, jenž znevážil tvé jméno. 19  Nevydávej život své hrdličky dravci, na život svých ponížených nikdy nezapomeň, 20  přihlédni ke smlouvě! Plno doupat násilí je v temných koutech země. 21  Kéž zdeptaný není znovu tupen, ponížený ubožák ať chválí tvoje jméno! 22  Povstaň, Bože, a své pře se ujmi, rozpomeň se, že ti bloud utrhá denně. 23  Nezapomeň na křik protivníků, na ten ustavičně stoupající hukot útočníků!