1En sang af David og en bøn til Herren om nåde.2Herre, straf mig ikke i vrede, irettesæt mig ikke i harme.3Dine pile sidder dybt i mig, din straffende hånd hviler tungt på mig.4Min krop sygner hen på grund af din vrede, mit helbred er nedbrudt som følge af synd.5Min skyld vokser mig over hovedet, min syndebyrde er ikke til at bære.6Mine sår er betændte og stinker på grund af min tåbelige synd.7Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet, dagen igennem sørger jeg dybt.8Det føles som ild i mit indre, hele min krop er syg af feber.9Jeg er lamslået og knust, stønner i fortvivlelse og smerte.10Herre, du ved, hvad jeg længes efter! Du hører alle mine suk.11Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, mine øjne har mistet deres glans.12Min lidelse holder slægt og venner borte, mine kære holder sig på afstand.13Mine fjender stiller fælder for mig, de, som ønsker mig død, lægger onde planer. De har altid kun forræderi i tanke.14Jeg er som en døv, der ikke kan høre, som en stum, der ikke kan tale.15Jeg lader, som om jeg ikke hører, undlader at svare på spørgsmål.16Jeg venter på, at du gør noget, Herre. Jeg længes efter at få et svar, min Gud.17Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand, eller glæde sig over at se mig falde.18Jeg er på randen af et sammenbrud, jeg lider af konstante smerter.19Men jeg vil bekende min synd og angre det onde, jeg har gjort.20Mange er imod mig uden årsag, mange hader mig uden grund.21De gengælder godt med ondt. De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode.22Herre, lad mig ikke i stikken, hold dig ikke borte fra mig.23Skynd dig at gribe ind, hjælp mig, min Herre og Frelser!
1 ŽalmDavidův, k připamatování. 2 Nekárej mě, Hospodine, ve svém rozlícení, netrestej mě ve svém rozhořčení, 3 neboť na mě dopadly tvé šípy, těžce na mě dopadla tvá ruka. 4 Pro tvůj hrozný hněv už není na mém těle zdravé místo, pro můj hřích pokoje nemá jediná kost ve mně. 5 Nad hlavu mi přerostly mé nepravosti, jako těžké břemeno mě tíží. 6 Páchnou, hnisají mé rány pro mou pošetilost. 7 Zhrouceně, až k zemi sehnut celé dny se sklíčen smutkem vláčím. 8 Mé ledví je v jednom ohni, nezbylo nic zdravého v mém těle. 9 Jsem ochromen, zcela zdeptán, křičím a mé srdce sténá. 10 Před sebou máš, Panovníku, všechny moje tužby a můj nářek utajen ti není. 11 Selhává mi srdce, opouští mě síla a mým očím hasne světlo. 12 Kdo mě milovali, moji druzi, odtáhli se pro mou ránu, moji nejbližší opodál stojí. 13 Ti, kdo mi o život ukládají, nastražili léčku, kdo mi chtějí škodit, vedou zhoubné řeči, po celé dny vymýšlejí záludnosti. 14 Já však neslyším, jsem jako hluchý, jako němý, ani ústa neotevřu. 15 Stal se ze mne člověk, který neslyší a neodmlouvá, 16 neboť na tebe jen, Hospodine, čekám, Panovníku, Bože můj, kéž bys odpověděl! 17 Pravím: Ať nemají ze mne radost, budou se nade mne vypínat, uklouzne-li mi noha. 18 Můj pád je už blízko, stále mám před sebou svoji bolest. 19 Přiznávám se ke své nepravosti a svého hříchu se lekám. 20 Moji nepřátelé životem jen kypí, mnoho je těch, kdo mě zrádně nenávidí. 21 Ti, kdo odplácejí za dobrotu zlobou, za to, že se snažím o dobro, mě osočují. 22 Hospodine, ty mě neopouštěj, nevzdaluj se ode mne, můj Bože, 23 na pomoc mi pospěš, Panovníku, moje spáso!