1Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David.2Onde mennesker har et oprørsk hjerte, de har ingen respekt for Gud.3De er blændet af deres eget hovmod, de vil ikke erkende deres egen synd.4Deres tale er løgn og bedrag, de er ligeglade med, hvad der er ret og rigtigt.5De ligger om natten og lægger onde planer, de gør bevidst det, de ved, er forkert, i stedet for at tage afstand fra det onde.6Herre, din nåde er uden ende, din trofasthed er uden begrænsning.7Din godhed er uden sidestykke, din visdom er ufattelig som havets dyb. Du holder hånden over både mennesker og dyr.8Hvor er din kærlighed fantastisk, Gud, mennesker søger ly i dine vingers skygge.9De nyder velsignelsen fra dit eget bord, og du lader dem drikke af din herligheds kilde.10Du er den, der giver liv til os alle, du er Lyset, som oplyser vores indre.11Din kærlighed omslutter dem, der følger dig, de oprigtige af hjertet kan regne med din hjælp.12Lad ikke de hovmodige trampe mig ned, eller gudløse mennesker jage mig bort.13Jeg ved, at de onde vil få deres straf, de bliver slået ud, så de ikke rejser sig igen.
1Pro předního zpěváka. Pro Hospodinova služebníka, Davidův. 2 Tak zní vzpurný výrok svévolníka: „Nemám v srdci místo pro strach z Boha.“ A to do očí mu říká. 3 Lichotí si ve svých očích, a tak bude shledán vinným, hodným nenávisti. 4 Slova jeho úst jsou ničemná a lstivá, přestal jednat rozumně a dobře. 5 Vymýšlí si na svém lůžku ničemnosti, postavil se na nedobrou cestu, neštítí se zlého. 6 Tvoje milosrdenství, Hospodine, sahá až k nebi, tvoje věrnost se dotýká mraků. 7 Tvoje spravedlnost je jak mocné horstvo, propastná tůň nezměrná jsou tvoje soudy; zachraňuješ lidi i dobytek, Hospodine. 8 Jak vzácný skvost je tvé milosrdenství, Bože! Lidé se utíkají do stínu tvých křídel. 9 Osvěžují se tím nejtučnějším z tvého domu, z potoka svých rozkoší jim napít dáváš. 10 U tebe je pramen žití, když ty jsi nám světlem, spatřujeme světlo. 11 Uchovej své milosrdenství těm, kdo tě znají, a svou spravedlnost těm, kdo mají přímé srdce. 12 Kéž na mě nevtrhne zpupná noha, ruka svévolných kéž ze mne neučiní štvance! 13 Ano, pachatelé ničemností padli, jsou sraženi, nejsou schopni povstat.