1En valfartssang. Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig —lad hele Israel gentage det:2Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig. De angreb mig, men overvandt mig ikke.3Min ryg er mærket af dybe sår, som var den pløjet med en plov.4Men Herren er retfærdig, han satte en stopper for deres mishandling.5Alle, der angriber Zion, vil blive slået og tvunget til at vende om.6De er som græsset, der vokser på taget, det visner og dør, før det bliver til noget.7Det fylder ingenting i høstfolkenes hænder, der er ikke nok til at binde et neg af.8Ingen, der går forbi dem, vil sige: „Herren velsigne jer!”
1 Poutní píseň. Jak často mě už od mládí sužovali – Izrael ať řekne –, 2 jak často mě už od mládí sužovali, ale nepřemohli. 3 Po zádech mi orali oráči, vyorali dlouhé brázdy. 4 Hospodin je spravedlivý, postraňky těch svévolníků přeťal. 5 S hanbou zpět ať táhnou všichni, kteří nenávidí Sijón! 6 Ať jsou jak tráva na střechách, ta uschne dřív, než je vytrhána. 7 Jí si ten, kdo žne, dlaň nenaplní, ani náruč ten, jenž sbírá snopy. 8 Neřeknou jim ti, kdo půjdou kolem: „Požehnání Hospodinovo buď s vámi! Žehnáme vám v Hospodinově jménu.“