1Da Israels folk forlod Egypten, hvor de havde levet blandt et fremmed folk,2blev de Herrens ejendomsfolk, de blev hans eget, hellige folk.3Havets vandmasser flygtede fra dem, Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[1] (2.Mos 14,21; Josva 3,13)4Bjergene sprang rundt som væddere, bakkerne var kåde som lam.5Hvad går der af dig, hav, siden du flygter? Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?6Hvorfor springer I bjerge som væddere? Bakker, hvorfor er I kåde som lam?7Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve, ryste af angst for Israels Gud,8han, som gav drikkevand fra en ørkensten, gjorde klippevæg til kildevæld.
1Když vyšel Izrael z Egypta, Jákobův dům z lidu temné řeči, 2 stal se Juda Boží svatyní, Izrael Božím vladařstvím. 3 Moře to vidělo a dalo se na útěk, Jordán se nazpět obrátil, 4 hory poskakovaly jako berani a pahorky jako jehňata. 5 Moře, co je ti, že utíkáš, Jordáne, že se zpět obracíš? 6 Hory, proč poskakujete jako berani, a vy, pahorky, jako jehňata? 7 Chvěj se, země, před Pánem, před Bohem Jákobovým! 8 On proměňuje skálu v jezero, křemen v prameny vod.