1Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! (1.Krøn 16,8)2Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført.3Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig.4Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham.5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, alle de undere, han har udført.6I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[1]7Han er Herren, vor Gud, han hersker over hele jorden.8Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer.9Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak.10Han bekræftede det overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk:11„Jeg giver jer Kana’ans land, det skal være jeres særlige ejendom.”12Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kana’ans land.13De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet.14Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk.15„Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!”16Han sendte hungersnød over Kana’ans land, gjorde ende på alle deres forsyninger.17Han sendte en mand i forvejen til Egypten. Det var Josef, der blev solgt som slave.18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker, om halsen fik han en ring af jern,19indtil hans profeti blev opfyldt, og det viste sig, at Herren talte sandt.20Da fik Farao ham løsladt, Egyptens konge satte ham i frihed.21Han fik ansvar for Faraos finanser, hans paladser, hans gods og ejendom.22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd og gav instrukser til Faraos rådgivere.23Så kom Jakob og hans familie til landet, de boede som gæster i Egypten.24Herren gjorde dem frugtbare og talrige, de blev mere talstærke end landets indbyggere.25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige, så de begyndte at mishandle hans tjenere.26Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt.27De udførte fantastiske ting, gjorde tegn og undere i Egyptens land.28Herren sendte et tykt mørke over landet, men egypterne adlød ikke hans befaling.29Han forvandlede deres floder til blod, så alle fiskene døde.30Han fyldte landet med frøer, selv i kongens private gemakker kom de ind.31Han sendte fluesværme i massevis, myggene svirrede over hele landet.32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger, og lynene slog ned over hele Egypten.33Vinstokke og figentræer blev ødelagt, træerne splintredes og væltede omkuld.34Så sendte han sværme af græshopper, de kom i utrolige mængder,35de åd alt, hvad der var grønt i landet, de spiste alle markens afgrøder.36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede, den førstefødte søn i hvert eneste hjem.37Da førte Herren sit folk ud af Egypten, belæsset med sølv og guld, ingen var syg eller svagelig.38Egypterne var lettede, da de var borte, for de var blevet bange for dem.39Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten.40De bad om kød, og han sendte vagtler, mættede dem med manna, brødet fra himlen.41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud, det blev til en flod i ørkenens sand.42Herren opfyldte sit hellige løfte, som han havde givet til sin tjener Abraham.43Hans folk drog ud med frydesang, hans udvalgte jublede af glæde.44Han gav dem fremmede folkeslags lande, de høstede afgrøder, som andre havde plantet.45Det gjorde han med det mål for øje, at hans folk skulle adlyde hans bud. Lovet være Herren!
1 Chválu vzdejte Hospodinu a vzývejte jeho jméno, uvádějte národům ve známost jeho skutky, 2 zpívejte mu, pějte žalmy, přemýšlejte o všech jeho divech, 3 honoste se jeho svatým jménem, ať se zaraduje srdce těch, kteří hledají Hospodina! 4 Dotazujte se na vůli Hospodinovu a jeho moc, jeho tvář hledejte ustavičně. 5 Připomínejte divy, jež vykonal, jeho zázraky a rozsudky jeho úst, 6 potomkové Abrahama, jeho služebníka, Jákobovi synové, jeho vyvolení! 7 Je to Hospodin, náš Bůh, kdo soudí celou zemi. 8 Věčně pamatuje na svou smlouvu, na slovo, jež přikázal tisícům pokolení. 9 Uzavřeli ji s Abrahamem, přísahou ji stvrdil Izákovi, 10 stanovil ji Jákobovi jako nařízení, Izraeli jako smlouvu věčnou: 11 „Dám ti kenaanskou zemi za dědičný úděl!“ 12 Na počet jich byla malá hrstka, byli tam jen hosty. 13 Putovali od jednoho pronároda ke druhému, z jednoho království dál k jinému lidu. 14 On však nedovolil nikomu, aby je utlačoval, káral kvůli nim i krále: 15 „Nesahejte na mé pomazané, ublížit mým prorokům se chraňte!“ 16 Než přivolal na zemi hlad, než každou hůl chleba zlomil, 17 vyslal už před nimi muže, Josefa, který byl prodán do otroctví. 18 Sevřeli mu nohy do okovů, do želez se dostal, 19 až do chvíle, kdy došlo na jeho slovo, když řeč Hospodinova ho protříbila. 20 Poslal pro něj král a pout ho zbavil, vládce národů ho osvobodil. 21 Učinil ho pánem svého domu, vládcem veškerého svého jmění, 22 aby jeho velmože k sobě připoutal a moudrosti učil jeho starce. 23 Pak přišel Izrael do Egypta, v zemi Chámově byl Jákob hostem. 24 Hospodin velice rozplodil svůj lid, dopřál mu, aby zdatností předčil protivníky, 25 jejichž srdce změnil, takže začali jeho lid nenávidět a záludně jednat s jeho služebníky. 26 Poslal k nim Mojžíše, svého služebníka, s Áronem, jehož si zvolil. 27 Jeho znamení jim předváděli, zázraky v Chámově zemi. 28 Seslal temnotu a zatmělo se, a nikdo se neodvážil vzepřít jeho slovu. 29 Jejich vody proměnil v krev, ryby nechal leknout. 30 V zemi se jim vyrojila žabí havěť, nalezla i do královských komnat. 31 Rozkázal a přiletěly mouchy a na celé jejich území komáři. 32 Přívaly dešťů jim změnil v krupobití, ohnivými plameny bil jejich zemi. 33 Potloukl jim vinice a fíkovníky, v jejich území polámal stromy. 34 Rozkázal a snesly se kobylky, nesčetné roje žravého hmyzu. 35 Sežraly jim vše, co v zemi rostlo, sežraly jim plody polí. 36 Všechno prvorozené jim v zemi pobil, každou prvotinu jejich plodné síly. 37 Ale své vyvedl se stříbrem a zlatem, nikdo z jejich kmenů neklopýtl. 38 Egypt se radoval, že už táhnou, neboť strach z nich na něj padl. 39 Jako závěs rozestíral oblak, ohněm svítíval jim v noci. 40 Žádali a přihnal jim křepelky, chlebem nebeským je sytil. 41 Otevřel skálu a vody tekly proudem, valily se jako řeka vyprahlými kraji. 42 Neboť pamatoval na své svaté slovo a na Abrahama, svého služebníka. 43 Vyvedl svůj lid – a veselili se, svoje vyvolené – a plesali. 44 Daroval jim země pronárodů, výsledek námahy národů obdrželi, 45 aby dbali na jeho nařízení a zachovávali jeho zákony. Haleluja.