fra Biblica1Vin kan føre til overmod og øl til slagsmål, den, der drikker sig fuld, mangler visdom.2En konges vrede er som løvens brøl, den er livsfarlig, når den bliver vakt.3At undgå klammeri er prisværdigt, kun tåber insisterer på at skændes.4Den dovne gider ikke pløje i såtiden og kigger forgæves efter korn i høsttiden.5Et menneskes motiver er som vandet i en dyb brønd, men den kloge formår at få dem op til overfladen.6Mange siger, at man kan regne med dem, men hvor finder man en virkelig trofast ven?7Retskafne mennesker er ærlige og oprigtige, og deres børn oplever velsignelsen deraf.8Før kongen afsiger sin dom, vurderer han omhyggeligt alle vidnesbyrd.9Hvem tør sige: „Mit liv er pletfrit, jeg har aldrig gjort noget forkert.”?10Herren afskyr uhæderlig handel og uærlige forretningsmetoder.11Et barns karakter afsløres i dets handlinger, man kan se dets gode eller dårlige motiver.12Herren har givet os ører og øjne, så lad os bruge dem til at tjene ham.13Bruger du tiden på at sove, bliver du fattig, men står du op og arbejder, vil du få din løn.14„Elendigt bras!” siger køberen, mens han tinger om prisen, men bagefter praler han af det røverkøb, han har gjort.15Guld og juveler kan man altid få, men et visdomsord er en sjælden perle.16Den, der stiller kaution for ukendte personer, bør tage imod pant fra dem.[1]17Et stjålet brød smager godt i begyndelsen, men bagefter er det som grus i munden.18God rådgivning giver et godt resultat, en god plan kan afgøre krigens udfald.19En sladrehank kan ikke holde sin mund, så pas på med dem, der snakker for meget.20Den, der forbander sin far eller mor, vil ende sit liv i det dybeste mørke.21En arv man får, mens man er ung, holder næppe, til man bliver gammel.22Sig ikke: „Det skal du få betalt!” Overgiv hellere sagen til Herren.23Herren afskyr dem, der snyder i en handel.24Intet menneske kender sin fremtid, for det er Herren, der lægger alting til rette.25Når du aflægger et løfte til Herren, så tænk først over, hvad du lover.26En klog konge finder de skyldige og giver dem den straf, de fortjener.27Herrens lys afslører et menneskes sjæl,[2] dets inderste tanker og motiver.28Godhed og sandhed beskytter en konge, handler han ret, bevarer han magten.29Man beundrer de unges styrke og respekterer de gamles livserfaring.30Fysisk afstraffelse kan fjerne ondskab og få et menneske på bedre tanker.
Ordsprogene 20
Český ekumenický překlad
fra Česká biblická společnost1 Víno je posměvač, opojný nápoj je křikloun; kdo se v něm kochá, ten moudrý není. 2 Král budí hrůzu, jako když zařve mladý lev; kdo ho rozlítí, hřeší sám proti sobě. 3 Je ctí pro muže upustit od sporu, kdejaký pošetilec jej však rozpoutává. 4 Na podzim lenoch neorá, o žních bude žebrat, ale nic nebude. 5 Jak hluboké vody je rada v srdci muže, muž rozumný z ní čerpá. 6 Mnoho lidí rozhlašuje své milosrdenství, ale muže spolehlivého kdo najde? 7 Spravedlivý žije bezúhonně; blaze bude po něm jeho synům! 8 Král sedí na soudném stolci a očima převívá vše, co je zlé. 9 Kdo může říci: „Zachoval jsem si ryzí srdce, jsem čistý, bez hříchu?“ 10 Dvojí závaží a dvojí míra, obojí je Hospodinu ohavností. 11 Už na chlapci se z jeho způsobů pozná, zda bude v jednání ryzí a přímý. 12 Ucho, které slyší, a oko, které vidí, obojí učinil Hospodin. 13 Nemiluj spánek, ať nezchudneš, nech oči otevřené a nasytíš se chlebem. 14 „Špatné, špatné,“ říká kupující, ale jen poodejde, už se tím chlubí. 15 Někdo má zlato a množství perel, ale nejdrahocennější skvost jsou rty plné poznání. 16 Šaty zadrž tomu, kdo se zaručuje za cizáka, a když za cizinku, vezmi od něho zástavu. 17 Někomu je lahodný chléb klamu, ale nakonec má plná ústa štěrku. 18 Úmysly se zajišťují poradou, boj veď s rozvahou. 19 Utrhač, kudy chodí, vynáší důvěrnosti, nezaplétej se tedy s mluvkou. 20 Kdo zlořečí otci a matce, tomu zhasne jeho světlo v nejhlubší tmě. 21 Dědictví, na jehož počátku je nečestnost, nebývá nakonec požehnané. 22 Neříkej: „Odplatím za zlo!“ Čekej na Hospodina a on tě zachrání. 23 Dvojí závaží je Hospodinu ohavností, falešné váhy nejsou nic dobrého. 24 Kroky muže určuje Hospodin; jak by mohl člověk rozumět své cestě? 25 Člověku je léčkou nerozvážně říci: „Je to zasvěceno,“ a po slibu si to rozmýšlet. 26 Moudrý král převívá svévolníky, dá je přejet koly mlátícího vozu. 27 Lidský duch je světlo od Hospodina; to propátrá všechny nejvnitřnější útroby. 28 Milosrdenství a věrnost chrání krále, milosrdenstvím podepře svůj trůn. 29 Ozdobou jinochů je jejich síla, důstojností starců jsou šediny. 30 Jizvy a modřiny vydrhnou špatnost a rány pročistí nejvnitřnější útroby.