1Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. (Mark 1,12; Luk 4,1)2Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten.3Da kom Fristeren til ham og sagde: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?”4Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’ ”[1] (5.Mos 8,3)5Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren.[2]6„Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’[3]” (Salm 91,11)7Jesus svarede: „Der står også skrevet: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’ ”[4] (5.Mos 6,16)8Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed.9„Alt det vil jeg give dig,” sagde han, „hvis du falder på knæ og tilbeder mig.”10Jesus svarede: „Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.”[5] (5.Mos 6,13)11Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.
Jesus begynder at fortælle om Guds rige
12Da Jesus kort efter hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, tog han tilbage til Galilæa. (Mark 1,14; Luk 4,14)13Han slog sig dog ikke ned i sin hjemby Nazaret, men flyttede til Kapernaum ved Genesaret Sø, som ligger i den egn, hvor stammerne Zebulon og Naftali i sin tid havde bosat sig.14Dermed gik det ord i opfyldelse, som Gud havde talt ved profeten Esajas:15„Du Zebulons og Naftalis land, som vejen til havet går igennem, og landet øst for Jordanfloden, de fremmede folkeslags Galilæa,16det folk, som bor i mørket, har set et strålende lys. Lyset er brudt frem hos dem, som lever i dødens land og bor i dødens skygge.”[6] (Es 8,23)17Fra da af begyndte Jesus at forkynde sit budskab: „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!”
Jesus udvælger sine første disciple
18En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, så han to brødre, Simon (der senere fik navnet Peter) og Andreas. De var i færd med at fiske med kastenet i søen. (Mark 1,16; Luk 5,1)19Jesus råbte ud til dem: „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!”20Med det samme sagde de farvel til fiskeriet og fulgte ham som hans første disciple.[7]21Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på to andre brødre, Jakob og Johannes. De sad i en båd sammen med deres far, Zebedæus, og var ved at gøre deres net[8] klar til næste fangst. Dem kaldte Jesus også på,22og de lagde straks arbejdet til side, efterlod deres far i båden og fulgte med Jesus.
Jesus fortæller om Gud og helbreder i hele Galilæa
23Jesus vandrede nu omkring i hele Galilæa og underviste i synagogerne. Overalt hvor han kom frem, forkyndte han de gode nyheder om Guds rige, og han helbredte alle slags skrøbeligheder og sygdomme. (Mark 1,39; Luk 4,42)24Rygterne om de mirakler, han gjorde, blev spredt langt ud over Galilæas grænser, så der kom syge helt fra Syrien for at blive helbredt. Uanset hvad de fejlede, eller hvilke smerter de havde—om det var dæmonbesatte, epileptikere eller lamme mennesker—så helbredte Jesus dem alle.25Store skarer fulgte ham, hvor han end gik. Det var folk fra Galilæa, Dekapolis, Jerusalem, Judæa og området øst for Jordanfloden.
1 Tehdy byl Ježíš Duchem vyveden na poušť, aby byl pokoušen od ďábla.2 Postil se čtyřicet dní a čtyřicet nocí, až nakonec vyhladověl.3 Tu přistoupil pokušitel a řekl mu: „Jsi-li Syn Boží, řekni, ať z těchto kamenů jsou chleby.“4 On však odpověděl: „Je psáno: ‚Ne jenom chlebem bude člověk živ, ale každým slovem, které vychází z Božích úst.‘“5 Tu ho vezme ďábel do svatého města, postaví ho na vrcholek chrámu6 a řekne mu: „Jsi-li Syn Boží, vrhni se dolů; vždyť je psáno: ‚Svým andělům dá příkaz a na ruce tě vezmou, abys nenarazil nohou na kámen!‘“ 7 Ježíš mu pravil: „Je také psáno: ‚Nebudeš pokoušet Hospodina, Boha svého.‘“8 Pak ho ďábel vezme na velmi vysokou horu, ukáže mu všechna království světa i jejich slávu9 a řekne mu: „Toto všechno ti dám, padneš-li přede mnou a budeš se mi klanět.“10 Tu mu Ježíš odpoví: „Jdi z cesty, satane; neboť je psáno: ‚Hospodinu, Bohu svému, se budeš klanět a jeho jediného uctívat.‘“11 V té chvíli ho ďábel opustil, a hle, andělé přistoupili a obsluhovali ho.
— Počátek Ježíšovy činnosti
12 Když Ježíš uslyšel, že Jan je uvězněn, odebral se do Galileje.13 Opustil Nazaret a usadil se v Kafarnaum při moři, v území Zabulón a Neftalím,14 aby se splnilo, co je řečeno ústy proroka Izaiáše: 15 ‚Země Zabulón a Neftalím, směrem k moři, za Jordánem, Galilea pohanů – 16 lid bydlící v temnotách uvidí veliké světlo; světlo vzejde těm, kdo seděli v krajině stínu smrti.‘ 17 Od té chvíle začal Ježíš kázat: „Čiňte pokání, neboť se přiblížilo království nebeské.“
— Povolání učedníků
18 Když procházel podél Galilejského moře, uviděl dva bratry, Šimona, zvaného Petr, a jeho bratra Ondřeje, jak vrhají síť do moře; byli totiž rybáři.19 Řekl jim: „Pojďte za mnou a učiním z vás rybáře lidí.“20 Oni hned zanechali sítě a šli za ním.21 O něco dále uviděl jiné dva bratry, Jakuba Zebedeova a jeho bratra Jana, jak na lodi se svým otcem Zebedeem spravují sítě; a povolal je.22 Ihned opustili loď i svého otce a šli za ním.
— Zástupy kolem Ježíše
23 Ježíš chodil po celé Galileji, učil v jejich synagógách, kázal evangelium království Božího a uzdravoval každou nemoc a každou chorobu v lidu.24 Pověst o něm se roznesla po celé Sýrii; přinášeli k němu všechny nemocné, postižené rozličnými neduhy a trápením, posedlé, náměsíčné, ochrnuté, a uzdravoval je.25 A velké zástupy z Galileje, Desítiměstí, z Jeruzaléma, Judska i ze Zajordání ho následovaly.