Synopse der Evangelien
Vergleiche ähnliche Bibelstellen (Bibelen på hverdagsdansk):
Matthäus 15
Bespisningen af de 4000 ikke-jøder
32 Jesus kaldte nu disciplene hen til sig. „Jeg har ondt af alle de mennesker,” sagde han. „Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. Jeg vil ikke sende dem af sted uden at give dem noget, for så kan de falde om af udmattelse på vejen hjem.”
33 „Men vi kan da umuligt skaffe brød nok her i ødemarken,” indvendte disciplene.
34 „Hvor mange brød har I?” spurgte Jesus. „Syv brød og nogle småfisk,” svarede de.
35 Så fik han folk til at sætte sig på jorden.
36 Derefter tog han de syv brød og fiskene, takkede Gud, brækkede dem i stykker og gav stykkerne til disciplene, der så delte mad ud til folkeskaren.
37-38 Alle spiste og blev mætte. 4000 mænd, foruden kvinder og børn, havde fået noget at spise, og da resterne blev samlet ind efter måltidet, var der nok til at fylde syv kurve.
39 Så sendte Jesus folk hjem, hvorefter han og disciplene gik om bord i en båd og sejlede til området omkring Magadan.
Markus 8
Bespisningen af de 4000 ikke-jøder
1 Der var igen samlet en stor skare mennesker omkring Jesus, og de havde ikke noget at spise. Jesus kaldte så på disciplene.
2 „Jeg har ondt af alle de mennesker,” sagde han. „Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise.
3 Hvis jeg sender dem af sted uden at give dem noget, kan de falde om af udmattelse på vejen hjem. Nogle af dem er jo kommet langvejsfra.”
4 „Men det er da umuligt at skaffe brød nok her i ødemarken,” indvendte disciplene.
5 „Hvor mange brød har I?” spurgte Jesus. „Syv,” svarede de.
6 Så fik han folk til at sætte sig på jorden. Derefter tog han de syv brød, takkede Gud, brækkede dem i stykker og gav stykkerne til disciplene, som så delte mad ud til folkeskaren.
7 Der var også nogle småfisk, som Jesus bad en takkebøn for, hvorefter han gav dem til disciplene, for at de skulle dele dem ud.
8 Der var nok til, at alle spiste sig mætte, og da resterne blev samlet sammen, fyldte de syv kurve.
9 Tallet på de tilstedeværende mænd var ca. 4000. Efter måltidet fik han dem alle til at gå hjem.
10 Umiddelbart efter gik Jesus om bord i en båd sammen med sine disciple, og de sejlede til egnene ved Dalmanuta.