3.Mos 10,20Det argument accepterede Moses.2.Mos 3,4Da Gud så, at Moses var på vej hen for at se på den, råbte han til ham fra busken: „Moses! Moses!” „Ja, det er mig!” svarede Moses.3.Mos 8,1Derpå sagde Herren til Moses:2.Mos 19,20Da Herren var nået ned til toppen af Sinaibjerget, kaldte han Moses op til sig. Og Moses gik op til Gud.4.Mos 13,1Herren sagde nu til Moses:2.Mos 18,24Moses fulgte sin svigerfars råd.5.Mos 32,48Samme dag sagde Herren til Moses:2.Mos 6,28Dengang Herren talte til Moses i Egypten,5.Mos 31,30Derpå fremsagde Moses for hele Israels folk den sang, han havde fået af Herren:2.Mos 4,30og Aron fortalte dem, hvad Herren havde sagt til Moses, og Moses udførte miraklerne for øjnene af dem.Josva 11,15sådan som Herren havde befalet sin tjener Moses, og Moses havde befalet Josva. Josva gjorde nøjagtigt, som Herren havde befalet Moses.4.Mos 27,15Da sagde Moses til Herren:2.Mos 16,11Da talte Herren til Moses:3.Mos 22,26Herren sagde til Moses:2.Mos 40,16Moses gjorde nøjagtig, som Herren havde befalet ham.2.Mos 8,8Moses og Aron forlod nu Farao, og Moses bad Herren om at udrydde frøerne.4.Mos 30,1Moses overbragte israelitterne alle disse forskrifter, som Herren havde givet ham.Salm 90,1En bøn af Guds tjener Moses. Herre, du er vores tilflugt, du har hjulpet os fra slægt til slægt.Josva 1,17Vi vil adlyde dig, som vi adlød Moses. Må Herren din Gud være med dig, som han var med Moses.4.Mos 27,5Moses gik til Herren for at få klarhed i denne sag,Joh 5,46Hvis I virkelig troede Moses, ville I også tro på mig, for det er om mig, han har skrevet.2.Mos 7,20Moses og Aron gjorde, som Herren havde befalet. Moses rakte sin stav ud og slog på vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans folk,2.Mos 2,15Da Farao hørte om det, gav han ordre til, at Moses skulle arresteres og henrettes. Men Moses flygtede til Midjans land, hvor han satte sig ved en brønd.2.Mos 10,18Moses forlod derefter Farao og bad til Herren.4.Mos 15,17Herren sagde også dette til Moses:2.Mos 16,20Der var dog nogle, som ikke rettede sig efter Moses, og de gemte noget af det til næste morgen. Men om morgenen var det fuldt af orme og lugtede grimt. Da blev Moses vred på dem.5.Mos 31,24Da Moses havde nedskrevet alle de love, som findes i denne bog,4.Mos 4,21Herren sagde nu til Moses:4.Mos 31,25Herren sagde nu til Moses:4.Mos 25,10Herren sagde nu til Moses:4.Mos 18,25Herren sagde videre til Moses:4.Mos 16,4Da Moses hørte det, kastede han sig fortvivlet ned med ansigtet mod jorden,3.Mos 24,13Da sagde Herren til Moses:2.Mos 6,10Da sagde Herren til Moses:4.Mos 3,5Da sagde Herren til Moses:4.Mos 17,1Da sagde Herren til Moses:2.Mos 34,8Da bøjede Moses sig hurtigt til jorden i tilbedelse5.Mos 31,1Efter denne tale til Israels folk4.Mos 31,48Da kom lederne for de forskellige hærafdelinger til Moses4.Mos 32,28Moses bekendtgjorde denne afgørelse for Eleazar, Josva og stammelederne.2.Mos 34,29Da Moses kom ned fra Sinaibjerget med de to stentavler, hvor pagtens ord stod skrevet, lyste hans ansigt efter samværet med Herren, men det var han ikke selv klar over.4.Mos 3,16Moses begyndte straks på den opgave, Herren havde givet ham.2.Mos 15,1Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren: Jeg vil synge for Herren, ophøje ham for hans herlige sejr. Han fældede hest og rytter, kastede dem i havets dyb.2.Mos 4,29Da Moses og Aron ankom til Egypten, samlede de israelitternes ledere,2.Mos 7,7Moses var på det tidspunkt 80 år gammel, og Aron var 83.3.Mos 21,16Og Herren sagde til Moses:3.Mos 22,17Og Herren sagde til Moses:4.Mos 20,25Moses skal føre Aron og hans søn Eleazar op på Hors bjerg,Ap G 7,23Da Moses var 40 år gammel, besluttede han at opsøge sine landsmænd, Israels folk.2.Mos 24,9Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op på bjerget.3.Mos 8,29Moses tog nu brystet af vædderen og svingede det foran Herrens alter. Det var Moses’ personlige andel af offeret i overensstemmelse med, hvad Herren havde befalet ham.3.Mos 21,24Moses gav så alle reglerne videre til Aron og hans sønner og alle israelitterne.Salm 105,26Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt.2.Mos 4,13Men Moses protesterede: „Herre, send dog en anden end mig!”4.Mos 12,7men det er ikke på den måde, jeg kommunikerer med min tjener Moses. Han er en trofast leder for mit folk.4.Mos 6,22Herren sagde til Moses:4.Mos 9,9Herrens svar til Moses lød:3.Mos 23,26Herren fortsatte sine instruktioner til Moses:2.Mos 14,27Moses adlød. Da dagen gryede, rakte Moses hånden ud over havet. Vandmasserne drønede tilbage til deres normale leje, og Herren skyllede de skrækslagne egyptere bort med de brusende strømme.4.Mos 34,16Derefter sagde Herren til Moses:4.Mos 3,44Derefter sagde Herren til Moses:3.Mos 7,22Derefter sagde Herren til Moses:4.Mos 3,3Moses salvede og indsatte dem alle til at gøre tjeneste som præster for Herren.4.Mos 28,1Herren sagde til Moses:5.Mos 34,1Derefter steg Moses op fra Moabs sletter til Pisgatinden på Nebos bjerg over for Jeriko, hvorfra Herren viste ham landet: Gileads land helt op til Dan i nord;4.Mos 7,6Så overdrog Moses vognene og okserne til levitterne,4.Mos 31,31Moses og præsten Eleazar gjorde, som Herren havde befalet.Heb 11,24Moses troede Gud, da han som voksen gav afkald på sin position som søn af Faraos datter.3.Mos 6,12Derpå sagde Herren til Moses:Salm 77,21Som en fårehyrde førte du dit folk, Moses og Aron var dine hjælpere.2.Mos 19,3Moses gik op ad bjerget for at mødes med Gud, og Herren råbte til Moses fra bjergets top: „Sig til israelitterne, Jakobs efterkommere:4.Mos 27,12En dag sagde Herren til Moses: „Gå op på Abarimbjerget og se over på den anden side af Jordanfloden ind i det land, jeg har lovet at give til Israels folk.4.Mos 8,23Desuden sagde Herren til Moses:Salm 103,7Han åbenbarede sine planer for Moses, Israels folk var vidner til hans undere.4.Mos 25,19Efter at plagen var standset,4.Mos 12,3men Moses prøvede ikke at forsvare sig, for han var jordens mest ydmyge menneske.4.Mos 16,20og Herren sagde til Moses og Aron:2.Mos 19,7Da Moses kom ned fra bjerget, kaldte han folkets ledere sammen og fortalte dem, hvad Herren havde sagt.4.Mos 27,23lagde Moses sine hænder på ham og indviede ham til den ledertjeneste, som Herren havde udvalgt ham til.4.Mos 17,22Moses tog nu stavene og lagde dem for Herrens ansigt i det allerhelligste rum,2.Mos 19,25Så gik Moses ned til folket og fortalte, hvad Gud havde sagt.5.Mos 34,9Josva, Nuns søn, var fyldt med visdoms ånd, for Moses havde lagt sine hænder på ham og velsignet ham, og israelitterne fulgte ham og adlød de befalinger, Herren havde givet Moses.2.Mos 24,15Da Moses og Josva var på vej op ad bjerget, sænkede en sky sig over bjergets top.4.Mos 31,14Moses blev vred på officererne, da han så, hvad de bragte med sig hjem.2.Mos 24,13Så gik Moses sammen med sin medhjælper Josva højere op ad Guds bjerg.2.Mos 3,1Moses vogtede nu får for sin svigerfar, præsten i Midjan, som også kaldtes Jetro. Han drev dyrene over i den fjerne ende af ørkenområdet og kom til Guds bjerg, Horeb.Josva 13,15Moses tildelte klanerne fra Rubens stamme2.Mos 2,1På den tid var der en familie, hvor både manden og konen var fra Levis stamme.3.Mos 23,23Herren fortsatte med at tale til Moses:4.Mos 8,20Så indviede Moses og Aron og Israels folk levitterne til deres tjeneste ved nøje at følge Herrens befalinger til Moses.5.Mos 34,7Moses var 120 år gammel, da han døde, men han havde bevaret sin livskraft og sit gode syn.4.Mos 27,22Moses adlød Herren og førte Josva til præsten Eleazar, og i folkets påsynAp G 7,29Da Moses hørte det, flygtede han skyndsomt ud af landet og boede som fremmed i Midjan, hvor han blev gift og fik to sønner.2.Mos 30,17Herren fortsatte sin tale til Moses:4.Mos 3,1Dengang Herren talte til Moses på Sinaibjerget,2.Mos 4,1„Jamen, hvad nu hvis Israels ledere ikke vil høre på mig?” indvendte Moses. „Hvad nu, hvis de ikke vil tro på, at Herren har vist sig for mig?”4.Mos 11,10Da Moses hørte folket beklage sig fra deres teltåbninger, blev han meget nedslået, og Herren blev vred.2.Mos 39,32Endelig var alle tingene til teltboligen lavet færdige, så det hele var i overensstemmelse med de instrukser, Herren havde givet Moses.2.Mos 18,1Det varede ikke længe, før Jetro, Moses’ svigerfar, der var præst i Midjan, hørte om de fantastiske mirakler, Gud havde gjort, da han førte sit folk, israelitterne, ud af Egypten.4.Mos 15,33Manden blev ført til Moses og Aron og de øvrige ledere,