3.Mos 10,20Det argument accepterede Moses.2.Mos 3,4Da Gud så, at Moses var på vej hen for at se på den, råbte han til ham fra busken: „Moses! Moses!” „Ja, det er mig!” svarede Moses.5.Mos 32,48Samme dag sagde Herren til Moses:3.Mos 8,1Derpå sagde Herren til Moses:4.Mos 13,1Herren sagde nu til Moses:3.Mos 22,26Herren sagde til Moses:2.Mos 18,24Moses fulgte sin svigerfars råd.5.Mos 31,30Derpå fremsagde Moses for hele Israels folk den sang, han havde fået af Herren:2.Mos 6,28Dengang Herren talte til Moses i Egypten,4.Mos 27,15Da sagde Moses til Herren:2.Mos 8,8Moses og Aron forlod nu Farao, og Moses bad Herren om at udrydde frøerne.4.Mos 18,25Herren sagde videre til Moses:2.Mos 19,20Da Herren var nået ned til toppen af Sinaibjerget, kaldte han Moses op til sig. Og Moses gik op til Gud.2.Mos 16,11Da talte Herren til Moses:4.Mos 31,25Herren sagde nu til Moses:4.Mos 4,21Herren sagde nu til Moses:4.Mos 25,10Herren sagde nu til Moses:Josva 11,15sådan som Herren havde befalet sin tjener Moses, og Moses havde befalet Josva. Josva gjorde nøjagtigt, som Herren havde befalet Moses.4.Mos 27,5Moses gik til Herren for at få klarhed i denne sag,4.Mos 9,9Herrens svar til Moses lød:2.Mos 10,18Moses forlod derefter Farao og bad til Herren.2.Mos 40,16Moses gjorde nøjagtig, som Herren havde befalet ham.Salm 90,1En bøn af Guds tjener Moses. Herre, du er vores tilflugt, du har hjulpet os fra slægt til slægt.2.Mos 4,30og Aron fortalte dem, hvad Herren havde sagt til Moses, og Moses udførte miraklerne for øjnene af dem.4.Mos 3,16Moses begyndte straks på den opgave, Herren havde givet ham.4.Mos 15,17Herren sagde også dette til Moses:4.Mos 17,1Da sagde Herren til Moses:4.Mos 3,5Da sagde Herren til Moses:2.Mos 6,10Da sagde Herren til Moses:3.Mos 24,13Da sagde Herren til Moses:3.Mos 5,14Derpå gav Herren Moses følgende instrukser:2.Mos 7,20Moses og Aron gjorde, som Herren havde befalet. Moses rakte sin stav ud og slog på vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans folk,4.Mos 3,44Derefter sagde Herren til Moses:4.Mos 34,16Derefter sagde Herren til Moses:3.Mos 7,22Derefter sagde Herren til Moses:2.Mos 24,9Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op på bjerget.2.Mos 34,8Da bøjede Moses sig hurtigt til jorden i tilbedelse3.Mos 21,16Og Herren sagde til Moses:3.Mos 22,17Og Herren sagde til Moses:4.Mos 31,48Da kom lederne for de forskellige hærafdelinger til Moses4.Mos 30,1Moses overbragte israelitterne alle disse forskrifter, som Herren havde givet ham.4.Mos 8,23Desuden sagde Herren til Moses:4.Mos 32,28Moses bekendtgjorde denne afgørelse for Eleazar, Josva og stammelederne.3.Mos 6,12Derpå sagde Herren til Moses:2.Mos 2,15Da Farao hørte om det, gav han ordre til, at Moses skulle arresteres og henrettes. Men Moses flygtede til Midjans land, hvor han satte sig ved en brønd.4.Mos 7,6Så overdrog Moses vognene og okserne til levitterne,2.Mos 4,29Da Moses og Aron ankom til Egypten, samlede de israelitternes ledere,4.Mos 31,31Moses og præsten Eleazar gjorde, som Herren havde befalet.2.Mos 15,1Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren: Jeg vil synge for Herren, ophøje ham for hans herlige sejr. Han fældede hest og rytter, kastede dem i havets dyb.5.Mos 31,1Efter denne tale til Israels folk2.Mos 7,7Moses var på det tidspunkt 80 år gammel, og Aron var 83.Josva 1,17Vi vil adlyde dig, som vi adlød Moses. Må Herren din Gud være med dig, som han var med Moses.4.Mos 8,20Så indviede Moses og Aron og Israels folk levitterne til deres tjeneste ved nøje at følge Herrens befalinger til Moses.4.Mos 20,25Moses skal føre Aron og hans søn Eleazar op på Hors bjerg,4.Mos 27,22Moses adlød Herren og førte Josva til præsten Eleazar, og i folkets påsyn3.Mos 21,24Moses gav så alle reglerne videre til Aron og hans sønner og alle israelitterne.2.Mos 14,27Moses adlød. Da dagen gryede, rakte Moses hånden ud over havet. Vandmasserne drønede tilbage til deres normale leje, og Herren skyllede de skrækslagne egyptere bort med de brusende strømme.2.Mos 24,13Så gik Moses sammen med sin medhjælper Josva højere op ad Guds bjerg.4.Mos 6,22Herren sagde til Moses:Ap G 7,23Da Moses var 40 år gammel, besluttede han at opsøge sine landsmænd, Israels folk.3.Mos 23,26Herren fortsatte sine instruktioner til Moses:Salm 77,21Som en fårehyrde førte du dit folk, Moses og Aron var dine hjælpere.5.Mos 31,24Da Moses havde nedskrevet alle de love, som findes i denne bog,3.Mos 8,29Moses tog nu brystet af vædderen og svingede det foran Herrens alter. Det var Moses’ personlige andel af offeret i overensstemmelse med, hvad Herren havde befalet ham.5.Mos 34,1Derefter steg Moses op fra Moabs sletter til Pisgatinden på Nebos bjerg over for Jeriko, hvorfra Herren viste ham landet: Gileads land helt op til Dan i nord;2.Mos 34,29Da Moses kom ned fra Sinaibjerget med de to stentavler, hvor pagtens ord stod skrevet, lyste hans ansigt efter samværet med Herren, men det var han ikke selv klar over.2.Mos 8,26Så forlod Moses Farao og bad Herren om at fjerne fluerne,4.Mos 28,1Herren sagde til Moses:Salm 105,26Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt.1.Krøn 23,14-15Moses’ efterkommere gennem sønnerne Gershom og Eliezer arbejdede som levitter.2.Mos 19,3Moses gik op ad bjerget for at mødes med Gud, og Herren råbte til Moses fra bjergets top: „Sig til israelitterne, Jakobs efterkommere:4.Mos 17,22Moses tog nu stavene og lagde dem for Herrens ansigt i det allerhelligste rum,4.Mos 16,4Da Moses hørte det, kastede han sig fortvivlet ned med ansigtet mod jorden,4.Mos 3,1Dengang Herren talte til Moses på Sinaibjerget,4.Mos 16,20og Herren sagde til Moses og Aron:5.Mos 34,5Så døde Moses, Herrens tjener, i Moabs land, sådan som Herren havde bestemt det,2.Mos 19,25Så gik Moses ned til folket og fortalte, hvad Gud havde sagt.4.Mos 8,3Aron gjorde som Herren havde befalet gennem Moses.Heb 11,24Moses troede Gud, da han som voksen gav afkald på sin position som søn af Faraos datter.2.Mos 31,12Herren sagde endvidere til Moses:Josva 13,15Moses tildelte klanerne fra Rubens stamme2.Mos 3,1Moses vogtede nu får for sin svigerfar, præsten i Midjan, som også kaldtes Jetro. Han drev dyrene over i den fjerne ende af ørkenområdet og kom til Guds bjerg, Horeb.4.Mos 20,9Moses gjorde, som Herren havde sagt, og hentede staven fra dens plads foran pagtens ark.2.Mos 4,13Men Moses protesterede: „Herre, send dog en anden end mig!”2.Mos 40,24Ved teltets sydvæg, over for bordet, anbragte Moses lysestagen4.Mos 4,17Dernæst sagde Herren til Moses og Aron:Salm 103,7Han åbenbarede sine planer for Moses, Israels folk var vidner til hans undere.2.Mos 30,17Herren fortsatte sin tale til Moses:5.Mos 33,1Før sin død velsignede profeten Moses israelitterne med følgende ord:4.Mos 25,19Efter at plagen var standset,2.Mos 18,27Kort efter tog Moses afsked med sin svigerfar, som vendte tilbage til sit land.2.Mos 18,1Det varede ikke længe, før Jetro, Moses’ svigerfar, der var præst i Midjan, hørte om de fantastiske mirakler, Gud havde gjort, da han førte sit folk, israelitterne, ud af Egypten.2.Mos 39,32Endelig var alle tingene til teltboligen lavet færdige, så det hele var i overensstemmelse med de instrukser, Herren havde givet Moses.4.Mos 3,3Moses salvede og indsatte dem alle til at gøre tjeneste som præster for Herren.4.Mos 32,40Derfor gav Moses Gilead til makiritterne, som bosatte sig der.4.Mos 35,9Herren sagde videre til Moses:3.Mos 23,23Herren fortsatte med at tale til Moses:2.Mos 14,1Derefter sagde Herren til Moses:4.Mos 8,1Herren sagde til Moses:4.Mos 12,1En dag gjorde Mirjam og Aron oprør imod Moses, fordi han havde taget sig en kone fra det land, der hed Kush, syd for Egypten.