Psalm 74 | Schlachter 2000 Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 74 | Schlachter 2000
1 Ein Maskil. Von Asaph. O Gott, warum hast du [uns] verworfen für immer, warum raucht dein Zorn gegen die Schafe deiner Weide? 2 Gedenke an deine Gemeinde, die du vorzeiten erworben, an den Stamm deines Erbteils, den du erlöst hast, an den Berg Zion, auf dem du Wohnung genommen hast! 3 Erhebe deine Schritte zu dem Ort, der so lange in Trümmern liegt! Alles hat der Feind verderbt im Heiligtum! 4 Deine Widersacher brüllen in deiner Versammlungsstätte; sie haben ihre Banner als Zeichen aufgestellt. 5 Es sieht aus, als schwänge man oben im Dickicht des Waldes die Axt; 6 und jetzt zerschlagen sie all ihr Schnitzwerk mit Beilen und mit Hämmern. 7 Sie stecken dein Heiligtum in Brand, sie entweihen die Wohnung deines Namens bis auf den Grund! 8 Sie sprechen in ihren Herzen: »Lasst uns sie alle unterdrücken!« Sie verbrennen alle Versammlungsstätten Gottes im Land. 9 Unsere eigenen Zeichen sehen wir nicht; es ist kein Prophet mehr da, und niemand bei uns weiß, wie lange. 10 O Gott, wie lange darf der Widersacher schmähen? Soll der Feind deinen Namen immerfort lästern? 11 Warum ziehst du deine Hand zurück, deine Rechte? [Ziehe sie] hervor aus deinem Gewand, mache ein Ende! 12 Gott ist ja mein König von Urzeit her, der Rettung gab in diesem Land. 13 Du teiltest das Meer durch deine Kraft, du zerschlugst die Köpfe der Drachen auf dem Wasser; 14 du zerschmettertest die Häupter des Leviathan, du gabst ihn dem Volk der Wüstenbewohner zur Speise. 15 Du ließest Quellen und Bäche hervorbrechen, du legtest Ströme trocken, die sonst beständig fließen. 16 Dein ist der Tag, dein ist auch die Nacht, du hast den Mond und die Sonne bereitet. 17 Du hast alle Grenzen des Landes festgesetzt; Sommer und Winter hast du gemacht. 18 Gedenke daran, HERR, wie der Feind dich schmäht, und wie ein schändliches Volk deinen Namen lästert! 19 Gib die Seele deiner Turteltaube nicht dem Raubtier preis, und vergiss das Leben deiner Elenden nicht für immer! 20 Schau hin auf den Bund! Denn die Schlupfwinkel des Landes sind voll Räuberhöhlen. 21 Lass den Unterdrückten nicht beschämt davongehen, sondern lass die Elenden und Armen deinen Namen preisen! 22 Steh auf, o Gott, führe deine Sache hinaus! Gedenke an die Schmach, die dir täglich von dem Schändlichen widerfährt! 23 Vergiss nicht das Geschrei deiner Widersacher, den Lärm deiner Feinde, der ständig emporsteigt!

Bibeltext der Schlachter Copyright © 2000 Genfer Bibelgesellschaft Wiedergegeben mit der freundlichen Genehmigung. Alle Rechte vorbehalten.

Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om Israels genoprettelse

1 En visdomssang* af Asaf Åh, Gud, har du forkastet os for evigt? Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt. 2 Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage. Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk. Du udvalgte Zion som din bolig på jorden. 3 Prøv at gå en runde i byens ruiner, se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom. 4 De udstødte sejrsråb midt i dit tempel, de plantede et banner dér som tegn på ejerskab. 5 De angreb dit tempel som skovhuggere, der svinger økserne mod de store træer. 6 De knuste det udskårne træværk, huggede det i stumper og stykker. 7 De satte ild til din helligdom, Herre. De jævnede din bolig med jorden. 8 De besluttede at knuse os helt og afbrændte alle vore bedehuse. 9 Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk. Der er heller ingen profeter tilbage. Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare. 10 Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud? Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn? 11 Hvorfor gør du ikke noget? Hvorfor straffer du dem ikke? 12 Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider, ofte har du reddet os ved dine mægtige undere. 13 Du skilte vandene med vældig kraft, du knuste hovederne på havets uhyre, 14 ja, du knuste Livjatans hoveder og gav den som føde til ørkenens folk. 15 Du åbnede kilder og lod vand springe frem, du standsede flodernes løb. 16 Du satte solen til at herske om dagen og månen til at skinne om natten. 17 Du fastlagde jordens grænser, du lod sommer og vinter afløse hinanden. 18 Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre, de gudløse nationer spotter dit navn. 19 Giv ikke din due i rovdyrets vold, forkast ikke for evigt dit stakkels folk. 20 Husker du ikke din pagt og dine løfter? Verden er jo fyldt med vold og ondskab. 21 Lad ikke dit forpinte folk blive til spot, men giv os grund til at lovprise dig. 22 Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære. Hør, hvor du hånes af tåber hver dag. 23 Glem ikke alt, hvad de gudløse siger, deres hån og forbandelser stiger og stiger.