Lukas 11 | En Levende Bok

Jesus underviser disiplene om bønn

1 En gang stanset Jesus på et sted for å be. Da han var ferdig, kom en av disiplene til ham og sa: ”Herre, lær oss å be, slik som døperen Johannes lærte disiplene sine å be.” 2 Da sa Jesus: ”Slik kan dere formulere bønnen: Far i himmelen! La ditt navn holdes hellig. La ditt rike komme. La din vilje skje på jorden Som i himmelen. 3 Gi oss hver dag vårt daglige bråd. 4 Tilgi oss våre synder, for også vi tilgir hver den som har syndet mot oss. Og led oss ikke inn i fristelse.” 5 Så fortsatte Jesus med å undervise om bønn ved å fortelle forskjellige bilder. Han sa: ”Tenk deg at du går til en venn midt på natten og banker på hos ham og sier: ’Kan du låne meg tre brød. En av vennene mine har nettopp kommet på besøk, og jeg har ikke noe å by ham.’ 7 Kanskje vennen da svarer inne fra huset: ’Ikke forstyrr meg! Døren er allerede låst, og vi har gått og lagt oss. Barna kan våkne om jeg står opp. Jeg kan ikke hjelpe deg denne gangen.’ 8 Men om du likevel fortsetter å banke, så forsikrer jeg deg at han kommer til å stå opp og gi deg alt du trenger. Kanskje gjør han det ikke fordi du er vennen hans, men heller fordi han skal slippe å skjemme seg ut*. 9 Det er det samme med bønnen: Be, så skal dere få. Let, så skal dere finne. Bank på, og døren skal bli åpnet. 10 For alle som ber, de får, og alle som leter, de finner. Og for hver den som banker på, skal døren bli åpnet. 11 Du som er far, du gir vil ikke barnet ditt en orm når det ber om en fisk, eller en skorpion når det ber om et egg? Naturligvis ikke! 13 Dersom nå dere som er onde og hardhjertet, har forstand til å gi gode gaver til barna deres, skulle da ikke deres Far i himmelen gi sin Hellige Ånd til dem som ber ham om det?”

Jesus blir beskyldt for å være i kompaniskap med djevelen

14 En annen gang satte Jesus fri en mann fra en ond Ånd som hadde gjort ham stum. Da den onde ånden for ut, begynte mannen å snakke. Folk ble helt forundret. 15 Noen sa: ”Han driver ut de onde åndene ved hjelp av Satan*, som er de onde åndene sin øverste leder!” 16 Andre forlangte at han skulle gi dem et tegn fra Gud som bevis på at hans virksomhet ble drevet i Guds kraft. 17 Jesus forsto hva de var ute etter, og sa derfor: ”Dere vet jo at et rike der innbyggerne kommer i innbyrdes strid med hverandre snart vil gå under og bli lagt øde. 18 Om det nå skulle være slik som dere sier, at Satan gir meg kraft til å drive ut de onde åndene, da kjemper han jo mot seg selv. Hvordan skal han da kunne fortsette å styre riktet sitt? 19 Dersom jeg driver ut de onde åndene ved hjelp av Satan, hvilken kraft er det da deres egne tilhengere bruker når de driver ut åndene? Kanskje de heller skal svare på disse anklagene? 20 Dersom det er med Guds kraft jeg driver ut de onde åndene, da har jo Gud begynt å regjere blant dere.* 21 På denne måten er det: Satan er som en sterk mann som vokter huset sitt med våpen. Da kan ingen stjele noe fra ham. 22 Det er først når en som er sterkere dukker opp og beseirer ham som vokter huset og tar våpene fra ham, at noen kan røve eiendelene hans. 23 Den som ikke er med meg, er imot meg, og den som ikke hjelper meg i mitt arbeid, han motarbeider meg.” 24 Så forklarte Jesus: ”Når en ond Ånd blir drevet ut av et menneske, da flakker den urolig omkring i ørkenen og leter etter et nytt offer. Finner den ingen, sier den: ’Jeg vender heller tilbake til det mennesket jeg kom fra.’ 25 Og når den gjør det, finner ånden et hjerte som er rent og velstelt. 26 Da leter den opp sju ånder til som er enda verre enn den selv. Sammen tar de kontrollen over mennesket, og det får det langt verre enn det hadde før.” 27 Mens han talte, ropte en kvinne i folkemassen: ”Lykkelig er den kvinnen som har født og ammet deg.” 28 Han svarte: ”Si i stedet: Lykkelige er de som får høre Guds budskap og som tar være på det.”

Jesus advarer de troløse

29 Fra alle kanter presset nå folket seg på, og Jesus talte til dem og sa: ”Denne slekten er en ond slekt som ikke vil tro. De krever tegn. Det eneste tegnet som de skal få, er det som skjedde med Jona.* 30 Det Jona fikk være med på, beviste for innbyggerne i Ninive at Gud hadde sendt ham. På samme måten skal det som jeg, Menneskesønnen*, må gå gjennom, bevise for denne slekten at Gud har sendt meg. 31 Dronningen* fra landet i sør skal på dommens dag stige fram som vitne mot denne slekten og dømme den, for hun kom fra et fjernt land for å lytte til visdommen Salomo hadde. Men her finnes en som er større enn Salomo, og dere nekter å tro på ham. 32 Også innbyggerne i Ninive skal på dommens dag stå opp fra de døde sammen med dere og dømme dere, for de ga opp sitt onde liv og vendte seg til Gud da de hørte Jona preke Guds budskap. Men her finnes en som er større enn Jona, og dere nekter å tro på ham.

Slipp inn lyset

33 Når dere tenner en lampe, skjuler dere den ikke i et hjørne av rommet eller dekker over den. Dere setter den slik at alle som kommer inn, kan se lyset. 34 Ditt øye er kroppens lampe. Dersom øye ditt er friskt, slipper det inn lyset. Men dersom øye ditt er ødelagt, stenger det lyset ute, slik at det blir mørkt i ditt indre. 35 Se derfor til at det lyset som du tror du har, i virkeligheten ikke er mørke. 36 Dersom alt i deg er lys og ingen del ligger i mørke, da vil ditt indre bade i lys som når en lampe lar stråleglansen flomme.”*

Jesus anklager de religiøse lederne

37 Mens Jesus holdt på å tale til folket, passet en av fariseerne* på å be ham hjem til måltid, og Jesus fulgte med. Da han kom inn, slo han seg ned ved bordet uten først å vaske seg slik den jødiske skikken krever. Dette forskrekket fariseeren. 39 Da vendte Herren Jesus seg til ham og sa: ”På utsiden er dere fariseere like blankpusset som beger og fat som dere vasker så nøye før dere drikker og spiser av dem. Men innvendig er dere fulle av griskhet og ondskap. 40 Forstår dere ikke at Gud har skapt både utsiden og innsiden? 41 Nei, ta det som er i begrene deres og på fatene og gi det til de fattige, så vil også det indre hos dere bli rent for Gud. 42 Ulykken vil ramme dere fariseere! Dere gir Gud en tiendedel* av den minste lille krydderplante, som mynte og karve og av alle grønsaker, men bryr dere ikke om å elske Gud og være rettferdige mot andre. Visst skal dere gi Gud en tiendedel av alt, men glem ikke det som er det aller viktigste. 43 Ulykken vil ramme dere fariseere, som elsker å sitte på de fremste plassene under gudstjenestene og bli hilst med respekt på torget! 44 Ulykken vil ramme dere, for dere er som gjengrodde graver som folk tramper på uten å legge merke til noe.* Uten å vite om det kommer mennesker i kontakt med ondskapen deres.” 45 ”Mester”, sa en mann i forsamlingen, en av de skriftlærde*, ”når du taler på denne måten, krenker du også oss.” 46 ”Ja, ulykken vil ramme dere skriftlærde også”, sa Jesus, ”for dere stiller umulige krav til folket, men gjør ikke noe for å hjelpe dem til å oppfylle det dere krever. 47 Ulykken vil ramme dere som reiser gravmonumenter over de profetene som bar fram Guds budskap,* og som forfedrene deres myrdet! 48 Dere identifiserer dere med forfedrene og synes de gjorde rett, og dere ville selv ha gjort det samme. De drepte profetene, og dere bygger gravmonumenter over dem. 49 Derfor har Gud i sin visdom sagt: ’Jeg skal sende profeter som bærer fram budskapet mitt, og andre som er disiplene mine. Noen vil de drepe, og andre vil de forfølge.’ 50 Derfor skal også denne slekten stå til rette for drapene på alle de profetene som er drept siden verdens skapelse, 51 helt fra Abel til Sakarja, han som ble myrdet mellom alteret og templet.* Ja, jeg sier dere at denne slekten som ikke vil tro, skal bli stilt til rette for alt sammen. 52 Ulykken vil ramme dere skriftlærde, som på grunn av undervisningen dere driver, stenger folket ute fra sannheten om Gud. Dere har ikke selv forstått den sannheten som kan frelse dere, og dere hindrer andre i å lære den å kjenne.” 53 Fariseerne og de skriftlærde ble rasende, og da han gikk derfra, begynte de å overøse ham med spissfindige spørsmål. 54 Hensikten var å få han til å si noe som de kunne arrestere ham for.

Český ekumenický překlad

— Modlitba Páně

1 Jednou se Ježíš na nějakém místě modlil; když přestal, řekl mu jeden z jeho učedníků: „Pane, nauč nás modlit se, jako tomu učil své učedníky i Jan.“ 2 Odpověděl jim: „Když se modlíte, říkejte: Otče, buď posvěceno tvé jméno. Přijď tvé království. 3 Náš denní chléb nám dávej každého dne. 4 A odpusť nám naše hříchy, neboť i my odpouštíme každému, kdo se proviňuje proti nám. A nevydej nás do pokušení.“

— O vyslyšení proseb

5 Řekl jim: „Někdo z vás bude mít přítele, půjde k němu o půlnoci a řekne mu: ‚Příteli, půjč mi tři chleby, 6 protože právě teď ke mně přišel přítel, který je na cestách, a já mu nemám co dát.‘ 7 On mu zevnitř odpoví: ‚Neobtěžuj mne! Dveře jsou již zavřeny a děti jsou se mnou na lůžku. Nebudu přece vstávat, abych ti to dal.‘ 8 Pravím vám, i když nevstane a nevyhoví mu, ač je jeho přítel, vstane pro jeho neodbytnost a dá mu vše, co potřebuje. 9 A tak vám pravím: Proste, a bude vám dáno; hledejte, a naleznete; tlučte, a bude vám otevřeno. 10 Neboť každý, kdo prosí, dostává, a kdo hledá, nalézá, a kdo tluče, tomu bude otevřeno. 11 Což je mezi vámi otec, který by dal svému synu hada, když ho prosí o rybu? 12 Nebo by mu dal štíra, když ho prosí o vejce? 13 Jestliže tedy vy, ač jste zlí, umíte svým dětem dávat dobré dary, čím spíše váš Otec z nebe dá Ducha svatého těm, kdo ho prosí!“

— Ježíš a Belzebul

14 Jednou vyháněl Ježíš zlého ducha z němého člověka. Když ten duch vyšel, němý promluvil. Zástupy se divily. 15 Někteří z nich však řekli: „Démony vyhání ve jménu Belzebula, knížete démonů.“ 16 Jiní ho chtěli podrobit zkoušce; žádali od něho znamení z nebe. 17 Protože znal jejich myšlenky, řekl jim: „Každé království vnitřně rozdělené pustne a dům za domem padá. 18 Je-li i satan v sobě rozdvojen, jak bude moci obstát jeho království? Říkáte přece, že vyháním démony ve jménu Belzebula. 19 Jestliže já vyháním démony ve jménu Belzebula, ve jménu koho je vyhánějí vaši žáci? Proto budou oni vašimi soudci. 20 Jestliže však vyháním démony prstem Božím, pak už vás zastihlo Boží království. 21 Střeží-li silný muž v plné zbroji svůj palác, jeho majetek je v bezpečí. 22 Napadne-li ho však někdo silnější a přemůže ho, vezme mu všechnu jeho zbroj, na kterou spoléhal, a kořist rozdělí. 23 Kdo není se mnou, je proti mně; a kdo se mnou neshromažďuje, rozptyluje.

— O návratu nečistého ducha

24 Když nečistý duch vyjde z člověka, bloudí po pustých místech a hledá odpočinutí, ale když je nenalezne, řekne: ‚Vrátím se do svého domu, odkud jsem vyšel.‘ 25 Přijde a nalezne jej vyčištěný a uklizený. 26 Tu jde a přivede sedm jiných duchů, horších, než je sám, vejdou a bydlí tam; a konce toho člověka jsou horší než začátky.“

— Kdo je blahoslavený

27 Když toto mluvil, zvolala jedna žena ze zástupu: „Blaze té, která tě zrodila a odkojila!“ 28 Ale on řekl: „Blaze těm, kteří slyší Boží slovo a zachovávají je.“

— Znamení proroka Jonáše

29 Když se u něho shromažďovaly zástupy, začal mluvit: „Toto pokolení je pokolení zlé; žádá si znamení, ale znamení mu nebude dáno, leč znamení Jonášovo. 30 Jako byl Jonáš znamením pro Ninivské, tak bude i Syn člověka tomuto pokolení. 31 Královna jihu povstane na soudu s muži tohoto pokolení a usvědčí je, protože ona přišla z nejzazších končin země, aby slyšela moudrost Šalomounovu – a hle, zde je více než Šalomoun. 32 Mužové ninivští povstanou na soudu s tímto pokolením a usvědčí je, neboť oni se obrátili po Jonášovu kázání – a hle, zde je více než Jonáš.

— Výroky o světle

33 Nikdo nerozsvítí světlo, aby je postavil do kouta nebo pod nádobu, ale dá je na svícen, aby ti, kdo vcházejí, viděli. 34 Světlem tvého těla je oko. Je-li tvé oko čisté, i celé tvé tělo má světlo. Je-li však tvé oko špatné, i tvé tělo je ve tmě. 35 Hleď tedy, ať světlo v tobě není tmou. 36 Má-li celé tvé tělo světlo a žádná jeho část není ve tmě, bude celé tak jasné, jako když tě osvítí světlo svou září.“

— Řeč proti farizeům

37 Když domluvil, pozval ho k jídlu jeden farizeus. Ježíš k němu vešel a posadil se ke stolu. 38 Farizeus se podivil, když viděl, že se před jídlem nejprve neomyl. 39 Ale Pán mu řekl: „Vy farizeové očišťujete číše a mísy zvenčí, ale vaše nitro je plné hrabivosti a špatnosti. 40 Pošetilci! Což ten, který stvořil zevnějšek, nestvořil také to, co je uvnitř? 41 Rozdejte chudým, co je v mísách, a hle, všechno vám bude čisté. 42 Ale běda vám farizeům! Odevzdáváte desátky z máty, routy a ze všech zahradních rostlin, ale nedbáte na spravedlnost a lásku, kterou žádá Bůh. Toto bylo třeba činit a to ostatní neopomíjet. 43 Běda vám farizeům! S oblibou sedáte na předních místech v synagógách a líbí se vám, když vás lidé na ulici zdraví. 44 Běda vám! Jste jako zapomenuté hroby, po nichž lidé nahoře chodí a nevědí o nich.“ 45 Nato mu jeden ze zákoníků odpověděl: „Mistře, když toto říkáš, urážíš také nás!“ 46 On mu řekl: „I vám zákoníkům běda! Zatěžujete lidi břemeny, která nemohou unést, a sami se těch břemen nedotknete ani jediným prstem. 47 Běda vám! Stavíte pomníky prorokům, které zabili vaši otcové. 48 Tak dosvědčujete a potvrzujete činy svých otců; oni proroky zabíjeli, vy jim budujete pomníky. 49 Proto také Moudrost Boží pravila: Pošlu k nim proroky a apoštoly a oni je budou zabíjet a pronásledovat, 50 aby tomuto pokolení byla připočtena vina za krev všech proroků prolitou od založení světa, 51 od krve Ábelovy až po krev Zachariáše, který zahynul mezi oltářem a svatyní. Ano, pravím vám, tomuto pokolení bude přičtena vina. 52 Běda vám zákoníkům! Vzali jste klíč poznání, sami jste nevešli, a těm, kteří chtěli vejít, jste v tom zabránili.“ 53 Když odtud vyšel, začali na něj zákoníci a farizeové zle dotírat a na mnohé se vyptávat, 54 činíce mu tak nástrahy, aby jej mohli chytit za slovo.

Lukas 11 | En Levende Bok Český ekumenický překlad