Lukas 10 | En Levende Bok

Jesus sender ut 72 disipler

1 Herren Jesus valgte seg nå ut 72 disipler*. Han sendte dem i forveien, to og to, til alle de stedene og byene som han seinere planla å besøke. 2 Før de ga seg av sted, sa han: ”Høsten er stor, men arbeiderne er få. Be derfor om at den som har ansvaret for å høste inn avlingen, må sende ut flere arbeidere på feltet. 3 Gå nå, og husk at jeg sender dere som lam inn blant ulver. 4 Ta ikke med dere noen penger, ingen veske og ingen ekstra sko. Ta vel vare på tiden og ikke stans underveis for å prate. 5 Når dere kommer inn i et hus, så skal dere først ønske familien fred fra Gud. 6 Om de da fortjener å få del i Guds fred, da vil Gud gi av sin fred. Dersom de ikke fortjener det, da får dere selv beholde den freden dere ønsket dem. 7 Bli værende i dette hjemmet og la dem by dere på mat. Dere skal ikke nøle når noen viser dere gjestfrihet, for arbeideren er verd lønnen sin. Ikke flytt fra hus til hus. 8 Når dere kommer inn i en by og folket hilser dere velkommen, skal dere takke ja når de byr dere på mat. 9 Helbred de syke og si til folket: ’Gud har kommet for å frelse menneskene og gjøre dem til sitt eget folk.*’ 10 Dersom dere kommer til en by der de ikke vil ta imot dere, da gå ut på gatene og si: 11 ’Dere har dømt dere selv. Til og med støvet fra gatene deres vil vi riste av føttene våre. En sak skal dere ha klart for dere, og det er at Gud har kommet for å gjøre menneskene til sitt eget folk.’ ” 12 ”Jeg forsikrer dere”, fortsatte Jesus, ”at til og med byen Sodoma* skal slippe billigere unna på dommens dag enn disse stedene som ikke vil hilse dere velkommen. 13 Ja, hvor fryktelig skal det ikke bli for dem som bor i Korasin og Betsaida! For dersom de miraklene som jeg har gjort hos dere, hadde blitt gjort i Tyrus og Sidon*, da hadde menneskene der angret syndene sine og vendt om til Gud for lenge siden. 14 Jeg forsikrer dere at på dommens dag skal både Tyrus og Sidon få en mildere straff enn dere! 15 Og dere, innbyggerne i Kapernaum, tror dere at dere skal bli opphøyd til himmelen? Nei, ned til helvete skal dere bli styrtet.” 16 Så sa han til disiplene: ”Den som hører på dere, han hører på meg, og den som avviser dere, han avviser meg. Men den som avviser meg, han avviser Gud, etter som Gud har sendt meg.”

De 72 disiplene kommer tilbake

17 Da de 72 disiplene seinere kom tilbake, kunne de med glede fortelle: ”Herre, til og med de onde åndene var lydige mot oss når vi drev dem ut i ditt navn.” 18 ”Ja”, sa han til dem, ”jeg så Satan falle ned fra himmelen som en lyn! 19 Og jeg har gitt dere makt til å trampe på slanger og skorpioner for å knuse dem,* og makt over alle fiendens krefter. Ikke noe skal kunne skade dere. 20 Men det viktigste er ikke at de onde åndene er lydige mot dere, man at navnene deres er skrevet opp i himmelen.*” 21 I samme øyeblikk ble Jesus fylt av glede gjennom Guds Hellige Ånd og sa: ”Jeg takker deg Far, du som er Herre over himmelen og jorden, for at du skjuler sannheten for dem som tror seg å være så lærde og kloke, men viser den heller for dem som er som barn. Ja, Far i himmelen, slik har du selv ordnet den saken.” 22 Jesus fortsatte: ”Min Far i himmelen har overlatt alt til meg. Ingen vet hvem Sønnen er, med unntak av Far i himmelen, og ingen vet hvem Far i himmelen er, med unntak av Sønnen og de menneskene som Sønnen vil vise ham for.” 23 Så vendte han seg spesielt mot sine tolv nærmeste disipler og sa: ”Dere kan være lykkelige som har fått se og oppleve alt dette. 24 Jeg sier dere at mange profeter som bar fram Guds budskap*, og mange konger, har ønsket å se og høre det som dere nå får være med om, men de fikk aldri oppleve det.”

Fortellingen om den gode samaritan

25 En dag kom en skriftlærd* for å teste Jesus ved å stille spørsmål. Han sa: ”Mester, hva skal et menneske gjøre for å få evig liv?” 26 Jesus svarte: ”Hva sier Moseloven* om dette? Hva lærer budene?” 27 Mannen svarte: ” ’Du skal elske Herren, din Gud, av hele ditt hjerte, av hele din sjel, av hele din kraft og av hele din forstand’, og: ’Du skal elske dine medmennesker som deg selv.’ ”* 28 ”Det er riktig!” sa Jesus. ”Gjør det så skal du få leve!” 29 Men mannen, som gjerne ville vise hvor nøye han var med å følge Guds vilje, spurte Jesus: ”Hvem skal egentlig bli regnet som mine medmennesker?” 30 Da svarte Jesus med en fortelling. Han sa: ”En jøde, som var på vei fra Jerusalem til Jeriko, ble overfalt av ransmenn. De slet av han klærne, mishandlet ham og dro fra ham halvdød. 31 Tilfeldigvis kom en prest forbi. Da han så mannen ligge der, gikk han bare videre uten å hjelpe. 32 Etter en stund kom en tempeltjener til åstedet. Han gjorde akkurat det samme som presten. Til tross for at han så mannen ligge der, gikk han bare videre uten å hjelpe. 33 Da kom en samaritan*. Han var også på reise, og da han så mannen som var mishandlet, ble han fylt av medfølelse. 34 Samaritanen gikk fram til den skadde, slo olje og vin over sårene og forbandt skadene. Så løftet han mannen opp på sitt esel og førte ham til en vertshus der han våket over ham hele natten. 35 Neste dag, da han måtte reise videre fra vertshuset, betalte han verten et beløp som tilsvarer lønn for to dager, og sa: ’Vær så snill og ta hånd om mannen, og om regningen blir større enn dette, skal jeg betale resten når jeg kommer tilbake.’ ” 36 Jesus spurte den skriftlærde: ”Hvem av disse tre mener du oppførte seg som et sant medmenneske mot mannen som var blitt mishandlet?” 37 ”Den som viste medfølelse naturligvis”, svarte den skriftlærde. Da sa Jesus: ”Nettopp! Gå av sted og gjør det samme, du også.”

Jesus besøker Maria og Marta

38 Da Jesus og disiplene fortsatte reisen sin mot Jerusalem, kom de til en by der de ble invitert hjem til en kvinne som het Marta. 39 Marta hadde en søster som het Maria, og hun slo seg straks ned på gulvet og lyttet til det Herren Jesus hadde å si. 40 Marta var stresset og tenkte mest på det hun skulle servere gjestene. Derfor gikk hun fram til Jesus og sa: ”Herre, er det ikke urettferdig at min søster bare setter seg ned og hører mens jeg må gjøre alt arbeidet selv? Si til henne at hun skal komme og hjelpe meg.” 41 Men Herren sa til henne: ”Kjære Marta, du har så mange og store bekymringer for alt mulig! 42 Men egentlig finnes det bare en sak som virkelig er viktig, og Maria har oppdaget hva dette gjelder. Den delen har jeg ikke tenkt å ta fra henne.”

Český ekumenický překlad

— Poslání Sedmdesáti

1 Potom určil Pán ještě sedmdesát jiných a poslal je před sebou po dvou do každého města i místa, kam měl sám jít. 2 Řekl jim: „Žeň je mnohá, dělníků málo. Proste proto Pána žně, ať vyšle dělníky na svou žeň. 3 Jděte! Hle, posílám vás jako ovce mezi vlky. 4 Neberte si měšec ani mošnu ani obuv. S nikým se na cestě nepozdravujte. 5 Když vejdete do některého domu, řekněte nejprve: ‚Pokoj tomuto domu!‘ 6 A přijmou-li pozdrav pokoje, váš pokoj na nich spočine; ne-li, vrátí se opět k vám. 7 V tom domě zůstaňte, jezte a pijte, co vám dají, neboť ‚hoden je dělník své mzdy ‘! Nepřecházejte z domu do domu. 8 A když přijdete do některého města a tam vás přijmou, jezte, co vám předloží; 9 uzdravujte tam nemocné a vyřiďte jim: ‚Přiblížilo se k vám království Boží.‘ 10 Když však přijdete do některého města a nepřijmou vás, vyjděte do jeho ulic a řekněte: 11 ‚Vytřásáme na vás i ten prach z vašeho města, který ulpěl na našich nohou! Ale to vězte: Přiblížilo se království Boží.‘ 12 Pravím vám, že Sodomě bude v onen den lehčeji než tomu městu.

— Běda nevěřícím městům

13 Běda ti, Chorazin, běda ti, Betsaido! Kdyby se byly v Týru a Sidónu udály takové mocné skutky jako u vás, dávno by byli seděli v žíněném šatě, sypali se popelem a činili pokání. 14 Ale Týru a Sidónu bude na soudu lehčeji než vám. 15 A ty, Kafarnaum, budeš snad vyvýšeno až do nebe? Až do propasti klesneš! 16 Kdo slyší vás, slyší mne, a kdo odmítá vás, odmítá mne; kdo odmítá mne, odmítá toho, který mě poslal.“

— Návrat Sedmdesáti

17 Těch sedmdesát se vrátilo s radostí a říkali: „Pane, i démoni se nám podrobují ve tvém jménu.“ 18 Řekl jim: „Viděl jsem, jak satan padá z nebe jako blesk. 19 Hle, dal jsem vám moc šlapat po hadech a štírech a po veškeré síle nepřítele, takže vám v ničem neuškodí. 20 Ale neradujte se z toho, že se vám podrobují duchové; radujte se, že vaše jména jsou zapsána v nebesích.“

— Chvála vykoupení v Synu

21 V té hodině zajásal v Duchu svatém a řekl: „Velebím tě, Otče, Pane nebes i země, že jsi tyto věci skryl před moudrými a rozumnými, a zjevil jsi je maličkým. Ano, Otče, tak se ti zalíbilo. 22 Všechno je mi dáno od mého Otce; a nikdo neví, kdo je Syn, než Otec, ani kdo je Otec, než Syn a ten, komu by to Syn chtěl zjevit.“ 23 Když byli sami, obrátil se na své učedníky a řekl jim: „Blahoslavené oči, které vidí, co vy vidíte. 24 Říkám vám, že mnozí proroci a králové chtěli vidět, na co vy hledíte, ale neviděli; a slyšet, co vy slyšíte, ale neslyšeli.“

— Podobenství o milosrdném Samařanu

25 Tu vystoupil jeden zákoník a zkoušel ho: „Mistře, co mám dělat, abych měl podíl na věčném životě?“ 26 Ježíš mu odpověděl: „Co je psáno v Zákoně? Jak to tam čteš?“ 27 On mu řekl: „‚Miluj Hospodina, Boha svého, z celého svého srdce, celou svou duší, celou svou silou a celou svou myslí‘ a ‚miluj svého bližního jako sám sebe.‘„ 28 Ježíš mu řekl: „Správně jsi odpověděl. To čiň a budeš živ.“ 29 Zákoník se však chtěl ospravedlnit, a proto Ježíšovi řekl: „A kdo je můj bližní?“ 30 Ježíš mu odpověděl: „Jeden člověk šel z Jeruzaléma do Jericha a padl do rukou lupičů; ti jej obrali, zbili a nechali tam ležet polomrtvého. 31 Náhodou šel tou cestou jeden kněz, ale když ho uviděl, vyhnul se mu. 32 A stejně se mu vyhnul i levita, když přišel k tomu místu a uviděl ho. 33 Ale když jeden Samařan na své cestě přišel k tomu místu a uviděl ho, byl pohnut soucitem; 34 přistoupil k němu, ošetřil jeho rány olejem a vínem a obvázal mu je, posadil jej na svého mezka, zavezl do hostince a tam se o něj staral. 35 Druhého dne dal hostinskému dva denáry a řekl: ‚Postarej se o něj, a bude-li tě to stát víc, já ti to zaplatím, až se budu vracet.‘ 36 Kdo z těch tří, myslíš, byl bližním tomu, který upadl mezi lupiče?“ 37 Zákoník odpověděl: „Ten, který mu prokázal milosrdenství.“ Ježíš mu řekl: „Jdi a jednej také tak.“

— Marie a Marta

38 Když šel Ježíš s učedníky dál, vešel do jedné vesnice. Tam jej přijala do svého domu žena jménem Marta, 39 která měla sestru Marii; ta si sedla k nohám Ježíšovým a poslouchala jeho slovo. 40 Ale Marta měla plno práce, aby ho obsloužila. Přišla k němu a řekla: „Pane, nezáleží ti na tom, že mne má sestra nechala sloužit samotnou? Řekni jí přece, ať mi pomůže!“ 41 Pán jí odpověděl: „Marto, Marto, děláš si starosti a trápíš se pro mnoho věcí. 42 Jen jednoho je třeba. Marie volila dobře; vybrala si to, oč nepřijde.“

Lukas 10 | En Levende Bok Český ekumenický překlad