Psalm 119 | Einheitsübersetzung 2016

Lebenslanger Wandel in der Weisung des Herrn

1 (Alef) Selig, deren Weg ohne Tadel ist, die gehen nach der Weisung des HERRN. 2 Selig, die seine Zeugnisse bewahren, ihn suchen mit ganzem Herzen, 3 die kein Unrecht tun und auf seinen Wegen gehn. 4 Du hast deine Befehle gegeben, damit man sie genau beachtet. 5 Wären doch meine Schritte fest darauf gerichtet, deine Gesetze zu beachten. 6 Dann werde ich nicht zuschanden, wenn ich auf all deine Gebote schaue. 7 Mit lauterem Herzen will ich dir danken, wenn ich deine gerechten Entscheide lerne. 8 Deinen Gesetzen will ich folgen. Verlass mich nicht! Niemals! 9 (Bet) Wie geht ein junger Mann seinen Pfad ohne Tadel? Wenn er dein Wort beachtet. 10 Ich suche dich mit ganzem Herzen. Lass mich nicht abirren von deinen Geboten! 11 Ich barg deinen Spruch in meinem Herzen, damit ich gegen dich nicht sündige. 12 Gepriesen seist du, HERR! Lehre mich deine Gesetze! 13 Mit meinen Lippen verkünde ich alle Entscheide deines Munds. 14 Am Weg deiner Zeugnisse habe ich Freude, wie an jeglichem Reichtum. 15 Ich will nachsinnen über deine Befehle und schauen auf deine Pfade. 16 Ich ergötze mich an deinen Gesetzen, dein Wort will ich nicht vergessen. 17 (Gimel) Handle an deinem Knecht, so werde ich leben. Ich will dein Wort beachten. 18 Öffne mir die Augen, dass ich schaue die Wunder deiner Weisung! 19 Ich bin nur Gast auf Erden. Verbirg mir nicht deine Gebote! 20 Meine Seele verzehrt sich vor Verlangen nach deinen Entscheiden allezeit. 21 Du drohst den Stolzen. Verflucht sei, wer abirrt von deinen Geboten! 22 Nimm von mir Schmach und Verachtung! Denn deine Zeugnisse bewahre ich. 23 Sitzen auch Fürsten zusammen und verhandeln gegen mich, dein Knecht sinnt nach über deine Gesetze. 24 Deine Zeugnisse sind mein Ergötzen, sie sind meine Berater. 25 (Dalet) Im Staub klebt meine Seele. Nach deinem Wort belebe mich! 26 Meine Wege hab ich dir erzählt und du gabst mir Antwort. Lehre mich deine Gesetze! 27 Den Weg deiner Befehle lass mich begreifen, ich will nachsinnen über deine Wunder! 28 Meine Seele zerfließt vor Kummer. Richte mich auf nach deinem Wort! 29 Halte mich fern vom Weg der Lüge, begnade mich mit deiner Weisung! 30 Ich wähle den Weg der Treue, deine Entscheide stelle ich mir vor Augen. 31 An deinen Zeugnissen halte ich mich fest. Lass mich nicht zuschanden werden, HERR! 32 Ich will laufen den Weg deiner Gebote, denn mein Herz machst du weit. 33 (He) Weise mir, HERR, den Weg deiner Gesetze! Ich will ihn bewahren bis ans Ende. 34 Gib mir Einsicht, damit ich deine Weisung bewahre, ich will sie beachten mit ganzem Herzen! 35 Führe mich auf dem Pfad deiner Gebote, denn an ihm hab ich Gefallen! 36 Neige mein Herz zu deinen Zeugnissen und nicht zur Habgier! 37 Wende meine Augen davon ab, nach Nichtigem zu schauen, auf deinen Wegen belebe mich! 38 Erfülle deinen Spruch an deinem Knecht, dass man dich fürchte! 39 Wende ab von mir die Schande, vor der ich erschrecke! Denn gut sind deine Entscheide. 40 Siehe, nach deinen Befehlen hab ich Verlangen. Durch deine Gerechtigkeit belebe mich! 41 (Waw) Es komme zu mir, HERR, deine Liebe, nach deinem Spruch die Rettung durch dich. 42 Ich will Antwort geben dem, der mich schmäht, denn auf dein Wort vertraue ich. 43 Entziehe niemals meinem Mund das Wort der Treue, denn auf deine Entscheide warte ich! 44 Ich will deine Weisung beständig beachten, auf immer und ewig. 45 Ich schreite hinaus ins Weite, denn deine Befehle suche ich. 46 Ich will von deinen Zeugnissen reden vor Königen und ich werde mich nicht vor ihnen schämen. 47 Ich ergötze mich an deinen Geboten, die ich liebe. 48 Ich erhebe meine Hände zu deinen Geboten, die ich liebe, ich will nachsinnen über deine Gesetze. 49 (Sajin) Gedenke des Wortes an deinen Knecht, durch das du mir Hoffnung gabst! 50 Das ist mein Trost in meinem Elend: Dein Spruch hat mich belebt. 51 Frech verhöhnten mich die Stolzen, ich aber wich nicht ab von deiner Weisung. 52 Ich gedachte deiner Entscheide von Urzeit an, HERR, so fand ich Trost. 53 Zorn packte mich wegen der Frevler, die deine Weisung verlassen. 54 Zum Lobgesang wurden mir deine Gesetze im Haus, in dem ich fremd war. 55 In der Nacht gedachte ich, HERR, deines Namens; ich will beachten deine Weisung. 56 Dies wurde mir zuteil, denn ich bewahrte deine Befehle. 57 (Chet) Mein Anteil ist es, HERR, das habe ich versprochen, deine Worte zu beachten. 58 Ich warb um deine Gunst mit ganzem Herzen: Begnade mich gemäß deinem Spruch! 59 Ich überdachte meine Wege, ich lenkte meine Schritte zu deinen Zeugnissen zurück. 60 Ich eilte und säumte nicht, deine Gebote zu beachten. 61 Die Stricke der Frevler umfingen mich, doch ich vergaß nicht deine Weisung. 62 In der Mitte der Nacht stehe ich auf, dir zu danken wegen der Entscheide deiner Gerechtigkeit. 63 Verbunden bin ich allen, die dich fürchten, die deine Befehle beachten. 64 Von deiner Liebe, HERR, ist erfüllt die Erde. Lehre mich deine Gesetze! 65 (Tet) Gutes hast du deinem Knecht erwiesen, o HERR, nach deinem Wort. 66 Gutes zu verstehen und zu erkennen, lehre mich, denn ich glaube deinen Geboten!* 67 Ehe ich gedemütigt wurde, ging ich in die Irre, nun aber will ich deinen Spruch beachten. 68 Gut bist du und tust Gutes. Lehre mich deine Gesetze! 69 Stolze beschmutzten mich mit Lüge, ich aber bewahre mit ganzem Herzen deine Befehle. 70 Fühllos wie Fett ist ihr Herz, ich aber ergötze mich an deiner Weisung. 71 Dass ich gedemütigt wurde, ist für mich gut, damit ich deine Gesetze lerne. 72 Gut ist für mich die Weisung deines Munds, mehr als große Mengen von Gold und Silber. 73 (Jod) Deine Hände haben mich gemacht und bereitet. Gib mir Einsicht, damit ich deine Gebote lerne! 74 Die dich fürchten, werden mich sehen und sich freuen, denn ich warte auf dein Wort. 75 Ich habe erkannt, HERR, dass deine Entscheide gerecht sind und dass es Treue ist, wenn du mich beugst. 76 Tröste mich in deiner Liebe, nach dem Spruch für deinen Knecht! 77 Dein Erbarmen komme über mich, sodass ich lebe, denn deine Weisung ist mein Ergötzen. 78 Zuschanden werden sollen die Stolzen, die mich mit Lüge bedrücken. Ich aber, ich sinne nach über deine Befehle. 79 Zuwenden sollen sich zu mir, die dich fürchten, die deine Zeugnisse kennen. 80 Untadelig werde mein Herz durch deine Gesetze, so werde ich nicht zuschanden. 81 (Kaf) Meine Seele verzehrt sich nach der Rettung durch dich, ich warte auf dein Wort. 82 Meine Augen verzehren sich nach deinem Spruch, sie sagen: Wann wirst du mich trösten? 83 Ich bin wie ein Schlauch, der im Rauch hängt, doch deine Gesetze habe ich nicht vergessen. 84 Wie viele Tage noch bleiben deinem Knecht? Wann vollziehst du das Gericht an meinen Verfolgern? 85 Stolze graben mir Gruben, sie, die nicht leben nach deiner Weisung. 86 Alle deine Gebote sind Treue. Mit Lüge verfolgen sie mich. Komm mir zu Hilfe! 87 Fast hätten sie mich von der Erde getilgt, doch ich verlasse nicht deine Befehle. 88 Gemäß deiner Liebe belebe mich, ich will beachten das Zeugnis deines Munds. 89 (Lamed) O HERR, in Ewigkeit steht aufrecht dein Wort am Himmel. 90 Von Geschlecht zu Geschlecht währt deine Treue; du hast die Erde gegründet, sie bleibt bestehen. 91 Nach deinen Entscheiden bestehen sie bis heute, denn das All steht dir zu Diensten. 92 Wäre nicht deine Weisung mein Ergötzen, ich wäre zugrunde gegangen in meinem Elend. 93 Nie will ich deine Befehle vergessen; denn durch sie belebst du mich. 94 Dein bin ich, errette mich! Ich suche deine Befehle. 95 Frevler lauern mir auf, um mich zu vernichten, doch in deine Zeugnisse habe ich Einsicht. 96 Ich sah, dass alles Vollkommene Grenzen hat, doch dein Gebot ist von unendlicher Weite. 97 (Mem) Wie sehr liebe ich deine Weisung, den ganzen Tag bestimmt sie mein Sinnen. 98 Dein Gebot macht mich weiser als meine Feinde, denn es ist mein auf ewig. 99 Ich wurde klüger als alle meine Lehrer, denn deine Zeugnisse bestimmen mein Sinnen. 100 Mehr Einsicht habe ich gewonnen als die Alten, denn deine Befehle bewahrte ich. 101 Von jedem bösen Pfad hielt ich meine Füße zurück, damit ich dein Wort beachte. 102 Ich wich nicht ab von deinen Entscheiden, du selbst hast mich unterwiesen. 103 Wie süß ist dein Spruch meinem Gaumen, meinem Mund ist er süßer als Honig. 104 Aus deinen Befehlen gewinne ich Einsicht, darum hasse ich alle Pfade der Lüge. 105 (Nun) Dein Wort ist meinem Fuß eine Leuchte, ein Licht für meine Pfade. 106 Ich tat einen Schwur und ich will ihn halten, zu beachten die Entscheide deiner Gerechtigkeit. 107 Ich bin ganz tief erniedrigt, HERR, nach deinem Wort belebe mich! 108 HERR, nimm gnädig an das Lobopfer meines Munds und lehre mich deine Entscheide! 109 Mein Leben ist stets in Gefahr, doch deine Weisung habe ich nicht vergessen.* 110 Frevler haben mir eine Falle gelegt, doch von deinen Befehlen bin ich nicht abgeirrt. 111 Deine Zeugnisse sind auf ewig mein Erbland, denn sie sind das Entzücken meines Herzens. 112 Ich neigte mein Herz deinen Gesetzen zu, sie zu halten auf ewig, bis ans Ende. 113 (Samech) Zwiespältige Menschen hasse ich, doch deine Weisung liebe ich. 114 Du bist mein Schutz und mein Schild, ich warte auf dein Wort. 115 Weicht zurück von mir, ihr Bösen! Ich will die Gebote meines Gottes bewahren. 116 Stütze mich nach deinem Spruch, dass ich lebe! Lass mich nicht zuschanden werden in meiner Hoffnung! 117 Halte mich fest, dann werde ich gerettet, immer will ich schauen auf deine Gesetze. 118 Du verachtest alle, die sich von deinen Gesetzen entfernen, denn ihr trügerisches Tun ist Lüge. 119 Alle Frevler im Land beseitigst du wie Schlacken, darum liebe ich deine Zeugnisse. 120 Der Schrecken vor dir lässt mein Fleisch erschauern und deine Entscheide fürchte ich. 121 (Ajin) Ich tat Recht und Gerechtigkeit, gib mich nicht preis meinen Bedrückern! 122 Tritt ein für das Wohl deines Knechts, damit die Stolzen mich nicht unterdrücken! 123 Meine Augen verzehren sich nach der Rettung durch dich, nach dem Spruch deiner Gerechtigkeit. 124 Handle an deinem Knecht nach deiner Liebe und lehre mich deine Gesetze! 125 Dein Knecht bin ich. Gib mir Einsicht, damit ich deine Zeugnisse erkenne! 126 HERR, es ist Zeit zu handeln. Sie haben deine Weisung gebrochen. 127 Darum liebe ich deine Gebote mehr als Rotgold und Weißgold. 128 Darum halte ich alle deine Befehle für richtig, alle Pfade der Lüge hasse ich. 129 (Pe) Wunderwerke sind deine Zeugnisse, darum bewahrt sie meine Seele. 130 Das Aufschließen deiner Worte erleuchtet, den Unerfahrenen schenkt es Einsicht. 131 Meinen Mund tat ich auf und lechzte, nach deinen Geboten habe ich Verlangen. 132 Wende dich mir zu, sei mir gnädig, gemäß deinem Entscheid für jene, die deinen Namen lieben! 133 Festige meine Schritte durch deinen Spruch! Lass kein Unrecht über mich herrschen! 134 Erlöse mich aus der Unterdrückung durch Menschen und ich will deine Befehle beachten. 135 Lass dein Angesicht leuchten über deinem Knecht und lehre mich deine Gesetze! 136 Wasserbäche strömten aus meinen Augen, weil man deine Weisung nicht beachtet. 137 (Zade) Gerecht bist du, HERR, und gerade sind deine Entscheide. 138 Du hast deine Zeugnisse gegeben in Gerechtigkeit und in großer Treue. 139 Der Eifer für dich verzehrt mich, denn meine Bedränger haben deine Worte vergessen. 140 Dein Spruch ist rein und lauter und dein Knecht hat ihn lieb. 141 Gering bin ich und verachtet, doch deine Befehle habe ich nicht vergessen. 142 Deine Gerechtigkeit ist auf ewig Gerechtigkeit und deine Weisung ist Treue. 143 Bedrängnis und Drangsal haben mich getroffen, doch deine Gebote sind mein Ergötzen. 144 Gerechtigkeit sind deine Zeugnisse auf ewig. Gib mir Einsicht, damit ich lebe! 145 (Qof) Ich rief zu dir mit ganzem Herzen: HERR, gib mir Antwort! Deine Gesetze will ich bewahren. 146 Ich rief zu dir: Errette mich! Und ich werde deine Zeugnisse beachten. 147 Schon vor dem Morgengrauen kam ich und flehte, auf deine Worte hab ich gewartet. 148 Den Nachtwachen kamen meine Augen zuvor, um nachzusinnen über deinen Spruch. 149 Meine Stimme höre doch, in deiner Liebe, belebe mich, HERR, nach deinen Entscheiden! 150 Nahe gekommen sind heimtückische Verfolger, sie haben sich weit entfernt von deiner Weisung. 151 Doch du bist nahe, HERR, und alle deine Gebote sind Treue. 152 Den Uranfang habe ich erkannt aus deinen Zeugnissen, denn bis in Ewigkeit hast du sie gegründet. 153 (Resch) Sieh doch mein Elend und befreie mich, denn ich habe deine Weisung nicht vergessen! 154 Verschaff mir Recht und löse mich aus, nach deinem Spruch belebe mich! 155 Fern ist den Frevlern die Rettung, denn sie suchen nicht deine Gesetze. 156 HERR, groß ist dein Erbarmen, nach deinen Entscheiden belebe mich! 157 Groß ist die Zahl meiner Verfolger und Bedränger, doch ich bin nicht abgewichen von deinen Zeugnissen. 158 Ich sah die Treulosen und empfand Ekel, weil sie deinen Spruch nicht beachteten. 159 Sieh doch, wie ich deine Befehle liebe. HERR, in deiner Liebe belebe mich! 160 Das Wesen deines Wortes ist Treue, jeder Entscheid deiner Gerechtigkeit hat Bestand auf ewig. 161 (Schin) Fürsten verfolgten mich grundlos, doch mein Herz erbebt nur vor deinem Wort. 162 Entzückt bin ich über deinen Spruch wie einer, der reiche Beute fand. 163 Ich hasse die Lüge, sie ist mir ein Gräuel, doch deine Weisung liebe ich. 164 Siebenmal am Tag singe ich dein Lob wegen der Entscheide deiner Gerechtigkeit. 165 Frieden in Fülle empfangen, die deine Weisung lieben, für sie gibt es keinen Anstoß zum Straucheln. 166 HERR, ich hoffe auf die Rettung durch dich und ich erfülle deine Gebote. 167 Meine Seele beachtete deine Zeugnisse, ich liebe sie innig. 168 Ich beachtete deine Befehle und deine Zeugnisse, denn alle meine Wege liegen offen vor dir. 169 (Taw) HERR, mein Schreien dringe vor dein Angesicht. Gib mir Einsicht nach deinem Wort! 170 Mein Flehen um Gnade komme vor dein Angesicht, nach deinem Spruch befreie mich! 171 Meine Lippen sollen überströmen von Lobpreis, denn du lehrst mich deine Gesetze. 172 Deinen Spruch soll meine Zunge singen, denn alle deine Gebote sind Gerechtigkeit. 173 Deine Hand sei bereit, mir zu helfen; denn deine Befehle habe ich erwählt. 174 HERR, ich habe Verlangen nach der Rettung durch dich und deine Weisung ist mein Ergötzen. 175 Meine Seele lebe, sodass sie dich lobe. Deine Entscheide sollen mir helfen. 176 Ich bin umhergeirrt wie ein verlorenes Schaf. / Suche deinen Knecht! Denn nie habe ich deine Gebote vergessen.

Bibelen på hverdagsdansk

Guds bud

1 Velsignede er de, som gør Guds vilje,* alle de, som adlyder Herrens love. 2 Velsignede er de, som holder fast ved hans bud, og søger ham af hele deres hjerte. 3 Vi ved, at han ønsker, vi skal følge hans vej, derfor vælger vi at gøre hans vilje. 4 Vi kender dine befalinger, Herre, som du forventer, vi følger til punkt og prikke. 5 Hvor ville jeg dog inderligt ønske, at jeg kunne følge dine bud uden at vakle. 6 Ved at fokusere på alle dine befalinger undgår jeg at blive gjort til skamme. 7 Vore hjerter bryder ud i tak, når vi forstår dine retfærdige love. 8 Vær tålmodig med mig, for jeg ønsker at adlyde dine bud.

Lydighed

9 Jeg opfordrer de unge til at følge dit ord, for det hjælper dem til at blive på din vej. 10 Jeg søger dig af hele mit hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine bud. 11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. 12 Jeg lover og priser dig, Herre, lær mig alle dine lovbud. 13 Jeg gentager igen og igen alle de bud, du har givet mig. 14 Jeg glæder mig over dine befalinger, som var de alverdens rigdomme. 15 Jeg grunder over dine formaninger og holder fast ved dine forskrifter. 16 Jeg glæder mig over din vejledning og vil aldrig glemme dit ord.

At følge Guds lov giver glæde og styrke

17 Lad mig få øjnene op for din godhed, så jeg kan tjene dig hele mit liv. 18 Luk mine øjne op, så jeg kan se de vidunderlige ting i din lov. 19 Livet her på jorden er kort, og jeg har brug for dine love til at lede mig. 20 Længslen efter at kende dig ligger i mit hjerte, mind mig om dine love hver eneste dag. 21 Lovløse mennesker, der gør oprør mod dig, vil blive dømt for deres egenrådige stolthed. 22 Lad dem ikke hovere over mig, fordi jeg adlyder dine bud. 23 Lederne i samfundet bagtaler mig, men jeg vil tjene dig og handle på dit ord. 24 Lovene, du har givet mig, gør mig glad, og jeg ønsker at følge din vejledning.

Guds lov giver styrke i modgang

25 Jeg er nedslået og fortvivlet. Giv mig nyt mod ved dit ord. 26 Jeg fortalte dig det hele, og du hjalp mig. Lær du mig nu dine principper. 27 Jeg vil gerne forstå hensigten med dine bud, og jeg beundrer dine gode love. 28 Jeg føler mig så udkørt og trist. Styrk mig ved dit ord. 29 Jeg vil altid være ærlig over for dig, lad din lov forvandle min karakter. 30 Jeg har valgt at være trofast, sat mig for at følge dine lovbud. 31 Jeg klynger mig til dit ord, for jeg ved, du ikke skuffer mig, Herre. 32 Jeg vil ivrigt adlyde alle dine bud, for du har givet mig viljen til at gøre det.

Længslen efter at leve i lydighed mod Guds lov

33 Lær mig at følge dine love, Herre, så jeg altid er lydig imod dem. 34 Lad mig vokse i forståelsen af din lov, så jeg kan holde den af hele mit hjerte. 35 Led mig fremad på lydighedens vej, for at følge dine bud er min lyst. 36 Lad mit hjertes ønske være at følge dit ord i stedet for at stræbe efter penge og profit. 37 Livet uden dig er ikke andet end tomhed, men at følge dit ord giver mig indhold i livet. 38 Lad mig hvile i troen på dine løfter, som gælder alle, der adlyder dig. 39 Lad dem, der håner mig, blive til skamme, for jeg ved, at dine bud er gode. 40 Længslen efter dine love ligger i mit hjerte, hjælp mig til altid at efterleve dem.

Tillid til Guds hjælp og indgriben

41 Du har lovet at redde mig, Herre. Vis mig nu din trofasthed og grib ind. 42 Det er dit ord, jeg har sat min lid til. Giv mig et svar til dem, der håner mig. 43 Det, at du redder mig og griber ind, vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt. 44 Da vil jeg altid holde din lov, både nu og til evig tid. 45 Det giver mig en vældig frimodighed, at jeg bygger mit liv på dine love. 46 Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord, men forkynder det frimodigt selv for konger. 47 Det er en stor glæde at kende dine bud. Åh, hvor jeg elsker dem. 48 Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem. Det fryder mig at kunne meditere over dem.

Guds trøst under vanskelige forhold

49 Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter, for det er dem, der giver mig håb. 50 Hver gang jeg kommer ud for modstand, giver dit ord mig nyt mod på livet. 51 Hån og spot hagler ned over mig, men jeg holder fast ved dit ord. 52 Herre, jeg holder mig dine bud for øje, de har stået deres prøve, og de giver mig trøst. 53 Harmen vælder op i mig, når de gudløse gør nar af dine bud. 54 Hvor jeg end opholder mig, hylder jeg dine befalinger med glæde. 55 Herre, selv om natten tænker jeg på dig, også da vil jeg adlyde dine bud. 56 Hver dag vil jeg følge dine bud, for det giver mig glæde i livet.

At handle på Guds bud

57 Jeg bygger mit liv på dig, Herre, og jeg har besluttet at følge dine bud. 58 Jeg beder dig af hele mit hjerte: vær nådig imod mig, som du har lovet. 59 Jeg har gjort status over mit liv og har valgt at rette mig efter dit ord. 60 Jeg vil ikke vente eller tøve, men straks gøre det, du siger, jeg skal. 61 Jeg vil aldrig glemme din lov, selv om de gudløse prøver at få mig i fælden. 62 Jeg kan stå op midt om natten for at takke dig for dine gode love. 63 Jeg er ven med alle, der tjener dig og overholder dine forordninger. 64 Jorden er fuld af din trofasthed, Herre, lær mig at forstå dine bud til bunds.

Guds bud og samvittigheden

65 Du har holdt dit løfte, Herre. Du har velsignet mig som din tjener. 66 Dine befalinger og bud er gode, lær mig at forstå dem og bruge dem ret. 67 Der var engang, hvor jeg gik mine egne veje, men du ydmygede mig, og nu følger jeg dit ord. 68 Du er god og gør altid det gode. Hjælp mig at adlyde dine befalinger. 69 Det kan godt være, de gudløse bagtaler mig, men jeg vil helhjertet holde din lov. 70 De er både tykhovedede og stivnakkede, men at adlyde dit ord giver mig glæde. 71 Det var godt, at du ydmygede mig, så jeg kunne lære at overholde dine bud. 72 Dit ord er mere værd for mig end guld og sølv i dynger.

En ren samvittighed

73 Dine hænder formede min krop. Giv mig nu forstand til at fatte dine bud. 74 De gudfrygtige hilser mig med glæde, for jeg har sat min lid til dit ord. 75 Dine domme er retfærdige, det ved jeg, du ydmygede mig for mit eget bedste. 76 Din nåde og barmhjertighed rejste mig op igen, akkurat som du havde lovet din tjener. 77 Din nåde gav mig nyt livsmod, for jeg elsker trods alt dine bud. 78 De hovmodige spottere bliver gjort til skamme, for de bagtaler mig uden grund. Men jeg vil grunde over dine befalinger. 79 De der kender dine bud og adlyder dig, dem vil jeg gerne have fællesskab med. 80 Din lov vil jeg følge af hele mit hjerte, så behøver jeg aldrig at skamme mig.

Bøn om hjælp og genoprettelse

81 Herre, jeg længes efter, at du redder mig. Jeg har sat min lid til dine løfter. 82 Hvornår griber du ind og hjælper mig? Jeg er snart træt af at vente. 83 Herre, jeg er som en indtørret, tilrøget lædersæk, men dine bud glemmer jeg aldrig. 84 Hvor mange dage skal der gå? Hvornår vil du straffe mine forfølgere? 85 Hovmodige mennesker, som hader din lov, har gravet en faldgrube for mig. 86 Hele din lov er troværdig og pålidelig, åh, hjælp mig mod de gudløses angreb. 87 Herre, de har næsten gjort det af med mig, men jeg vil ikke svigte dine bud. 88 Hold mig i live på grund af din trofasthed, så jeg kan adlyde de befalinger, du har givet mig.

Herrens evige ord

89 Dit ord, Herre, står ved magt til evig tid, det er fast forankret i Himlen. 90 Din trofasthed rækker fra slægt til slægt, du har grundfæstet jorden, så den ikke kan rokkes. 91 Dine love står fast til denne dag, for du er universets Herre. 92 Dit ord gav mig den trøst, jeg havde brug for, ellers var jeg for længst gået til grunde. 93 Dine love vil jeg aldrig glemme, for det er dem, der holder mig i live. 94 Dig tilhører jeg, for du er min Gud. Hjælp mig, for jeg ønsker at følge dine bud. 95 De gudløse lurer på at slå mig ihjel, men jeg har altid dine love i tanke. 96 De fleste ting har deres begrænsning, men dine befalinger har uanede dybder.

Kærlighed til Guds ord

97 Jeg elsker dine bud, Herre. Dagen igennem er de i mine tanker. 98 Jeg mediterer over dit ord hver dag, det giver mig et fortrin frem for mine fjender. 99 Jeg har altid dine bud i mine tanker, de gør mig visere end mine vejledere. 100 Ja, jeg er klogere end de gamle og erfarne, for jeg adlyder dine befalinger. 101 Jeg holder mig væk fra enhver form for ondskab, for jeg ønsker at adlyde dit ord. 102 Jeg går ikke vild, men følger dine bud, for du er den, der underviser mig. 103 Jeg elsker at smage på dit ord, det er sødere på tungen end honning. 104 Jo mere indsigt jeg får i dine bud, des mere hader jeg løgnens vej.

Guds ords lys

105 Dit ord er en lygte for min fod, et lys på vejen foran mig. 106 Dine love er gode og retfærdige, jeg har lovet mig selv altid at overholde dem. 107 Der er mange, som er imod mig, Herre, men du giver mig nyt mod, som du har lovet. 108 Du fortjener min lovsang og tak, Herre, fortsæt med at lære mig din vilje. 109 Dine bud vil jeg aldrig glemme, også selv om det bringer mig i livsfare. 110 De gudløse sætter fælder for mig, men jeg viger ikke en tomme fra dit ord. 111 Dine love er mit evige eje, de fylder mit hjerte med glæde. 112 Det er min faste beslutning at adlyde dit ord, indtil jeg drager mit sidste suk.

Helhjertet lydighed

113 Dem, der følger dig halvhjertet, hader jeg, men jeg elsker din lov af hele mit hjerte. 114 Du er min tilflugt og mit skjold, dit ord er det, der giver mig håb. 115 Der er ingen, der kan hindre mig i at adlyde Gud, de, der vil prøve, tager jeg afstand fra. 116 Du har lovet at give mig styrke til at leve efter dit ord. Jeg er overbevist om, at du ikke skuffer mig. 117 Den hjælp og støtte, jeg får fra dig, betyder, at jeg fortsat kan adlyde dine bud. 118 Du forkaster dem, der foragter dit ord, de er falske og fulde af løgn. 119 Du lader alle de gudløse ende som aske. Er det da mærkeligt, at jeg elsker dit ord? 120 Dine domme er retfærdige og kan ikke appelleres, derfor bæver jeg for dig i ærefrygt.

Om at følge Guds bud under modstand

121 Jeg forsøger altid at gøre det rigtige. Lad ikke mine fjender få bugt med mig. 122 Jag de stolte og overmodige mennesker væk, så de ikke har mulighed for at skade mig. 123 Jeg er træt af at vente på, at du redder mig, selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter. 124 Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig, lær mig at kende din vilje. 125 Jeg er din tjener, giv mig forstand til at fatte dine formaninger. 126 Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud. Herre, hvornår griber du ind? 127 Jeg foretrækker din lov frem for guld og grønne skove. 128 Jeg hader løgn og bedrag, men elsker at adlyde dine bud.

Velsignelsen ved at adlyde Guds vilje

129 Din vejledning er vidunderlig, jeg ønsker at rette mig efter den. 130 Dit ord bringer lys, når det bliver forstået, selv begyndere kan fatte det. 131 Dit ord skaber en længsel i mig, jeg kan aldrig få nok af det. 132 Din nåde og barmhjertighed gør mig godt, du er god mod alle, som elsker dig. 133 Dit ord viser mig den vej, jeg skal gå, så jeg ikke bliver overrumplet af det onde. 134 Der er mennesker, som vil føre mig på vildspor. Hjælp mig til at holde fast ved dine bud. 135 Du velsigner mig med dit nærvær. Hjælp mig at tjene dig bedre. 136 Der er mange, der ikke holder dine bud, derfor strømmer tårerne ned over mine kinder.

Ordet står fast for evigt

137 Du er en god Gud, Herre, alle dine love er retfærdige. 138 Dine principper er fuldkomne, og din trofasthed er stor. 139 Der er mange, som ignorerer din vejledning, og det skærer mig i hjertet at se det. 140 Dit ord er ædelt som renset sølv, derfor elsker jeg det så højt. 141 Der er ikke noget særligt ved mig, men jeg forsømmer ikke at adlyde dine bud. 142 Din retfærdighed varer evigt, din lov vil altid være sand. 143 Det sker, at jeg tynges af bekymring og uro, men dine bud gør mig glad igen. 144 Din lov står altid ved magt, lad mig forstå den bedre dag for dag.

En bøn om redning fra fjenderne

145 Jeg beder dig inderligt om hjælp, Herre. Svar mig, og jeg vil adlyde dine bud. 146 Jeg råber til dig: „Red mig, så jeg kan adlyde dine bud.” 147 Jeg er oppe før daggry for at råbe om hjælp, for jeg sætter min lid til løfterne i dit ord. 148 Jeg ligger vågen om natten og mediterer over dit ord. 149 Jeg beder dig, Herre, hør min bøn, vær mig nådig og red mit liv. 150 Jeg gruer for, hvad mine fjender vil gøre, for de er ligeglade med din lov. 151 Jeg ved dog, at du er mig nær, Herre, alle dine bud er grundet på sandheden. 152 Jeg har for længe siden lært, at dit ord står urokkeligt fast.

Guds løfter giver nyt mod

153 Vær nådig og fri mig fra mine lidelser, for jeg har ikke taget let på din lov. 154 Ved at høre dine løfter får jeg nyt mod. Kæmp på min side og red mig. 155 Ved at gøre oprør mod dig og dine bud, har de gudløse mistet håbet om frelse. 156 Hvor er din nåde dog stor, Herre, du har magt til at redde mit liv. 157 Vel er mine fjender og modstandere mange, men jeg holder fast ved dine lovbud. 158 Ved synet af de gudløse bliver jeg fyldt med foragt, for de gør oprør mod dine bud og befalinger. 159 Vis mig din kærlighed og red mit liv, Tænk dog på, hvor højt jeg elsker dine love. Giv mig liv, for du elsker mig med trofast kærlighed! 160 Værdien af dit ord er ubeskrivelig, det er troværdigt og står fast for evigt.

Lydighed og tryghed

161 Der er magtfulde mænd, som angriber mig uden grund, men jeg vil holde fast ved dit ord i mit hjerte. 162 Din vejledning fylder mig med glæde, som en, der har vundet en stor gevinst. 163 Det er løgn og bedrag, jeg hader, men jeg elsker dit ord. 164 Dag efter dag vil jeg takke dig for dine retfærdige lovbud. 165 De, der elsker din lov, lever trygt, intet kan rokke dem. 166 Der er en forvisning i mit hjerte om, at du vil redde mig, og jeg vil blive ved med at adlyde dine bud. 167 Dine befalinger har jeg altid for øje, jeg elsker dem af hele mit hjerte. 168 Du ved, at jeg har adlydt dine bud, for mit liv ligger udbredt for dig.

Råb om frelse

169 Jeg beder om hjælp, Herre, lyt til mit råb. Lad dit ord give mig råd og vejledning. 170 Ja, jeg beder så inderligt om nåde, grib ind og red mig, som du har lovet. 171 Jeg vil lovprise dig, Herre, for du har lært mig at forstå dine bud. 172 Jeg vil synge en sang om dit ord, for alle dine love er gode og retfærdige. 173 Jeg venter på, at du griber ind, for jeg har valgt at gøre din vilje. 174 Jeg længes efter, at du redder mig, Herre, og jeg glæder mig over dine lovbud. 175 Jeg ønsker at leve i lovprisning til dig. Lad dit ord være min støtte på livsvejen. 176 Jeg er som et får, der er faret vild. Kom og red mig, for jeg har holdt fast ved dine bud.

Psalm 119 | Einheitsübersetzung 2016 Bibelen på hverdagsdansk