1Elihu fortsatte:2„Vær tålmodig og lad mig fortsætte lidt endnu, for der er stadig noget, Gud ønsker, jeg skal sige.3Min Skaber er retfærdig og har altid ret. Det har jeg oplevet gang på gang.4Hvad jeg fortæller dig, er den skinbarlige sandhed, og jeg ved, hvad jeg taler om.5Gud afviser aldrig nogen, som kommer til ham. Han er almægtig og altid til at stole på.6Han lader ikke den onde være ustraffet, men hjælper de svage til at få deres ret.7Gud beskytter de retskafne og giver dem ære og magt.8Men skulle de blive ramt af ulykker og blive lagt i lidelsens lænker,9så fortæller han dem, hvad de har gjort galt, eller hvordan de har været hovmodige.10Det gør han for at retlede dem, og han siger, de skal vende sig fra det onde.11Hvis de hører efter og adlyder ham, så velsigner han dem resten af livet.12Men hvis de nægter at lytte til ham, så dør de uden at have forstået hvorfor.13Gudløse mennesker bliver bitre. Når Gud straffer dem, beder de ikke om nåde.14De dør i deres bedste alder efter at have spildt tiden i et umoralsk liv.15De hjælpeløses svaghed bliver deres redning. Deres trængsler gør dem åbne for, hvad Gud har at sige.16Gud ønsker at bringe dig ud af dine lidelser, at føre dig ud i frihed som på en vidtstrakt eng og dække dit bord med udsøgte retter.17Men nu er du optaget af, at de skyldige skal dømmes. Ja, du kan ikke tænke på andet end skyld og dom.18Lad ikke din vrede få dig til at håne Gud. Vær ydmyg, selv om det koster din stolthed.*19Har du magt til at frelse dig selv? Mon din råben er nok til at redde dig?20Lad være at længes efter dødens mørke, tænk ikke på at blive rykket bort.21Pas på ikke at blive opslugt af din oprørskhed, som du foretrækker frem for at bære din lidelse.22Husk på, at Gud er almægtig og ophøjet. Hvem andre kan hjælpe og vejlede os?23Kan et menneske bestemme, hvad Gud skal gøre? Hvem tør sige, at Gud er uretfærdig?24Lovpris ham hellere for hans skaberværk, som mange har gjort med sang.25Alle mennesker har set hans storhed, selv om det kun er på afstand.26Gud er større, end vi kan begribe, hans eksistens kan ikke måles i år.27Han får vandet til at fordampe og omdanner dampen til regn,28der falder ned i byger fra skyerne og gavner menneskene på jorden.29Hvem kan fatte, hvordan skyerne spredes, og forstå, hvordan tordenen buldrer og brager?30Se, han sender lyn i alle retninger og dækker havbunden med vand.31Med lynene dømmer han folkene, og med regnen giver han dem mad i mængde.32Han holder lynene i sine hænder og befaler dem at ramme plet.33Tordenen melder hans komme, selv kvæget kan mærke, når han er på vej.
Lutherbibel 2017
Elihus letzte Rede
1Elihu hob noch einmal an und sprach:2Warte noch ein wenig, ich will dich lehren; denn ich habe noch mehr für Gott zu sagen.3Ich will mein Wissen von weit herholen und meinem Schöpfer Recht verschaffen.4Meine Reden sind wahrlich nicht falsch; vor dir steht einer, der es wirklich weiß.5Siehe, Gott ist mächtig und verwirft niemand; er ist mächtig an Kraft des Herzens.6Den Frevler erhält er nicht am Leben, sondern schafft dem Elenden Recht.7Er wendet seine Augen nicht von dem Gerechten, sondern mit Königen auf dem Thron lässt er sie sitzen immerdar, dass sie groß werden.8Und wenn sie gefangen liegen in Ketten und elend, gebunden mit Stricken,9so hält er ihnen vor, was sie getan haben, und ihre Sünden, dass sie sich überhoben haben,10und öffnet ihnen das Ohr zur Warnung und sagt ihnen, dass sie sich von dem Unrecht bekehren sollen.11Gehorchen sie und dienen ihm, so vollenden sie ihre Tage im Guten und ihre Jahre in Wonne.12Gehorchen sie nicht, so laufen sie in den Tod und vergehen in Unverstand.13Die Ruchlosen verhärten sich im Zorn. Sie flehen nicht, auch wenn er sie gefangen legt;14so wird ihre Seele in der Jugend sterben und ihr Leben unter den Hurern im Tempel.15Aber den Elenden wird er durch sein Elend erretten und ihm das Ohr öffnen durch Trübsal.16So reißt er auch dich aus dem Rachen der Angst in einen weiten Raum, wo keine Bedrängnis mehr ist; und deinen Tisch füllt er mit Gutem.17Wenn du aber richtest wie ein Frevler, so halten dich Gericht und Recht fest.18Sieh zu, dass nicht dein Zorn dich verlockt oder die Menge des Lösegeldes dich verleitet.19Wird dein Geschrei dich aus der Not bringen oder alle kräftigen Anstrengungen?20Sehne dich nicht nach der Nacht, die Völker wegnimmt von ihrer Stätte!21Hüte dich und kehre dich nicht zum Unrecht, denn Unrecht wählst du lieber als Elend!22Siehe, Gott ist groß in seiner Kraft; wo ist ein Lehrer, wie er ist?23Wer will ihm weisen seinen Weg, und wer will zu ihm sagen: »Du tust Unrecht«?24Denk daran, dass du sein Werk preisest, von dem die Menschen singen.25Denn alle Menschen sehen es, der Mensch schaut’s nur von ferne.26Siehe, Gott ist groß und unbegreiflich; die Zahl seiner Jahre kann niemand erforschen.27Er zieht empor die Wassertropfen und treibt seine Wolken zusammen zum Regen,28dass die Wolken überfließen und Regen triefen lassen auf die Menge der Menschen.29Wer versteht, wie er die Wolken türmt und donnern lässt aus seinem Gezelt?30Siehe, er breitet sein Licht um sich und bedeckt alle Tiefen des Meeres.31Denn damit regiert er die Völker und gibt Speise die Fülle.32Er bedeckt seine Hände mit Blitzen und bietet sie auf gegen den, der ihn angreift.33Ihn kündet an sein Donnern, wenn er mit Zorn eifert gegen den Frevel.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.