1Elihu fortsatte:2„Job, er det rigtigt af dig at sige, at du har ret, og at Gud har uret?3Du spørger: ‚Hvad gavner det at leve retskaffent, hvis man alligevel skal lide? Hvorfor skal jeg straffes som en anden synder?’4Hør efter, så skal jeg give dig mit svar, og dine venner må også gerne lytte med.5Se på himlen højt over dit hoved, på skyerne, som overgår din forstand.6Selv om du synder nok så mange gange, mon der går skår af Guds almagt for det?7Tror du, det er Gud, du gør en tjeneste ved at leve et retskaffent liv?8Nej, når du synder, går det ud over dig selv, og når du gør noget godt, gavner det andre.9Folk himler op om voldshandlinger, råber om hjælp, når tyranner undertrykker dem.10Men ingen siger: ‚Hvor er Gud vores Skaber, han som får lovsang til at lyde i natten,11som har gjort os klogere end dyrene og visere end fuglene?’12Og hvis folk endelig råber til Gud om hjælp, svarer han dem ikke på grund af deres hovmod,13for Gud lytter ikke til de indbildskes ord, den Almægtige ænser dem ikke.14Forvent ikke, at Gud svarer, når du påstår, at han ikke er der, eller hvis du siger, at du har forelagt ham sagen, og nu er det hans tur til at komme med et udspil.15Forvent heller ikke svar, når du påstår, at han ikke straffer de skyldige, og at han er ligeglad med ondskaben i verden.16Job, det er grunden til, at Gud ikke svarer dig. Du bruger masser af ord, men mangler indsigt.”
Lutherbibel 2017
Elihus dritte Rede
1Und Elihu hob an und sprach:2Hältst du das für recht, nennst du das »meine Gerechtigkeit vor Gott«,3dass du sprichst: »Was nützt sie mir? Was habe ich davon, dass ich nicht sündige?«4Ich will dir antworten ein Wort und deinen Freunden mit dir.5Schau gen Himmel und sieh; und schau die Wolken an hoch über dir!6Sündigst du, was kannst du ihm schaden? Und wenn deine Missetaten viel sind, was kannst du ihm tun?7Und wenn du gerecht wärst, was kannst du ihm geben oder was wird er von deinen Händen nehmen?8Nur einem Menschen wie dir kann deine Bosheit etwas tun und einem Menschenkind deine Gerechtigkeit.9Man schreit, dass viel Gewalt geschieht, und ruft um Hilfe vor dem Arm der Großen;10aber man fragt nicht: »Wo ist Gott, mein Schöpfer, der Lobgesänge gibt in der Nacht,11der uns klüger macht als die Tiere auf Erden und weiser als die Vögel unter dem Himmel?«12Da schreien sie über den Hochmut der Bösen, doch er erhört sie nicht.13Denn Gott wird Nichtiges nicht erhören, und der Allmächtige wird es nicht ansehen.14Nun gar, wenn du sprichst, du könntest ihn nicht sehen – der Rechtsstreit liegt ihm vor, harre nur seiner!15Aber nun, da sein Zorn nicht heimsucht und er sich um Frevel nicht viel kümmert,16sperrt Hiob seinen Mund auf zu eitlem Gerede und macht viele Worte ohne Verstand.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.