Hiob 35 | Bibelen på hverdagsdansk Lutherbibel 2017

Hiob 35 | Bibelen på hverdagsdansk

Gud svarer ikke de hovmodige

1 Elihu fortsatte: 2 „Job, er det rigtigt af dig at sige, at du har ret, og at Gud har uret? 3 Du spørger: ‚Hvad gavner det at leve retskaffent, hvis man alligevel skal lide? Hvorfor skal jeg straffes som en anden synder?’ 4 Hør efter, så skal jeg give dig mit svar, og dine venner må også gerne lytte med. 5 Se på himlen højt over dit hoved, på skyerne, som overgår din forstand. 6 Selv om du synder nok så mange gange, mon der går skår af Guds almagt for det? 7 Tror du, det er Gud, du gør en tjeneste ved at leve et retskaffent liv? 8 Nej, når du synder, går det ud over dig selv, og når du gør noget godt, gavner det andre. 9 Folk himler op om voldshandlinger, råber om hjælp, når tyranner undertrykker dem. 10 Men ingen siger: ‚Hvor er Gud vores Skaber, han som får lovsang til at lyde i natten, 11 som har gjort os klogere end dyrene og visere end fuglene?’ 12 Og hvis folk endelig råber til Gud om hjælp, svarer han dem ikke på grund af deres hovmod, 13 for Gud lytter ikke til de indbildskes ord, den Almægtige ænser dem ikke. 14 Forvent ikke, at Gud svarer, når du påstår, at han ikke er der, eller hvis du siger, at du har forelagt ham sagen, og nu er det hans tur til at komme med et udspil. 15 Forvent heller ikke svar, når du påstår, at han ikke straffer de skyldige, og at han er ligeglad med ondskaben i verden. 16 Job, det er grunden til, at Gud ikke svarer dig. Du bruger masser af ord, men mangler indsigt.”

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Lutherbibel 2017

Elihus dritte Rede

1 Und Elihu hob an und sprach: 2 Hältst du das für recht, nennst du das »meine Gerechtigkeit vor Gott«, 3 dass du sprichst: »Was nützt sie mir? Was habe ich davon, dass ich nicht sündige?« 4 Ich will dir antworten ein Wort und deinen Freunden mit dir. 5 Schau gen Himmel und sieh; und schau die Wolken an hoch über dir! 6 Sündigst du, was kannst du ihm schaden? Und wenn deine Missetaten viel sind, was kannst du ihm tun? 7 Und wenn du gerecht wärst, was kannst du ihm geben oder was wird er von deinen Händen nehmen? 8 Nur einem Menschen wie dir kann deine Bosheit etwas tun und einem Menschenkind deine Gerechtigkeit. 9 Man schreit, dass viel Gewalt geschieht, und ruft um Hilfe vor dem Arm der Großen; 10 aber man fragt nicht: »Wo ist Gott, mein Schöpfer, der Lobgesänge gibt in der Nacht, 11 der uns klüger macht als die Tiere auf Erden und weiser als die Vögel unter dem Himmel?« 12 Da schreien sie über den Hochmut der Bösen, doch er erhört sie nicht. 13 Denn Gott wird Nichtiges nicht erhören, und der Allmächtige wird es nicht ansehen. 14 Nun gar, wenn du sprichst, du könntest ihn nicht sehen – der Rechtsstreit liegt ihm vor, harre nur seiner! 15 Aber nun, da sein Zorn nicht heimsucht und er sich um Frevel nicht viel kümmert, 16 sperrt Hiob seinen Mund auf zu eitlem Gerede und macht viele Worte ohne Verstand.