Hiob 34 | Bibelen på hverdagsdansk

Elihu påpeger Jobs selvretfærdighed

1 Elihu fortsatte: 2 „Hør godt efter, I vismænd, lyt til mig, I som er så kloge. 3 Man må vurdere alt, hvad man hører, ligesom man smager på maden, før man spiser den. 4 Lad os derfor i fællesskab finde ud af, hvad der er sandt og rigtigt. 5 Job siger: ‚Jeg er uskyldig, det er Gud, der gør mig uret. 6 Jeg regnes for en løgner, selvom jeg taler sandt, jeg bliver straffet hårdt, skønt jeg ikke har syndet.’ 7 Hvor har Job lært at tale sådan? Det er jo en hån imod Gud. 8 Han må have tilbragt sin tid i dårligt selskab med onde og gudløse mennesker. 9 Han påstår jo, at man intet får ud af at leve retskaffent ind for Gud. 10 I vise mænd, vil I ikke give mig ret i, at det er umuligt for Gud at være ond? Den Almægtige kan ikke være uretfærdig. 11 Nej, vi ved, at han straffer mennesker for, hvad de har gjort. Han lader dem opleve følgerne af deres synd. 12 Gud handler absolut ikke ondt, den Almægtige er aldrig uretfærdig. 13 Han alene har al magt på jorden, han opretholder og styrer verden. 14 Hvis Gud en dag besluttede at trække sin livsånde til sig igen, 15 da ville alt levende uddø, og menneskene igen blive til støv. 16 Tag nu og brug din forstand. Prøv at forstå, hvad jeg siger. 17 Kunne Gud være den almægtige Dommer, hvis han ikke var uangribelig? Vil du anklage selve ‚Retfærdigheden’ og påstå, at han kan være uretfærdig? 18 Han dømmer konger og regenter for deres onde og uretfærdige handlinger. 19 Han gør ikke forskel på folk, men behandler rige og fattige ens. Alle mennesker er jo skabt af Gud, 20 og de skal alle sammen dø en gang. Uden varsel er livet slut, og ingen kan gøre fra eller til. 21 Gud kender alle deres handlinger, han ser alt, hvad de foretager sig. 22 Ingen steder findes så tæt et mørke, at de onde kan skjule sig for Gud. 23 Gud behøver ikke at vente til dommens dag med at straffe et menneske for dets synder. 24 Han afsætter magtfulde ledere uden forhør og indsætter andre i deres sted, 25 for han kender deres onde handlinger og kan vende deres skæbne på en enkelt nat. 26 Han straffer dem for deres ondskab på en måde, så alle kan se det, 27 for de vendte sig bort fra Gud og var ligeglade med hans vilje. 28 Deres magtmisbrug over for de svage førte til et råb om hjælp, som Gud hørte. 29 Selv når Gud er tavs, kan du ikke dømme ham for det. Hvis han skjuler sig, kan du ikke tvinge ham frem. Han hersker jo over alt, hvad han har skabt, 30 så de gudløse ikke skal have magten og undertrykke andre mennesker. 31 Hvad nu hvis et menneske siger til Gud: ‚Hvis jeg har syndet, vil jeg ikke gøre det mere. 32 Sig mig, hvad jeg har gjort forkert. Hvis jeg har svigtet, lover jeg at forbedre mig.’ 33 Mon så ikke Gud er nådig, selv om du benægter, at han er det? Om du vil bede om nåde, er op til dig. Sig os, hvad du har i tanke. 34 Ethvert forstandigt menneske vil være enig med mig og sige: 35 ‚Job taler uden indsigt. Han ved ikke, hvad han snakker om.’ 36 Er det mærkeligt, at Job bliver straffet så hårdt? Han taler jo som de gudløse taler. 37 Ud over sin oprindelige synd gør han nu oprør mod Gud ved at vise foragt for vores vejledning og ved stadig at anklage Gud.”

Lutherbibel 2017

Elihus zweite Rede

1 Und Elihu hob an und sprach: 2 Höret, ihr Weisen, meine Rede, und ihr Verständigen, merkt auf mich! 3 Denn das Ohr prüft die Rede, wie der Gaumen die Speise schmeckt. 4 Lasst uns ein Urteil finden, dass wir miteinander erkennen, was gut ist. 5 Denn Hiob hat gesagt: »Ich bin gerecht, doch Gott verweigert mir mein Recht; 6 ich soll lügen, obwohl ich recht habe, und mich quält der Pfeil, der mich traf, obwohl ich doch ohne Schuld bin.« 7 Wo ist so ein Mann wie Hiob, der Hohn trinkt wie Wasser 8 und auf dem Wege geht mit den Übeltätern und wandelt mit den gottlosen Leuten? 9 Denn er hat gesagt: »Es nützt dem Menschen nichts, wenn er Gottes Wohlgefallen sucht.« 10 Darum hört mir zu, ihr weisen Männer: Es sei ferne, dass Gott sollte gottlos handeln und der Allmächtige ungerecht; 11 sondern er vergilt dem Menschen, wie er verdient hat, und trifft einen jeden nach seinem Tun. 12 Ohne Zweifel, Gott tut niemals Unrecht, und der Allmächtige beugt das Recht nicht. 13 Wer hat ihm die Erde anvertraut? Und wer hat den ganzen Erdkreis hingestellt? 14 Wenn er nur an sich dächte, seinen Geist und Odem an sich zöge, 15 so würde alles Fleisch miteinander vergehen, und der Mensch würde wieder zu Staub werden. 16 Hast du nun Verstand, so höre das und merke auf die Stimme meiner Reden! 17 Kann denn regieren, wer das Recht hasst? Oder willst du den verdammen, der gerecht und mächtig ist, 18 der zum König sagt: »Du heilloser Mann«, und zu den Fürsten: »Ihr Frevler«, 19 der nicht ansieht die Person der Fürsten und achtet den Vornehmen nicht mehr als den Armen? Denn sie sind alle seiner Hände Werk. 20 Plötzlich müssen die Leute sterben und zu Mitternacht erschrecken und vergehen; die Mächtigen werden weggenommen ohne Menschenhand. 21 Denn seine Augen sehen auf eines jeden Weg, und er schaut auf alle ihre Schritte. 22 Es gibt keine Finsternis und kein Dunkel, wo sich verbergen könnten die Übeltäter. 23 Denn es wird niemand gesagt, wann er vor Gott zum Gericht erscheinen muss. 24 Er bringt die Stolzen um, ohne sie erst zu verhören, und stellt andere an ihre Stelle; 25 denn er kennt ihre Werke und er stürzt sie des Nachts, dass sie zerschlagen werden. 26 Er urteilt sie ab wie die Frevler an einem Ort, wo viele es sehen, 27 weil sie von ihm gewichen sind und verstanden keinen seiner Wege, 28 sodass das Schreien des Armen vor ihn kommen musste und er das Schreien der Elenden hörte. – 29 Wenn er sich aber ruhig hält, wer will ihn verdammen? Und wenn er das Antlitz verbirgt, wer kann ihn schauen unter allen Völkern und Leuten? – 30 So lässt er denn nicht einen Frevler regieren, der ein Fallstrick ist für das Volk. 31 Wenn einer zu Gott sagt: »Ich habe geirrt, ich will kein Unrecht mehr tun; 32 was ich nicht sehe, das lehre du mich; hab ich unrecht gehandelt, ich will’s nicht mehr tun«, 33 soll er dann nach deinem Sinn vergelten, weil du ja widerrufen hast? Denn du hast zu wählen und nicht ich, und was du erkannt, sage an! 34 Verständige Leute werden zu mir sagen und ein weiser Mann, der mir zuhört: 35 »Hiob redet mit Unverstand, und seine Worte sind nicht klug.« 36 Ja, Hiob sollte bis zum Äußersten geprüft werden, weil er Antwort gibt wie die Ruchlosen. 37 Denn zu seiner Sünde fügt er noch Frevel hinzu. Er treibt Spott unter uns und macht viele Worte wider Gott.

Hiob 34 | Bibelen på hverdagsdansk Lutherbibel 2017

Elihu påpeger Jobs selvretfærdighed

Elihus zweite Rede