Sacharja 7 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Sacharja 7 | Bibelen på hverdagsdansk

Opfordring til at vise retfærdighed og barmhjertighed

1 Den fjerde dag i den niende måned* i kong Dareios’ fjerde regeringsår talte Herren igen til mig. 2 Lederne i Betel havde sendt en delegation til templet i Jerusalem, anført af Sarezer og Regem-Melek. 3 De kom for at spørge præsterne og profeterne dér, om man fortsat skulle overholde den årlige sørge- og fastedag i den femte måned.* 4 Da gav Herren, den Almægtige, mig følgende budskab til præsterne og hele folket: 5 „Når I har fastet og sørget i den femte og syvende* måned i de sidste 70 år, er det virkelig mig I har fastet for? 6 Og når I spiser offermåltiderne, tænker I så ikke kun på at spise og drikke? 7 Ved I ikke, at profeterne advarede imod den slags hykleri allerede for længe siden, da Jerusalem og dens forstæder tillige med de vestlige bakkeskråninger og Negev endnu var beboet, og der var fred i landet? 8 Derfor siger Herren, den Almægtige: Vær retfærdige i jeres domme, tag hensyn til hinanden og vær barmhjertige. 10 I må ikke udnytte enkernes og de forældreløses svaghed, ikke se ned på de fattige og fremmede og ikke udtænke onde planer imod hinanden. 11 Alt dette indprentede jeg allerede jeres forfædre, men de ville ikke høre efter og stak stædigt fingrene i ørerne. 12 De gjorde deres hjerter hårde som sten, så de hverken overholdt Toraen eller lyttede til de budskaber, som Herren, den Almægtige, ved sin Ånd bragte dem gennem tidligere tiders profeter. Derfor ramte Guds vrede dem. 13 Siden de ikke ville høre, når jeg kaldte på dem, ville jeg heller ikke lytte til dem, når de kaldte. 14 Det var derfor, jeg spredte dem for alle vinde blandt fremmede folkeslag. Deres land kom til at ligge øde hen, og ingen havde lyst til at rejse igennem det. De var skyld i, at det udvalgte land blev til en ødemark.”

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

A Call for Justice and Mercy

1 In the fourth year of King Darius, the word of the Lord came to Zechariah on the fourth day of the ninth month, which is Chislev. 2 Now the people of Bethel had sent Sharezer and Regem-melech and their men to entreat the favor of the Lord, 3 saying to the priests of the house of the Lord of hosts and the prophets, “Should I weep and abstain in the fifth month, as I have done for so many years?” 4 Then the word of the Lord of hosts came to me: 5 “Say to all the people of the land and the priests, ‘When you fasted and mourned in the fifth month and in the seventh, for these seventy years, was it for me that you fasted? 6 And when you eat and when you drink, do you not eat for yourselves and drink for yourselves? 7 Were not these the words that the Lord proclaimed by the former prophets, when Jerusalem was inhabited and prosperous, with her cities around her, and the South and the lowland were inhabited?’” 8 And the word of the Lord came to Zechariah, saying, 9 “Thus says the Lord of hosts, Render true judgments, show kindness and mercy to one another, 10 do not oppress the widow, the fatherless, the sojourner, or the poor, and let none of you devise evil against another in your heart.” 11 But they refused to pay attention and turned a stubborn shoulder and stopped their ears that they might not hear.* 12 They made their hearts diamond-hard lest they should hear the law and the words that the Lord of hosts had sent by his Spirit through the former prophets. Therefore great anger came from the Lord of hosts. 13 “As I* called, and they would not hear, so they called, and I would not hear,” says the Lord of hosts, 14 “and I scattered them with a whirlwind among all the nations that they had not known. Thus the land they left was desolate, so that no one went to and fro, and the pleasant land was made desolate.”