Psalm 50 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Psalm 50 | Bibelen på hverdagsdansk

Sand tilbedelse

1 En sang af Asaf. Herren, den almægtige Gud, kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner. 2 Hans herlighed stråler omkring ham, han kommer fra Zion, det skønneste sted. 3 Vor Gud er på vej, og det sker ikke lydløst. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser et voldsomt uvejr. 4 Himmel og jord er hans vidner, når han sætter sig for at dømme sit folk. 5 „Lad hele mit folk komme sammen, dem, som med ofre har bekræftet min pagt.” 6 Gud er en retfærdig dommer, det bevidner den himmelske verden. 7 „Mit folk, hør hvad jeg har at sige. Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud. 8 Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre, som I til stadighed bringer til mit alter. 9 Men det er ikke tyre fra jeres huse og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for. 10 Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven, og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje. 11 Jeg har tal på alle bjergenes fugle, selv jordens insekter er mine. 12 Hvis jeg blev sulten, ville jeg ikke bede jer om noget, for jorden er min med alt, hvad den indeholder. 13 Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer, jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig. 14 Kom hellere med en lovsang som takoffer, og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud. 15 Råb til mig, når I har problemer, så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære. 16 Men til de ugudelige siger jeg: Hvorfor opremser I mine bud og påstår, at I overholder min pagt? 17 I nægter jo at lade jer vejlede og blæser på, hvad jeg siger. 18 Når I ser en tyv, slutter I jer til ham. I godtager dem, der lever i utroskab. 19 Jeres mund udspyr onde ord, jeres tale er løgn og bedrag. 20 I sidder og bagtaler jeres egen familie og lægger onde planer imod dem. 21 Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på? I tror måske, jeg er ligeglad? Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet, jeg er nødt til at stille jer for retten. 22 Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud, ellers vil jeg gøre det af med jer, og der er intet, der kan redde jer. 23 Lovsang er et offer, som ærer mig. Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

God Himself Is Judge

1 A Psalm of Asaph. The Mighty One, God the Lord, speaks and summons the earth from the rising of the sun to its setting. 2 Out of Zion, the perfection of beauty, God shines forth. 3 Our God comes; he does not keep silence;* before him is a devouring fire, around him a mighty tempest. 4 He calls to the heavens above and to the earth, that he may judge his people: 5 “Gather to me my faithful ones, who made a covenant with me by sacrifice!” 6 The heavens declare his righteousness, for God himself is judge! 7 “Hear, O my people, and I will speak; O Israel, I will testify against you. I am God, your God. 8 Not for your sacrifices do I rebuke you; your burnt offerings are continually before me. 9 I will not accept a bull from your house or goats from your folds. 10 For every beast of the forest is mine, the cattle on a thousand hills. 11 I know all the birds of the hills, and all that moves in the field is mine. 12 “If I were hungry, I would not tell you, for the world and its fullness are mine. 13 Do I eat the flesh of bulls or drink the blood of goats? 14 Offer to God a sacrifice of thanksgiving,* and perform your vows to the Most High, 15 and call upon me in the day of trouble; I will deliver you, and you shall glorify me.” 16 But to the wicked God says: “What right have you to recite my statutes or take my covenant on your lips? 17 For you hate discipline, and you cast my words behind you. 18 If you see a thief, you are pleased with him, and you keep company with adulterers. 19 “You give your mouth free rein for evil, and your tongue frames deceit. 20 You sit and speak against your brother; you slander your own mother’s son. 21 These things you have done, and I have been silent; you thought that I* was one like yourself. But now I rebuke you and lay the charge before you. 22 “Mark this, then, you who forget God, lest I tear you apart, and there be none to deliver! 23 The one who offers thanksgiving as his sacrifice glorifies me; to one who orders his way rightly I will show the salvation of God!”