1Fra en, der lider, men beder om og forventer Herrens hjælp.2Herre, hør min bøn, lad mit nødråb nå frem til dig.3Vend dig ikke bort fra mig, for jeg lider og er i stor nød. Hør mig, når jeg kalder på dig, kom mig hurtigt til hjælp.4Jeg føler mit liv forsvinde som en røg, det er, som om jeg blev lagt på et bål.5Jeg er som afskåret græs, der er ved at visne, jeg har mistet lysten til at spise.6Jeg sukker og stønner højlydt, jeg er snart ikke andet end skind og ben.7Jeg er mager som en grib i ørkenen, som en ugle i øde ruiner.8Om natten ligger jeg vågen og jamrer, så ulykkelig som en ensom fugl på taget.9Dagen lang bliver jeg hånet af mine fjender, de gør nar af mig og forbander mig.10Den mad, jeg spiser, smager som aske, min drik er blandet med tårer,11fordi du udøste din vrede over mig, du tog mig i kraven og kastede mig bort.12Mit liv er snart forbi som aftenskyggen, jeg visner bort som afskåret græs.13Men du, min Gud, sidder evigt på tronen, din storhed berømmes fra slægt til slægt.14Rejs dig og se i nåde til Zion. Det er tid til at vise din barmhjertighed, du har jo lovet at komme os til hjælp.15Selv om Jerusalem ligger i ruiner, elsker dit folk byens sten og murbrokker.16Folkeslag skal ære Herrens navn, og jordens konger skal frygte for hans magt.17For Herren vil genopbygge Jerusalem, han vil åbenbare sin magt og herlighed.18Han vil lytte til de nødstedtes råb, ikke afvise deres indtrængende bøn.19Det bliver nedskrevet for efterslægtens skyld, så kommende generationer må prise Herren.20Herren ser os fra sin bolig i himlen, han betragter jorden fra sit himmelske tempel.21Han hører de tilfangetagne stønne og klage, han befrier dem, som var dømt til at dø.22Sådan skal Herrens magt fejres i Zion, hans frelse skal prises i Jerusalem.23Da vil nationerne rådslå med hinanden, og konger skal bøje sig for Herren.24Herre, du har ramt mig i min bedste alder, jeg føler, at min livskraft ebber ud.25Åh, min Gud, du som lever for evigt, lad mig ikke dø i min bedste alder.26I begyndelsen grundlagde du jorden, med egne hænder skabte du himmelrummet.27Det hele skal forgå, men du vil bestå. Himmel og jord slides op som en klædning, du lægger dem væk som et udslidt stykke tøj.28Men du er altid den samme, dine leveår får aldrig ende.29De kommende slægter skal leve i sikkerhed, de skal få lov at trives i din nærhed.
English Standard Version
Do Not Hide Your Face from Me
1A Prayer of one afflicted, when he is faint and pours out his complaint before the Lord. Hear my prayer, O Lord; let my cry come to you!2Do not hide your face from me in the day of my distress! Incline your ear to me; answer me speedily in the day when I call!3For my days pass away like smoke, and my bones burn like a furnace.4My heart is struck down like grass and has withered; I forget to eat my bread.5Because of my loud groaning my bones cling to my flesh.6I am like a desert owl of the wilderness, like an owl* of the waste places;7I lie awake; I am like a lonely sparrow on the housetop.8All the day my enemies taunt me; those who deride me use my name for a curse.9For I eat ashes like bread and mingle tears with my drink,10because of your indignation and anger; for you have taken me up and thrown me down.11My days are like an evening shadow; I wither away like grass.12But you, O Lord, are enthroned forever; you are remembered throughout all generations.13You will arise and have pity on Zion; it is the time to favor her; the appointed time has come.14For your servants hold her stones dear and have pity on her dust.15Nations will fear the name of the Lord, and all the kings of the earth will fear your glory.16For the Lord builds up Zion; he appears in his glory;17he regards the prayer of the destitute and does not despise their prayer.18Let this be recorded for a generation to come, so that a people yet to be created may praise the Lord:19that he looked down from his holy height; from heaven the Lord looked at the earth,20to hear the groans of the prisoners, to set free those who were doomed to die,21that they may declare in Zion the name of the Lord, and in Jerusalem his praise,22when peoples gather together, and kingdoms, to worship the Lord.23He has broken my strength in midcourse; he has shortened my days.24“O my God,” I say, “take me not away in the midst of my days— you whose years endure throughout all generations!”25Of old you laid the foundation of the earth, and the heavens are the work of your hands.26They will perish, but you will remain; they will all wear out like a garment. You will change them like a robe, and they will pass away,27but you are the same, and your years have no end.28The children of your servants shall dwell secure; their offspring shall be established before you.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.