1Meget tidligt søndag morgen tog kvinderne deres aromatiske salve med ud til graven.2Her så de, at den store sten, der havde spærret for indgangen, var rullet til side.3De gik indenfor—men Herren Jesu lig var der ikke.4De vidste ikke, hvad de skulle tro, men pludselig stod to mænd foran dem, klædt i blændende hvide klæder.5Kvinderne blev skrækslagne og så ned i jorden. „Hvorfor søger I efter den levende blandt de døde?” spurgte mændene.6„Han er ikke her. Han er stået op fra de døde! Husk, hvad han sagde til jer, allerede mens I var i Galilæa,7nemlig at Menneskesønnen skulle forrådes og udleveres til onde mennesker, som ville korsfæste ham. Men på den tredje dag ville han genopstå!”8Nu huskede de, hvad Jesus havde sagt,9og de skyndte sig ind i byen for at fortælle det til de 11 disciple og alle de andre.10Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, der sammen med de andre kvinder fortalte det til apostlene,11som dog havde svært ved at tage dem alvorligt. De troede i hvert fald ikke på dem.12Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter. Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning. Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder. Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.
Jesus viser sig for to disciple på vej til Emmaus
13Samme dag var to disciple på vej til landsbyen Emmaus, der ligger 11 kilometer* fra Jerusalem.14Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket,15kom Jesus selv og fulgtes med dem.16Men de genkendte ham ikke.17„Hvad er det, I er så optaget af?” spurgte han. De standsede og så bedrøvet på ham.18Den ene, som hed Kleofas, svarede: „Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket.”19„Hvad er der sket?” „Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham.20Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden. Og så blev han korsfæstet.21Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, og at han ville befri Israel.” „Men der er sket mere endnu,” fortsatte Kleofas. „I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra den dag, han blev korsfæstet,22og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt i morges ud til graven, og de har gjort os endnu mere forvirrede.23De kom nemlig tilbage og sagde, at hans lig ikke var i graven. De fortalte også, at de havde haft et syn af engle, som sagde, at han lever.24Så løb nogle af de andre disciple derud, og de fandt det sådan, som kvinderne havde fortalt. De kunne heller ikke finde Jesu lig!”25„Hvor er i tungnemme!” udbrød Jesus. „Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt?26At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan.”27Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra Skrifterne, lige fra Første Mosebog og gennem alle de profetiske bøger, og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham.28De var nu nået frem til Emmaus, og Jesus ville gå videre,29men de bad ham indtrængende om at blive natten over hos dem, for det var allerede sent på eftermiddagen. Han gik derfor med dem hjem.30Da de skulle til at spise, tog Jesus brødet, takkede Gud, brækkede det i stykker og gav dem det.31Da var det, som om deres øjne åbnedes, og nu kunne de genkende ham. Men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.32„Var det ikke, som om vores hjerter brændte, mens han gik på vejen og forklarede Skrifterne for os?” sagde de til hinanden.33Uden at spilde et øjeblik brød de op og begav sig på vej tilbage til Jerusalem. Dér fandt de både de 11 apostle og de øvrige disciple forsamlede,34og de blev modtaget med ordene: „Herren er virkelig genopstået! Simon har set ham!”35De to fortalte nu, hvad de havde oplevet på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brækkede brødet i stykker.
Jesus viser sig for inderkredsen af disciple
36Mens de snakkede om, hvad der var sket, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!”37De blev alle forskrækkede og troede, de så et genfærd.38„Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus. „Og hvorfor tvivler I?39Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her, føl på mig! I kan jo se, at jeg har en krop, og det har et genfærd ikke.”40Samtidig rakte han hænderne frem, og han viste dem sine fødder, så de kunne se naglemærkerne.41Men de var stadig i tvivl og var på én gang både glade og skeptiske. Så spurgte han: „Har I noget at spise her?”42De rakte ham et stykke stegt fisk,43og han spiste det, mens de stirrede på ham.44„Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?”45Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne,46og han sagde til dem: „Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag,47og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem48skal I fortælle om alt, hvad I har hørt og set og oplevet.49Jeg vil sende Helligånden til jer, sådan som min Far har lovet. Men I skal forholde jer i ro her i byen, indtil I er blevet udrustet med kraften fra Gud!”
Jesus tages op til Himlen
50Senere tog Jesus disciplene med ud af Jerusalem og hen i nærheden af Betania. Han løftede hænderne og velsignede dem.51Og mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev taget op til Himlen.52Disciplene lovpriste ham og vendte derpå glade tilbage til Jerusalem,53og de kom til stadighed i templet og priste Gud.
English Standard Version
The Resurrection
1But on the first day of the week, at early dawn, they went to the tomb, taking the spices they had prepared.2And they found the stone rolled away from the tomb,3but when they went in they did not find the body of the Lord Jesus.4While they were perplexed about this, behold, two men stood by them in dazzling apparel.5And as they were frightened and bowed their faces to the ground, the men said to them, “Why do you seek the living among the dead?6He is not here, but has risen. Remember how he told you, while he was still in Galilee,7that the Son of Man must be delivered into the hands of sinful men and be crucified and on the third day rise.”8And they remembered his words,9and returning from the tomb they told all these things to the eleven and to all the rest.10Now it was Mary Magdalene and Joanna and Mary the mother of James and the other women with them who told these things to the apostles,11but these words seemed to them an idle tale, and they did not believe them.12But Peter rose and ran to the tomb; stooping and looking in, he saw the linen cloths by themselves; and he went home marveling at what had happened.
On the Road to Emmaus
13That very day two of them were going to a village named Emmaus, about seven miles* from Jerusalem,14and they were talking with each other about all these things that had happened.15While they were talking and discussing together, Jesus himself drew near and went with them.16But their eyes were kept from recognizing him.17And he said to them, “What is this conversation that you are holding with each other as you walk?” And they stood still, looking sad.18Then one of them, named Cleopas, answered him, “Are you the only visitor to Jerusalem who does not know the things that have happened there in these days?”19And he said to them, “What things?” And they said to him, “Concerning Jesus of Nazareth, a man who was a prophet mighty in deed and word before God and all the people,20and how our chief priests and rulers delivered him up to be condemned to death, and crucified him.21But we had hoped that he was the one to redeem Israel. Yes, and besides all this, it is now the third day since these things happened.22Moreover, some women of our company amazed us. They were at the tomb early in the morning,23and when they did not find his body, they came back saying that they had even seen a vision of angels, who said that he was alive.24Some of those who were with us went to the tomb and found it just as the women had said, but him they did not see.”25And he said to them, “O foolish ones, and slow of heart to believe all that the prophets have spoken!26Was it not necessary that the Christ should suffer these things and enter into his glory?”27And beginning with Moses and all the Prophets, he interpreted to them in all the Scriptures the things concerning himself.28So they drew near to the village to which they were going. He acted as if he were going farther,29but they urged him strongly, saying, “Stay with us, for it is toward evening and the day is now far spent.” So he went in to stay with them.30When he was at table with them, he took the bread and blessed and broke it and gave it to them.31And their eyes were opened, and they recognized him. And he vanished from their sight.32They said to each other, “Did not our hearts burn within us while he talked to us on the road, while he opened to us the Scriptures?”33And they rose that same hour and returned to Jerusalem. And they found the eleven and those who were with them gathered together,34saying, “The Lord has risen indeed, and has appeared to Simon!”35Then they told what had happened on the road, and how he was known to them in the breaking of the bread.
Jesus Appears to His Disciples
36As they were talking about these things, Jesus himself stood among them, and said to them, “Peace to you!”37But they were startled and frightened and thought they saw a spirit.38And he said to them, “Why are you troubled, and why do doubts arise in your hearts?39See my hands and my feet, that it is I myself. Touch me, and see. For a spirit does not have flesh and bones as you see that I have.”40And when he had said this, he showed them his hands and his feet.41And while they still disbelieved for joy and were marveling, he said to them, “Have you anything here to eat?”42They gave him a piece of broiled fish,*43and he took it and ate before them.44Then he said to them, “These are my words that I spoke to you while I was still with you, that everything written about me in the Law of Moses and the Prophets and the Psalms must be fulfilled.”45Then he opened their minds to understand the Scriptures,46and said to them, “Thus it is written, that the Christ should suffer and on the third day rise from the dead,47and that repentance for* the forgiveness of sins should be proclaimed in his name to all nations, beginning from Jerusalem.48You are witnesses of these things.49And behold, I am sending the promise of my Father upon you. But stay in the city until you are clothed with power from on high.”
The Ascension
50And he led them out as far as Bethany, and lifting up his hands he blessed them.51While he blessed them, he parted from them and was carried up into heaven.52And they worshiped him and returned to Jerusalem with great joy,53and were continually in the temple blessing God.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.