Hiob 19 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Hiob 19 | Bibelen på hverdagsdansk

Jobs sjette tale: Et svar til Bildad

1 Job gav følgende svar: 2 „Hvor længe bliver I ved med at håne mig? Hvor længe vil I plage mig med jeres fornærmelser? 3 I anklager mig nu for tiende gang, mishandler mig uden barmhjertighed. 4 Hvis jeg har gjort noget forkert, så er det mit problem og ikke jeres. 5 I mener, at I er bedre end mig, og at mine lidelser er straf for min synd. 6 Forstår I ikke, at Gud gør mig uret ved at sende disse ulykker over mig? 7 Jeg råber om hjælp, men får intet svar. Jeg skriger højt, men ingen griber ind. 8 Gud har spærret vejen for mig, han har indhyllet mit liv i mørke. 9 Han har berøvet mig min ære, ødelagt mit gode omdømme. 10 Han angreb mig fra alle sider, så jeg faldt. Han har taget ethvert håb fra mig. 11 Hans vrede blussede op imod mig, han behandlede mig som en fjende. 12 Han sender en hær af ulykker imod mig, de omringer mit hus og falder over mig. 13 Mine slægtninge har slået hånden af mig, mine bekendte vil ikke kendes ved mig. 14 Min familie har vendt mig ryggen, mine nærmeste venner ignorerer mig. 15 Mine gæster ser på mig som en fremmed, mine tjenestepiger gør intet for mig. 16 Min tjener kommer ikke, når jeg kalder, ikke engang når jeg trygler ham om hjælp. 17 Min kone føler afsky ved min ånde, mine brødre kan ikke udholde stanken. 18 Selv børnene regner mig ikke for noget. Når jeg rejser mig op, håner de mig. 19 Mine bedste venner viser mig afsky, de, jeg holder mest af, har vendt mig ryggen. 20 Jeg er ikke andet end skind og ben, med nød og næppe undgik jeg døden. 21 Vis dog lidt barmhjertighed, venner! Hav medlidenhed, for Guds vrede har ramt mig. 22 Hvorfor vil I straffe mig, som Gud gør? Har jeg ikke lidt tilstrækkeligt allerede? 23 Ak, gid mine ord blev skrevet ned, gid nogen ville optegne dem i en bog. 24 Gid nogen ville mejsle dem i sten, indridse dem i en klippe for evigt. 25 Men jeg ved, at der er en, som vil befri mig, engang skal han stå frem på jorden. 26 Jeg ved, at selv om min krop går til grunde, får jeg mulighed for bagefter at se Gud. 27 Jeg skal se ham med mine egne øjne. Jeg kan næsten ikke rumme den tanke. 28 Hvor vover I da at anklage mig og påstå, at min lidelse er en velfortjent straf? 29 Pas på, at I ikke selv bliver straffet, bliver ramt af Guds vrede og dom.”

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

Job Replies: My Redeemer Lives

1 Then Job answered and said: 2 “How long will you torment me and break me in pieces with words? 3 These ten times you have cast reproach upon me; are you not ashamed to wrong me? 4 And even if it be true that I have erred, my error remains with myself. 5 If indeed you magnify yourselves against me and make my disgrace an argument against me, 6 know then that God has put me in the wrong and closed his net about me. 7 Behold, I cry out, ‘Violence!’ but I am not answered; I call for help, but there is no justice. 8 He has walled up my way, so that I cannot pass, and he has set darkness upon my paths. 9 He has stripped from me my glory and taken the crown from my head. 10 He breaks me down on every side, and I am gone, and my hope has he pulled up like a tree. 11 He has kindled his wrath against me and counts me as his adversary. 12 His troops come on together; they have cast up their siege ramp* against me and encamp around my tent. 13 “He has put my brothers far from me, and those who knew me are wholly estranged from me. 14 My relatives have failed me, my close friends have forgotten me. 15 The guests in my house and my maidservants count me as a stranger; I have become a foreigner in their eyes. 16 I call to my servant, but he gives me no answer; I must plead with him with my mouth for mercy. 17 My breath is strange to my wife, and I am a stench to the children of my own mother. 18 Even young children despise me; when I rise they talk against me. 19 All my intimate friends abhor me, and those whom I loved have turned against me. 20 My bones stick to my skin and to my flesh, and I have escaped by the skin of my teeth. 21 Have mercy on me, have mercy on me, O you my friends, for the hand of God has touched me! 22 Why do you, like God, pursue me? Why are you not satisfied with my flesh? 23 “Oh that my words were written! Oh that they were inscribed in a book! 24 Oh that with an iron pen and lead they were engraved in the rock forever! 25 For I know that my Redeemer lives, and at the last he will stand upon the earth.* 26 And after my skin has been thus destroyed, yet in* my flesh I shall see God, 27 whom I shall see for myself, and my eyes shall behold, and not another. My heart faints within me! 28 If you say, ‘How we will pursue him!’ and, ‘The root of the matter is found in him,’* 29 be afraid of the sword, for wrath brings the punishment of the sword, that you may know there is a judgment.”