Hiob 18 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Hiob 18 | Bibelen på hverdagsdansk

Bildads anden tale til Job

1 Nu gik Bildad igen i rette med Job: 2 „Hold nu op med al din snak, Job! Kom til fornuft, så vi kan tale sammen. 3 Hvad regner du os egentlig for? En flok dumme, umælende får? 4 Du opnår intet ved at pine og plage dig selv. Verden går videre, uanset hvad du gør. 5 Synd fører nu engang til straf, og de ondes livslys slukkes. 6 Mørket indhyller deres bolig, og de får et ulykkelig endeligt. 7 Deres faste skridt bliver usikre, de snubler over deres egne ben. 8 Deres fødder fører dem til fald, de er ude på gyngende grund. 9 De går lige i fælden og sidder fast i saksen, får en løkke om foden og kan ikke komme fri. 10 En skjult snor er spændt ud over vejen, et reb ligger parat som en løkke. 11 Rædselen kommer imod dem fra alle sider, angsten er lige i hælene på dem. 12 Deres livskraft udtæres, undergangen ligger på lur efter dem, 13 sygdom æder dem langsomt op, døden har lagt sin klamme hånd på dem. 14 De trækkes ud af deres trygge bolig og føres frem til den frygtelige død. 15 Ild og svovl regner ned over dem, deres ejendom bliver omdannet til aske. 16 De er som et træ med udtørrede rødder, hvor alle grenene er ved at visne. 17 Ingen mindes dem, når de er borte, deres navne går hurtigt i glemmebogen. 18 De udslettes fra jordens overflade, skubbes fra lyset ind i mørket. 19 De efterlader sig ingen arvinger, deres slægt uddør med dem. 20 Alle, som hører om deres ulykke, gribes af gru og forfærdelse. 21 Ja, sådan går det onde mennesker, dem, der ikke har ærefrygt for Gud.”

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

Bildad Speaks: God Punishes the Wicked

1 Then Bildad the Shuhite answered and said: 2 “How long will you hunt for words? Consider, and then we will speak. 3 Why are we counted as cattle? Why are we stupid in your sight? 4 You who tear yourself in your anger, shall the earth be forsaken for you, or the rock be removed out of its place? 5 “Indeed, the light of the wicked is put out, and the flame of his fire does not shine. 6 The light is dark in his tent, and his lamp above him is put out. 7 His strong steps are shortened, and his own schemes throw him down. 8 For he is cast into a net by his own feet, and he walks on its mesh. 9 A trap seizes him by the heel; a snare lays hold of him. 10 A rope is hidden for him in the ground, a trap for him in the path. 11 Terrors frighten him on every side, and chase him at his heels. 12 His strength is famished, and calamity is ready for his stumbling. 13 It consumes the parts of his skin; the firstborn of death consumes his limbs. 14 He is torn from the tent in which he trusted and is brought to the king of terrors. 15 In his tent dwells that which is none of his; sulfur is scattered over his habitation. 16 His roots dry up beneath, and his branches wither above. 17 His memory perishes from the earth, and he has no name in the street. 18 He is thrust from light into darkness, and driven out of the world. 19 He has no posterity or progeny among his people, and no survivor where he used to live. 20 They of the west are appalled at his day, and horror seizes them of the east. 21 Surely such are the dwellings of the unrighteous, such is the place of him who knows not God.”