von Genfer Bibelgesellschaft1Dem Vorsänger. Von den Söhnen Korahs. Ein Maskil. (Ps 42,1)2O Gott, mit unseren eigenen Ohren haben wir es gehört, unsere Väter haben es uns erzählt, was du für Taten getan hast zu ihrer Zeit, in den Tagen der Vorzeit! (Ps 78,3; Ps 145,6)3Du hast mit deiner Hand die Heidenvölker vertrieben, sie aber gepflanzt; du hast Völker zerschmettert, sie aber ausgebreitet. (Neh 9,22; Ps 80,9)4Denn nicht mit ihrem Schwert haben sie das Land gewonnen, und nicht ihr Arm hat ihnen geholfen, sondern deine rechte Hand und dein Arm und das Licht deines Angesichts; denn du hattest Wohlgefallen an ihnen. (2Mo 15,6; 5Mo 4,37; 5Mo 7,8; 5Mo 7,19; Jos 24,12; Ps 80,4; Ps 80,8; Ps 149,4)5Du bist derselbe, mein König, o Gott; gebiete du Rettung für Jakob! (Ps 74,12; Jes 33,22)6Durch dich wollen wir unsere Feinde niederstoßen; in deinem Namen wollen wir unsere Widersacher zertreten. (Ps 60,14; Lk 10,17; 1Joh 4,4)7Denn ich verlasse mich nicht auf meinen Bogen, und mein Schwert kann mir nicht helfen; (Ps 20,8; Hos 1,7)8sondern du rettest uns von unseren Feinden und machst zuschanden, die uns hassen. (Ps 18,49; Ps 132,18; Lk 1,71)9In Gott rühmen wir uns alle Tage, und deinen Namen loben wir ewiglich. (Sela.) (Ps 34,2; Jer 9,24)10Und doch hast du uns verworfen und zuschanden werden lassen und bist nicht ausgezogen mit unseren Heerscharen. (Ps 89,39)11Du hast uns zurückweichen lassen vor dem Feind, und die uns hassen, haben sich Beute geraubt. (3Mo 26,17; 5Mo 28,25; Ri 2,14)12Du hast uns wie Schafe zum Fraß hingegeben und hast uns unter die Heiden zerstreut. (5Mo 4,27; Ps 44,23)13Du hast dein Volk um ein Geringes verkauft und hast nicht viel dafür verlangt. (Jes 52,3)14Du hast uns der Beschimpfung unserer Nachbarn ausgesetzt, dem Spott und Hohn derer, die uns umgeben. (Ps 79,4)15Du hast uns zum Sprichwort unter den Heiden gemacht, dass die Völker den Kopf über uns schütteln. (1Kön 9,7; Kla 2,15)16Alle Tage ist meine Schmach vor mir, und Scham bedeckt mein Angesicht (Ps 69,8)17wegen der Stimme des Spötters und Lästerers, wegen des Feindes, des Rachgierigen. (Ps 43,2)18Dies alles ist über uns gekommen, und doch haben wir dich nicht vergessen, noch treulos gehandelt gegen deinen Bund. (5Mo 6,12; Ps 42,10; Jer 31,32)19Unser Herz hat sich nicht zurückgewandt, noch sind unsere Schritte abgewichen von deinem Pfad; (2Kön 18,6; Hi 23,11)20dennoch hast du uns zermalmt am Ort der Schakale und uns mit Todesschatten bedeckt. (Hi 3,5; Hi 30,29; Ps 23,4; Mt 4,16)21Hätten wir den Namen unseres Gottes vergessen und unsere Hände ausgestreckt zu einem fremden Gott, (Hi 31,24; Ps 44,18)22würde Gott das nicht erforschen? Er kennt ja die Geheimnisse des Herzens. (Ps 139,23; Spr 5,21; Jer 17,10; Apg 1,24; 1Joh 3,20)23Ja, um deinetwillen werden wir getötet den ganzen Tag; wie Schlachtschafe sind wir geachtet. (Jer 17,10; Röm 8,36; 1Petr 2,20; 1Petr 4,12)24Herr, erhebe dich! Warum schläfst du? Wache auf und verstoße uns nicht für immer! (Ps 35,23; Ps 44,10; Jes 51,9; Kla 3,31; Mk 4,38)25Warum verbirgst du dein Angesicht und vergisst unser Elend und unsere Bedrängnis? (Hi 13,24; Ps 10,1; Ps 88,15)26Denn unsere Seele ist in den Staub gebeugt, und unser Leib klebt am Erdboden. (Ps 42,7; Ps 119,25)27Mache dich auf und komm uns zu Hilfe, und erlöse uns um deiner Gnade willen! (Ps 10,12; Ps 115,1)
1Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.2Gud, vi har hørt om de mange undere, du gjorde for vore forfædre i gamle dage.3Du drev Kana’ans folk bort og lod dit folk bosætte sig i deres land.4De indtog ikke landet i egen kraft, men du var med dem og hjalp dem.5Du er vor Konge og Gud. Giv fortsat sejr til dit folk.6Med din hjælp får vi fjenderne under fod, i dit navn besejrer vi vore modstandere.7Vi stoler ikke på bue og sværd,8for det er dig, der giver os sejr over fjenderne.9Vi er stolte af at tilhøre dig, Gud, vi vil prise dit navn for evigt.10Hvordan kan det så være, at vi tabte slaget? Hvorfor var du ikke med os i krigen? Hvorfor har du forkastet os?11Du tillod fjenden at drive os på flugt. De plyndrede hele vores hær.12Du udleverede os som får, der skal slagtes. Du spredte os rundt blandt fremmede folk.13Du solgte os for en slik, regnede os ikke for noget.14Vi blev til grin for nabofolkene, de spotter og håner os.15Selv fjerne folkeslag ler ad os og ser på os med foragt.16Vi føler os totalt ydmyget, overvældet af skam.17Vore fjender ser ned på os og udslynger hån og spot.18Hvordan kunne det ske, Gud? Vi har da ikke svigtet dig eller overtrådt den pagt, du oprettede med os.19Vi har ikke været utro imod dig, men har adlydt de bud, du gav os.20Og dog blev vores by lagt i ruiner, du sendte mørke og død over os.21Hvis vi var holdt op med at tilbede dig, Gud, og havde dyrket afguder i stedet,22ville du da ikke vide besked? Du kender jo vore inderste tanker.23Men på trods af, at vi tilhører dig, er vi i livsfare hver eneste dag. Vi er som får, der er på vej til slagtning.24Vågn op, Herre, hvorfor sover du? Rejs dig, forkast os ikke længere!25Hvorfor ser du den anden vej og ignorerer vores nød og sorg?26Vi ligger med ansigtet i støvet, vore kroppe klæber til jorden.27Grib ind, Herre, kom os til hjælp! Red os i din trofasthed og nåde.