Psalm 2

Schlachter 2000

von Genfer Bibelgesellschaft
1 Warum toben die Heiden[1] und ersinnen die Völker Nichtiges? (Apg 4,25; Röm 11,11)2 Die Könige der Erde lehnen sich auf, und die Fürsten verabreden sich gegen den HERRN und gegen seinen Gesalbten[2]: (Ps 45,7; Dan 9,25; Hab 3,13; Joh 1,41)3 »Lasst uns ihre Bande zerreißen und ihre Fesseln von uns werfen!« (Mt 21,38; Lk 19,14)4 Der im Himmel thront, lacht; der Herr spottet über sie. (Ps 11,4; Ps 47,8; Ps 59,9)5 Dann wird er zu ihnen reden in seinem Zorn und sie schrecken mit seinem Grimm: (Joe 4,16; Zef 1,15; Mt 22,7)6 »Ich habe meinen König eingesetzt auf Zion, meinem heiligen Berg!« — (1Tim 6,15; Hebr 12,22; Offb 14,1)7 Ich will den Ratschluss des HERRN verkünden; er hat zu mir gesagt: »Du bist mein Sohn, heute habe ich dich gezeugt. (Mt 3,17; Lk 1,32; Apg 13,33; Hebr 1,5; Hebr 5,5)8 Erbitte von mir, so will ich dir die Heidenvölker zum Erbe geben und die Enden der Erde zu deinem Eigentum. (Jes 49,6; Dan 7,14)9 Du sollst sie mit eisernem Zepter zerschmettern, wie Töpfergeschirr sie zerschmeißen!« (Dan 2,44; Offb 2,27)10 So nehmt nun Verstand an, ihr Könige, und lasst euch warnen, ihr Richter der Erde! (Jes 40,23)11 Dient dem HERRN mit Furcht und frohlockt mit Zittern. (Hebr 11,7; Hebr 12,28; 1Petr 1,17)12 Küsst den Sohn,[3] damit er nicht zornig wird und ihr nicht umkommt auf dem Weg; denn wie leicht kann sein Zorn entbrennen! Wohl allen, die sich bergen bei ihm! (Spr 16,20; Lk 19,27; Joh 5,23; Joh 6,37; Offb 6,17; Offb 14,10; Offb 14,19)

Psalm 2

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica
1-2 Hvorfor er de fremmede folk så rasende? Deres konger gør sig klar til kamp. Hvorfor lægger folk nytteløse planer? Deres ledere samles til rådslagning. De kæmper imod Herren selv, de angriber hans udvalgte tjener.3 „Lad os bryde de snærende bånd,” siger de. „Lad os sprænge de tunge lænker.”4 Men han, som troner i Himlen, ler, han ryster på hovedet ad deres planer.5 Så taler han til dem i vrede, de skælver af rædsel ved hans ord:6 „Jeg har allerede indsat min konge, han skal regere fra Zion, mit hellige bjerg.”7 (Den udvalgte konge siger:) „Lad mig fortælle jer, hvad Herren har lovet. Han sagde til mig: ‚Du er min søn, i dag er jeg blevet din Far.8 Bed mig, og du skal få verden i eje, alle jordens riger skal tilhøre dig.9 Med dit jernscepter skal du fælde en knusende dom, som pottemageren smadrer de fejlslagne kar.’ ”10 Hør efter, I konger og fyrster, vær kloge og lyt til mit råd.11 Bøj jer ærbødigt for Herren, søg ham med frygt og bæven.12 Bøj jer med respekt i støvet, så I ikke bliver knust under hans vrede.[1] For hans dom kan hurtigt ramme jer. Velsignede er de, der søger tilflugt hos ham.