3Ich danke meinem Gott, sooft ich an euch gedenke, (1Kor 1,4; 1Thess 1,2)4indem ich allezeit, in jedem meiner Gebete für euch alle mit Freuden Fürbitte tue, (Röm 1,9; Kol 1,3; Kol 2,5)5wegen eurer Gemeinschaft am Evangelium vom ersten Tag an bis jetzt, (Phil 4,15)6weil ich davon überzeugt bin, dass der, welcher in euch ein gutes Werk angefangen hat, es auch vollenden wird bis auf den Tag Jesu Christi. (Ps 138,8; 1Kor 1,8; Eph 2,8; Phil 2,13; 1Petr 5,10)7Es ist ja nur recht, dass ich so von euch allen denke, weil ich euch im Herzen trage, die ihr alle sowohl in meinen Fesseln als auch bei der Verteidigung und Bekräftigung des Evangeliums mit mir Anteil habt an der Gnade. (1Kor 9,23; Hebr 3,1; 1Petr 4,13; 1Petr 5,1)8Denn Gott ist mein Zeuge, wie mich nach euch allen verlangt in der herzlichen Liebe Jesu Christi. (1Kor 16,24; 2Kor 1,23; 2Kor 11,31; 1Thess 2,8)9Und um das bete ich, dass eure Liebe noch mehr und mehr überströme in Erkenntnis und allem Urteilsvermögen, (Kol 1,9; 1Thess 3,12; 1Thess 5,21; Hebr 5,14)10damit ihr prüfen könnt, worauf es ankommt, sodass ihr lauter und ohne Anstoß seid bis auf den Tag des Christus, (1Thess 3,13; Jud 1,24)11erfüllt mit Früchten der Gerechtigkeit, die durch Jesus Christus [gewirkt werden] zur Ehre und zum Lob Gottes. (Joh 15,4; Joh 15,8; Joh 15,16; 2Kor 9,10; 1Petr 2,12)
Die Zuversicht des Apostels in Gefangenschaft und Leiden
12Ich will aber, Brüder, dass ihr erkennt, wie das, was mit mir geschehen ist, sich vielmehr zur Förderung des Evangeliums ausgewirkt hat, (2Mo 18,11; Apg 21,28; Apg 22,27; Röm 8,28)13sodass in der ganzen kaiserlichen Kaserne und bei allen Übrigen bekannt geworden ist, dass ich um des Christus willen gefesselt bin, (Apg 28,20; Eph 3,1)14und dass die meisten der Brüder im Herrn, durch meine Fesseln ermutigt, es desto kühner wagen, das Wort zu reden ohne Furcht. (Eph 3,13; 2Tim 1,8)15Einige verkündigen zwar Christus auch aus Neid und Streitsucht, andere aber aus guter Gesinnung; (Röm 16,17)16diese verkündigen Christus aus Selbstsucht, nicht lauter, indem sie beabsichtigen, meinen Fesseln noch Bedrängnis hinzuzufügen; (1Tim 2,7)17jene aber aus Liebe, weil sie wissen, dass ich zur Verteidigung des Evangeliums bestimmt bin.18Was tut es? Jedenfalls wird auf alle Weise, sei es zum Vorwand oder in Wahrheit, Christus verkündigt, und darüber freue ich mich, ja, ich werde mich auch weiterhin freuen! (Mk 9,38; Lk 9,49)19Denn ich weiß, dass mir dies zur Rettung[2] ausschlagen wird durch eure Fürbitte und den Beistand des Geistes Jesu Christi, (Joh 14,16; Röm 8,9; Röm 8,28; 2Kor 1,11)20entsprechend meiner festen Erwartung und Hoffnung, dass ich in nichts zuschanden werde, sondern dass in aller Freimütigkeit, wie allezeit, so auch jetzt, Christus hochgepriesen wird an meinem Leib, es sei durch Leben oder durch Tod. (Röm 5,5; Röm 12,1; Röm 14,7; 1Kor 6,20; 2Kor 4,10; Eph 6,20)21Denn für mich ist Christus das Leben, und das Sterben ein Gewinn. (Gal 2,20; Phil 1,23; Phil 3,21; Kol 3,4; 1Joh 5,12; Offb 14,13)22Wenn aber das Leben im Fleisch mir Gelegenheit gibt zu fruchtbarer Wirksamkeit, so weiß ich nicht, was ich wählen soll.23Denn ich werde von beidem bedrängt: Mich verlangt danach, aufzubrechen und bei Christus zu sein, was auch viel besser wäre; (Ps 16,11; 2Kor 5,8; Phil 1,21)24aber es ist nötiger, im Fleisch zu bleiben um euretwillen.25Und weil ich davon überzeugt bin, so weiß ich, dass ich bleiben und bei euch allen sein werde zu eurer Förderung und Freude im Glauben, (Röm 1,11; Röm 15,13; Röm 15,29; 2Kor 1,24; Phil 2,24)26damit ihr umso mehr zu rühmen habt in Christus Jesus um meinetwillen, weil ich wieder zu euch komme. (2Kor 1,14)
1Kære ledere og medhjælpere i menigheden og alle i Filippi, som hører Jesus Kristus til. Dette brev er fra Paulus og Timoteus, Jesu Kristi tjenere.2Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.
Taksigelse og bøn for filipperne
3-4Hver gang jeg tænker på jer, fyldes mit hjerte med glæde, og når jeg beder for jer, gør jeg det med tak til Gud.5I har jo været med til at sprede det glædelige budskab om Kristus lige fra det øjeblik, I tog imod det, og I gør det stadig.6Det var Gud, som begyndte sit gode værk i jer, og jeg er overbevist om, at han også vil fuldføre det. Han vil fortsat arbejde med jer indtil den dag, hvor Jesus Kristus kommer igen.7Det er kun naturligt, at jeg tænker sådan om jer, for I har vist stor hengivenhed over for mig.[1] Og I har stået sammen med mig, både når jeg har været i fængsel, og når jeg har forsvaret og begrundet det glædelige budskab om nåden.8Gud ved, hvor meget jeg længes efter jer alle, og hvor højt jeg elsker jer med Jesu Kristi kærlighed.9Jeg beder om, at jeres kærlighed må blive ved med at vokse, og at I må få stadig større åndelig forståelse og dømmekraft,10så I kan skønne, hvad der er det væsentlige og træffe de rigtige valg. Jeg beder om, at I på dommens dag må kunne stå med en ren og uplettet samvittighed11og med rige resultater af de gode gerninger, som Kristus har udført gennem jer til ære og pris for Gud.
Paulus’ fangenskab standser ikke forkyndelsen af Kristus
12Jeg er glad for at kunne fortælle jer, kære venner, at det, der er sket med mig, faktisk har bevirket, at budskabet om Kristus er nået endnu længere ud.13Alle her omkring—og det gælder også soldaterne i garnisonen—er klar over, at jeg sidder i fængsel, fordi jeg tjener Kristus.14Desuden har mit fangenskab givet mange af de kristne her større tillid til Gud, så de nu frimodigt forkynder Guds ord uden frygt.15Selvom der er nogle, der taler om Kristus, fordi de er misundelige på mig og gerne vil skabe vanskeligheder for mig, er der andre, der har gode motiver.16De sidstnævnte forkynder Ordet af kærlighed, og de ved, at jeg er her, fordi Herren har givet mig den opgave at forsvare budskabet om Jesus.17De første derimod har ikke rene motiver, men taler om Kristus med baggrund i rivalisering og ønsker dermed at give mig endnu flere problemer her i fængslet.18-19Men hvilket motiv de end har, så bliver det gode budskab om Kristus altså fortalt—og det vil jeg glæde mig over. Jeg glæder mig også over, at I beder for mig, for jeg er sikker på, at ved jeres bøn og ved den hjælp, Jesu Kristi Ånd giver mig, vil jeg komme sejrrig igennem denne prøvelse.20Det er mit håb og min faste overbevisning, at jeg ikke på nogen måde skal komme til at svigte Kristus, men at han nu som altid må blive æret ved, at jeg frimodigt forkynder det budskab, han har givet mig. Hvad enten jeg skal dø i tjenesten for ham, eller jeg får lov at leve, vil jeg altid ære ham.21Så længe jeg lever, lever jeg for Kristus. Og når jeg dør, bliver det endnu bedre.22Men siden der er gode resultater af mit arbejde her på jorden, ved jeg snart ikke, hvad jeg helst vil.23På en måde foretrækker jeg at dø og derefter være sammen med Kristus, for det ville være herligt.24Men så længe der endnu er brug for mig på jorden, er jeg parat til at blive.25Derfor tror jeg også, at jeg skal blive her endnu en tid til glæde for jer og for at hjælpe jer til at vokse i troen.26Når jeg så besøger jer en gang til, får I endnu mere grund til at lovprise Jesus Kristus for, hvad han udretter gennem min tjeneste.
Kæmp for troens sag
27Men hvad der end sker, så skal I leve på en sådan måde, at I ærer Kristus ved det. Hvad enten jeg kommer og besøger jer, eller jeg må nøjes med at høre om jer, forventer jeg, at I står side om side i samme ånd og kæmper for troens sag.28I skal ikke være bange for, hvad jeres modstandere kan finde på at gøre. For dem er jeres tro jo et klart fingerpeg om, at de går fortabt, men at I vil få det evige liv. Det er alt sammen med i Guds plan.29Af Guds nåde har I ikke alene fået lov at tro på Kristus, men I har også fået lov at lide for ham,30mens I fortsat kæmper den samme kamp, som I engang så mig stå i, og som I nu hører, at jeg stadig står i.