1Aber im fünfzehnten Jahr der Regierung des Kaisers Tiberius[1], als Pontius Pilatus Statthalter von Judäa war und Herodes[2] Vierfürst von Galiläa, sein Bruder Philippus aber Vierfürst von Ituräa und dem Gebiet von Trachonitis, und Lysanias Vierfürst von Abilene, (Mt 2,22; Mt 14,1; Mt 14,3; Lk 23,6)2unter den Hohenpriestern Hannas und Kajaphas, da erging das Wort Gottes an Johannes, den Sohn des Zacharias, in der Wüste. (Lk 1,80; Joh 11,49; Joh 18,13; Apg 4,6)3Und er kam in die ganze Umgegend des Jordan und verkündigte eine Taufe der Buße[3] zur Vergebung der Sünden, (Hes 36,25; Apg 2,38)4wie geschrieben steht im Buch der Worte des Propheten Jesaja, der spricht: »Die Stimme eines Rufenden [ertönt] in der Wüste: Bereitet den Weg des Herrn, macht seine Pfade eben! (Mal 3,1; Lk 1,76; Lk 7,27)5Jedes Tal soll ausgefüllt und jeder Berg und Hügel erniedrigt werden, und das Krumme soll gerade und die holprigen Wege eben werden; (Jes 49,11)6und alles Fleisch wird das Heil Gottes sehen.«[4] (Jes 40,3; Jes 45,22; Jes 52,10; Tit 2,11)7Er sprach nun zu der Volksmenge, die hinausging, um sich von ihm taufen zu lassen: Schlangenbrut! Wer hat euch unterwiesen, dem kommenden Zorn zu entfliehen?8So bringt nun Früchte, die der Buße würdig sind! Und fangt nicht an, bei euch selbst zu sagen: Wir haben Abraham zum Vater! Denn ich sage euch: Gott vermag dem Abraham aus diesen Steinen Kinder zu erwecken. (Jes 1,16; Lk 19,9; Joh 8,39; Apg 26,20; Röm 4,16; 2Kor 7,9; Gal 3,7; Gal 3,29)9Es ist aber auch schon die Axt an die Wurzel der Bäume gelegt. Jeder Baum nun, der keine gute Frucht bringt, wird abgehauen und ins Feuer geworfen! (Mt 3,10)10Da fragte ihn die Menge und sprach: Was sollen wir denn tun? (Apg 2,37)11Und er antwortete und sprach zu ihnen: Wer zwei Hemden hat, gebe dem, der keines hat; und wer Speise hat, der mache es ebenso! (Apg 4,32; 2Kor 8,14; 1Joh 3,17)12Es kamen auch Zöllner[5], um sich taufen zu lassen, und sprachen zu ihm: Meister, was sollen wir tun? (Mt 21,31; Lk 7,29)13Er sprach zu ihnen: Fordert nicht mehr, als was euch vorgeschrieben ist! (Lk 19,8; 1Kor 6,9; 1Thess 4,6)14Es fragten ihn aber auch Kriegsleute und sprachen: Und was sollen wir tun? Und er sprach zu ihnen: Misshandelt niemand, erhebt keine falsche Anklage und seid zufrieden mit eurem Sold! (3Mo 19,13; 1Tim 6,8)15Da aber das Volk in Erwartung stand und alle in ihren Herzen sich wegen Johannes fragten, ob er vielleicht der Christus sei, (Joh 10,24)16antwortete Johannes allen und sprach: Ich taufe euch mit Wasser; es kommt aber einer, der stärker ist als ich, und ich bin nicht würdig, ihm seinen Schuhriemen zu lösen; der wird euch mit Heiligem Geist und Feuer taufen. (Mt 3,11; Joh 1,15; Joh 1,27; Joh 3,31; Apg 13,25)17Er hat die Worfschaufel in seiner Hand, und er wird seine Tenne durch und durch reinigen und den Weizen in seine Scheune sammeln; die Spreu aber wird er mit unauslöschlichem Feuer verbrennen! (Ps 21,10; Jes 47,14; Jes 66,24; Jer 15,7; Mt 13,41)18Auch mit vielen anderen Ermahnungen verkündigte er dem Volk die frohe Botschaft. (Joh 3,27)19Der Vierfürst Herodes aber, da er von ihm getadelt wurde wegen Herodias, der Frau seines Bruders Philippus, und wegen all des Bösen, was Herodes tat, (1Kön 18,17; 2Chr 25,16; Mt 14,1)20fügte zu allem noch das hinzu, dass er den Johannes ins Gefängnis warf. (Mt 11,2; Mt 14,3)
Die Taufe Jesu Christi
21Es geschah aber, als alles Volk sich taufen ließ und auch Jesus getauft wurde und betete, da tat sich der Himmel auf, (Dan 9,20; Lk 9,28)22und der Heilige Geist stieg in leiblicher Gestalt wie eine Taube auf ihn herab, und eine Stimme ertönte aus dem Himmel, die sprach: Du bist mein geliebter Sohn; an dir habe ich Wohlgefallen! (Jes 42,1; Mt 17,5; Joh 10,17; 1Joh 5,9)
Das Geschlechtsregister Jesu Christi
23Und Jesus war ungefähr 30 Jahre alt, als er begann; er war, wie man meinte, ein Sohn Josephs, (4Mo 4,1; Mt 13,55; Lk 4,22; Joh 1,45)24des Eli, des Matthat, des Levi, des Melchi, des Janna, des Joseph,25des Mattathias, des Amos, des Nahum, des Esli, des Nangai,26des Maath, des Mattathias, des Semei, des Joseph, des Juda,27des Johanan, des Resa, des Serubbabel, des Schealtiel, des Neri,28des Melchi, des Addi, des Kosam, des Elmodam, des Er,29des Joses, des Elieser, des Jorim, des Matthat, des Levi,30des Simeon, des Juda, des Joseph, des Jonan, des Eljakim,31des Melea, des Mainan, des Mattatha, des Nathan, des David, (2Sam 5,14)32des Isai, des Obed, des Boas, des Salmon, des Nachschon, (Rut 4,19; Jes 11,1)33des Amminadab, des Aram, des Hezron, des Perez, des Juda, (1Mo 46,12)34des Jakob, des Isaak, des Abraham, des Terach, des Nahor, (1Chr 1,24)35des Serug, des Regu, des Peleg, des Heber, des Schelach,36des Kainan, des Arpakschad, des Sem, des Noah, des Lamech, (1Mo 5,21)37des Methusalah, des Henoch, des Jared, des Mahalaleel, des Kainan, (1Mo 5,6)38des Enosch, des Seth, des Adam, Gottes. (1Mo 2,7; 1Mo 5,3; 1Mo 5,32)
1-2I kejser Tiberius’ 15. regeringsår fik Johannes, Zakarias’ søn, som holdt til i ødemarken, et budskab fra Gud. Landet var besat af romerne, og Pontius Pilatus var guvernør i Judæa. Herodes Antipas regerede i Galilæa, hans bror Filip i Ituræa og Trakonitis, mens Lysanias regerede i Abilene. Annas og Kajfas var jødernes ypperstepræster. (Mt 3,1; Mk 1,1; Joh 1,19)3Johannes forlod så ørkenområdet og vandrede omkring i nærheden af Jordanfloden. Der forkyndte han, at folk skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder.4Dermed gik følgende ord af profeten Esajas i opfyldelse: „Der lyder en røst i ødemarken: ‚Ban vej for Herren! Gør vejen klar til hans komme!5Hver dal skal fyldes op, hvert bjerg og hver høj skal jævnes ud. De krogede veje skal rettes ud, og de ujævne stier glattes.6Og alle skal se Guds frelse.’ ”[1] (Jes 40,3)7Johannes råbte til de mange mennesker, som strømmede til for at lade sig døbe: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf?8Bevis med jeres liv, at I er villige til at vende jer bort fra jeres synder! Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham’.[2] Lad mig fortælle jer noget: Gud kan forvandle stenene der til børn af Abraham! (Lk 13,16)9Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og ethvert træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden.”10„Jamen, hvad skal vi da gøre?” spurgte de.11Johannes svarede: „Den, som har to kjortler, skal give den ene til den, der ingen har. Og den, der har mad at spise, skal dele med den, der intet har.”12Der kom også nogle skatteopkrævere[3] for at blive døbt. „Hvad med os?” spurgte de. „Hvad skal vi gøre?”13„I skal være ærlige!” svarede Johannes. „I må ikke opkræve mere i skat end det beløb, I har fået besked på.”14„Og os,” spurgte en flok betjente.[4] „Hvad med os?” „Misbrug ikke jeres magt til at presse penge af folk,” svarede han. „Lad være med at arrestere nogen på falsk grundlag i håb om at modtage bestikkelse, men vær tilfredse med den løn, I får!”15Da alle folk var i forventning om, at Messias snart skulle komme, var de spændt på, om det kunne være Johannes, der var den lovede frelser.16Men Johannes sagde: „Jeg døber jer med vand, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at løse remmen på hans sandaler. Han vil døbe jer med Helligåndens kraft og med ild.17Han har kasteskovlen i hånden, klar til at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”18Sådan forkyndte Johannes det gode budskab og gav sine tilhørere mange formaninger om at leve efter Guds vilje.19Men da han irettesatte Herodes, fordi han levede sammen med sin brors kone, Herodias, og for alt det onde, han derudover foretog sig,20føjede Herodes endnu en forbrydelse til sit synderegister. Han satte Johannes i fængsel.
Jesus bliver døbt med vand og Helligånd
21Mens Johannes endnu var på fri fod og døbte folk, kom Jesus også og blev døbt. Da han derefter stod og bad, åbnede himlen sig, (Mt 3,13; Mk 1,9)22og Helligånden dalede ned over ham i skikkelse af en due. Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”[5]
Jesu stamtavle
23Jesus var cirka 30 år, da han begyndte at træde offentligt frem. Folk anså ham for at være Josefs søn. Han var efterkommer[6] af Eli, (Mt 1,1)24som var søn af Mattat. Mattat var søn af Levi, som var søn af Melki. Melki var søn af Jannaj, som var søn af Josef.25Josef var søn af Mattatias, som var søn af Amos. Amos var søn af Nahum, som var søn af Esli. Esli var søn af Naggaj,26som var søn af Mahat. Mahat var søn af Mattatias, som var søn af Shimi. Shimi var søn af Josek, som var søn af Joda.27Joda var søn af Johanan, som var søn af Resa. Resa var søn af Zerubbabel, som var søn af Shealtiel. Shealtiel var søn af Neri,28som var søn af Melki. Melki var søn af Addi, som var søn af Kosam. Kosam var søn af Elmadam, som var søn af Er.29Er var søn af Josva, som var søn af Eliezer. Eliezer var søn af Jorim, som var søn af Mattat. Mattat var søn af Levi,30som var søn af Simeon. Simeon var søn af Juda, som var søn af Josef. Josef var søn af Jonam, som var søn af Eljakim.31Eljakim var søn af Melea, som var søn af Menna. Menna var søn af Mattata, som var søn af Natan. Natan var søn af David,32som var søn af Isaj. Isaj var søn af Obed, som var søn af Boaz. Boaz var søn af Salma, som var søn af Nahshon,33Nahshon var søn af Amminadab, som var søn af Admin. Admin var søn af Arni, som var søn af Hetzron. Hetzron var søn af Peretz, som var søn af Juda.34Juda var søn af Jakob, som var søn af Isak. Isak var søn af Abraham, som var søn af Tera. Tera var søn af Nakor,35som var søn af Zerug. Zerug var søn af Reu, som var søn af Peleg. Peleg var søn af Eber, som var søn af Shela.36Shela var søn af Kenan, som var søn af Arpakshad. Arpakshad var søn af Sem, som var søn af Noa. Noa var søn af Lemek,37som var søn af Metusalem. Metusalem var søn af Enok, som var søn af Jered. Jered var søn af Mahalalel, som var søn af Kenan.38Kenan var søn af Enosh, som var søn af Set. Set var søn af Adam, som var søn af Gud.