1Da machte sich Josua früh auf, und sie zogen aus Sittim und kamen an den Jordan, er und alle Kinder Israels; und sie rasteten dort, ehe sie hinüberzogen. (1Mo 22,3; 1Mo 28,18; Jos 2,1; Jos 6,12; Jos 6,15; Jos 7,16; Jos 8,10; 1Sam 17,20; Spr 31,15)2Nach drei Tagen aber gingen die Vorsteher durch das Lager (Jos 1,10)3und geboten dem Volk und sprachen: Wenn ihr die Bundeslade des HERRN, eures Gottes, sehen werdet und die Priester, die Leviten, die sie tragen, so brecht auf von eurem Ort und folgt ihr nach! (4Mo 10,35; 5Mo 31,9; 2Chr 5,7)4Doch soll zwischen euch und ihr etwa 2 000 Ellen[1] Abstand sein. Kommt ihr nicht zu nahe, damit ihr den Weg erkennt, den ihr gehen sollt; denn ihr seid den Weg zuvor nicht gegangen! (Ps 25,12; Ps 32,8; Ps 139,24; Jes 48,17; Joh 10,4)5Und Josua sprach zum Volk: Heiligt euch, denn morgen wird der HERR unter euch Wunder tun! (2Mo 3,20; 2Mo 19,10; 3Mo 20,7; 4Mo 11,18; 5Mo 7,19; Jos 7,13; 1Sam 16,5; Ps 77,15; Ps 96,3; 2Kor 7,1; 1Thess 4,3)6Und zu den Priestern sprach Josua: Tragt die Bundeslade und zieht vor dem Volk hinüber! Da trugen sie die Bundeslade und gingen vor dem Volk her. (4Mo 4,15; 1Chr 15,15)7Und der HERR sprach zu Josua: Heute will ich anfangen, dich vor ganz Israel groß zu machen, damit sie wissen, dass ich mit dir sein werde, wie ich mit Mose gewesen bin. (Jos 1,5; Jos 1,17; Jos 4,14; 1Sam 3,20; 1Chr 29,25)8Du aber gebiete den Priestern, welche die Bundeslade tragen, und sprich: Wenn ihr bis an das Wasser des Jordan kommt, so bleibt im Jordan stehen! (2Mo 14,13; Jos 3,3; Jos 3,17; 1Chr 15,11; Neh 12,24; Kla 3,26)9Und Josua sprach zu den Kindern Israels[2]: Kommt herzu und hört die Worte des HERRN, eures Gottes! (5Mo 4,1; 5Mo 12,28)10Und Josua sprach: Daran sollt ihr erkennen, dass der lebendige Gott in eurer Mitte ist und dass er die Kanaaniter, Hetiter, Hewiter, Pheresiter, Girgasiter, Amoriter und Jebusiter gewiss vor euch vertreiben wird: (2Mo 33,2; 5Mo 5,26; 5Mo 7,1; 5Mo 31,17; 2Kön 19,4; Ps 44,3; Ps 46,6; Ps 80,9; Jer 10,10; 1Thess 1,9)11Siehe, die Bundeslade des Herrn der ganzen Erde wird vor euch her über den Jordan gehen. (1Chr 29,11; Ps 83,18; Jes 54,5; Dan 4,31; Sach 4,14)12So nehmt nun aus den Stämmen Israels zwölf Männer, aus jedem Stamm einen Mann. (Jos 4,2)13Wenn dann die Fußsohlen der Priester, welche die Lade des HERRN, des Herrn der ganzen Erde, tragen, im Wasser des Jordan stillstehen, so wird das Wasser des Jordan, das Wasser, das von oben herabfließt, abgeschnitten werden, und es wird stehen bleiben wie ein Damm. (2Mo 14,21; Jos 3,11; Ps 114,3; Ps 114,5)14Als nun das Volk auszog aus seinen Zelten, um über den Jordan zu gehen, und die Priester die Bundeslade vor dem Volk hertrugen, (5Mo 31,26; Jos 3,3; Jos 3,6; Jos 6,6; Apg 7,44)15und als die, welche die Lade trugen, an den Jordan kamen, und die Priester, welche die Lade trugen, ihre Füße am Flussrand in das Wasser tauchten (der Jordan aber war überall über die Ufer getreten während der ganzen Zeit der Ernte), (Jos 4,18; 1Chr 12,15)16da stand das Wasser, das von oben herabkam, aufgerichtet wie ein Damm, weit entfernt bei der Stadt Adam, die neben Zartan liegt; aber das Wasser, das zum Meer der Arava[3] hinabfloss, zum Salzmeer[4], nahm ab und verlief sich völlig. So ging das Volk hinüber vor Jericho. (1Mo 14,3; 4Mo 34,3; 4Mo 34,12; Jos 8,14; Jos 11,2; Jos 11,16; Jos 12,1; Jos 12,3; Jos 12,8; Jos 18,18; 1Kön 4,12; 1Kön 7,46)17Und die Priester, welche die Bundeslade des HERRN trugen, standen fest auf dem Trockenen, mitten im Jordan; und ganz Israel ging auf dem Trockenen hinüber, bis das ganze Volk den Jordan völlig überschritten hatte. (2Mo 14,22; 2Mo 14,29; Jos 4,10)
1Tidligt næste morgen brød Josva og Israels folk op fra lejren ved Shittim og kom ned til Jordanfloden. Der slog de lejr, indtil de var parat til at gå over floden.2Tre dage senere gik lederne rundt i lejren3med følgende besked til folket: „Når I ser præsterne bryde op og gå af sted med pagtens ark, skal I følge efter.4De vil gå foran jer og vise vej. Men der skal være en afstand på en kilometer[1] mellem jer og arken. I må ikke komme for tæt på den.”5Derefter sagde Josva til folket: „Sørg for at være rituelt rene, for i morgen vil Herren gøre undere iblandt jer.”6Til præsterne sagde han: „I skal tage pagtens ark og gå i spidsen for folket.” Og de accepterede at tage pagtens ark og gå foran folket.7Om natten sagde Herren til Josva: „I dag vil jeg sørge for, at du vinder stor respekt blandt Israels folk. Alle skal få at se, at jeg er med dig, ligesom jeg var med Moses.8Sig til præsterne, som skal bære pagtens ark: Når I kommer til flodens bred, skal I gå et skridt ud i den og blive stående.”9Næste morgen kaldte Josva folket sammen og sagde: „Hør efter, hvad Herren, jeres Gud, siger.10I dag vil I se et bevis på, at den levende Gud er midt iblandt jer. Det vil give jer mod til at tro på, at han også vil drive landets indbyggere på flugt foran jer—alle kana’anæerne, hittitterne, hivvitterne, perizzitterne, girgashitterne, amoritterne og jebusitterne.11Arken, der tilhører Herren—hele jordens Herre—skal bane vej for jer gennem floden.12I skal udvælge 12 mænd, en fra hver stamme.13Så snart præsterne med arken træder ud i floden, vil vandstrømmen nordfra standse og hobe sig op som en vold.”14-15Så brød folket op for at gå over floden, og præsterne, som bar pagtens ark, gik foran dem. Det var i høsttiden, hvor Jordanfloden går over sine bredder. Men da præsterne trådte ud i floden,16standsede vandet, som kom nordfra, hobede sig op og stod som en vold ved byen Adam nær Saretan, mens vandet på sydsiden flød bort i retning af Det Døde Hav, indtil flodlejet var tørt, så folket kunne gå over lige ved Jeriko.17Mens folket gik over, stod præsterne med arken midt ude i det udtørrede flodleje.