1Die Last über Tyrus: Jammert, ihr Tarsisschiffe! Denn [Tyrus] ist zerstört, ohne Häuser und ohne Einfahrt [für Schiffe]. Aus dem Land der Kittäer[1] ist es ihnen bekannt geworden. (1Mo 10,4; Jes 2,16; Jes 60,9; Hes 27,6; Hes 27,12; Hes 27,25)2Schweigt, ihr Bewohner der Küste! Die zidonischen Kaufleute, die das Meer befahren, haben dich erfüllt, (Jes 23,8; Jes 41,1; Hes 27,3; Hes 27,22)3und auf großen Wassern war die Saat des Sihor, die Ernte des Niltales, ihr Einkommen, und sie war der Markt der Nationen. (1Mo 41,57; Hes 27,33)4Schäme dich, Zidon; denn das Meer, die Meeresfeste spricht: »Ich habe keine Wehen gehabt, noch geboren, noch junge Männer großgezogen, noch Jungfrauen auferzogen!« (Jes 23,12; Hes 27,8; Mt 11,21)5Wie bei der Nachricht über Ägypten, so werden sie sich auch [vor Schrecken] winden bei der Nachricht über Tyrus. (Hes 26,15; Hes 28,12; Hes 28,19)6Fahrt hinüber nach Tarsis[2], jammert, ihr Bewohner der Küste! (Jes 16,7; Jes 23,1; Jes 23,10; Jes 23,12)7Ist das nicht eure freudenreiche Stadt, deren Ursprung in uralter Vorzeit liegt, deren Füße sie in ferne [Länder] trugen, damit sie sich dort ansiedelten? (1Mo 10,19; Jos 11,8; Jes 23,12; Hes 26,13)8Wer hat dieses über Tyrus beschlossen, die Kronenspenderin, deren Kaufleute Fürsten und deren Händler die Vornehmen der Erde waren? (Jes 23,2; Offb 18,23)9Der HERR der Heerscharen hat es beschlossen, um den Stolz all ihrer Pracht zu entweihen und alle Vornehmen der Erde verächtlich zu machen. (Jes 2,12; Jes 40,22; Dan 4,34)10Überflute dein Land, wie es beim Nil geschieht, du Tochter Tarsis[3]; es ist keine Werft mehr da! (Hi 12,21; Jes 23,14; Kla 1,6)11Er hat seine Hand über das Meer ausgestreckt, er hat Königreiche erschüttert; der HERR hat über Kanaan Befehl gegeben, dass seine Festungen zerstört werden sollen. (Jes 14,26; Zef 2,5)12Und er hat gesagt: Du sollst dich künftig nicht mehr freuen, du geschändete Jungfrau, Tochter Zidon! Nach Kittim mache dich auf, fahre hinüber! Auch dort wird man dir keine Ruhe lassen! (Jes 23,1; Jer 45,3; Kla 1,3; Hes 27,6; Hes 28,7)13Siehe, das Land der Chaldäer, dieses Volk, das nicht war — Assyrien hat es den Wüstenbewohnern zugewiesen —, sie haben ihre Belagerungstürme errichtet, seine Paläste bloßgelegt, es zu Trümmerhaufen gemacht. (Jes 10,5; Jes 27,13)14Jammert, ihr Tarsisschiffe, denn eure Zuflucht ist zerstört! (Jes 23,1; Jes 23,6; Hes 27,25)15Und es wird geschehen an jenem Tag, da wird Tyrus für 70 Jahre in Vergessenheit geraten, solange ein König regieren kann. Am Ende von 70 Jahren aber wird es Tyrus ergehen, wie es in dem Lied von der Hure heißt: (Spr 5,3; Jes 29,10; Jer 25,9; Hos 2,15)16»Nimm die Laute, ziehe in der Stadt herum, du vergessene Hure! Spiele gut, singe Lied auf Lied, dass man wieder an dich denkt!« (Spr 7,10; Jer 30,14)17Denn es wird geschehen am Ende der 70 Jahre, da wird der HERR Tyrus heimsuchen, und sie wird wieder zu ihrem Hurenlohn kommen und wird mit allen Königreichen der Erde, die auf der Erde [ansässig] sind, Hurerei treiben. (Jes 23,3; Jes 23,15; Offb 17,2)18Aber ihr Erwerb und Hurenlohn wird dem HERRN geweiht werden; er wird nicht angesammelt noch aufgespeichert, sondern ihr Erwerb wird für die sein, die vor dem Angesicht des HERRN wohnen, damit sie essen bis zur Sättigung und stattlich bekleidet sind. (Esr 3,7; Ps 45,13; Jes 18,7; Sach 14,20)
1Et budskab om Tyrus: Bryd ud i gråd, I mægtige Tarshish-skibe, for Tyrus er ødelagt. Der er ingen havn at komme tilbage til. Da I kom fra Cypern kunne I se ødelæggelsen.2-3Bliv stumme af sorg, Sidons handelsfolk og I, som bor langs kysten. Jeres skibe sejlede over det store hav. De bragte jer korn fra Egypten. I blev rige på grund af Nildeltaets høst. I var verdens vigtigste handelscentrum.4Men nu må Sidon, den prægtige havneby, skamme sig over sit tab. Nu jamrer havet[1]: „Jeg er som en kvinde uden børn. Mine sønner og døtre er borte.”5Når Egypten hører, hvordan det er gået Tyrus, bliver der stor sorg.6I vil jamre, kystboere, og prøve at rejse over til Tarshish.7Nu ligger jeres ældgamle og engang så blomstrende by i ruiner, den by, hvorfra I drog ud over havet til fjerne egne.8Hvem lod en sådan katastrofe ramme Tyrus, den magtfulde by, hvis handelsfolk blev stenrige stormænd?9Herren, den Almægtige, gjorde det for at ydmyge de stolte og nedbøje dem, der sætter deres lid til jordisk rigdom og pragt.10Nu må I dyrke jorden, som de gør langs Nilen, for det er forbi med skibshandelen.11Herren rakte hånden ud over havet, og jordens riger rystede. Han lod fjendtlige folkeslag tilintetgøre Fønikiens fæstning og forsvar.12Han sagde: „Du ligger ilde tilredt, Sidon, der er intet at juble over mere. Rejs bare over til Cypern, men heller ikke der vil du opleve fred.”13Det var det kaldæiske rige og ikke assyrerne, der ødelagde Sidon. De byggede angrebstårne, ødelagde byens fæstninger og lagde den i ruiner, så den blev hjemsted for vilde dyr.[2]14Græd og sørg, I Tarshish-skibe, som krydser verdenshavene, for jeres havn er ødelagt.15Tyrus vil blive glemt i 70 år, svarende til en konges levetid. Derefter vil det gå byen som i visen om den prostituerede kvinde:16Ja, grib din harpe, du glædespige. Måske vil en mand dig igen berige? Gå ud i gaderne nok en gang og istem din gamle elskovssang.17Efter 70 år vil Herren genrejse Tyrus, men hun vil ikke opføre sig bedre end før. Hun vil vende tilbage til sit gamle erhverv og sælge sin sjæl til alverdens kongeriger.18Men det, hun tjener på sin forretning, skal ikke længere komme hende selv til gode, men overdrages til Herren og bruges af dem, der tjener ham, så de kan spise sig mætte og klæde sig i fornemt tøj.