Jesaja 21 | Schlachter 2000 :: ERF Bibleserver

Schlachter 2000

Weissagung über den Fall von Babylon

1 Die Last über die Wüste des Meeres^[1]: Wie Stürme im Negev daherbrausen, so kommt es daher aus der Wüste, aus dem schrecklichen Land! (Jes 17,12; Jer 51,1; Jer 51,12; Jer 51,42)

Jes 17,12Jer 51,1Jer 51,12Jer 51,42

2 Ein hartes Gesicht wurde mir gezeigt: Der Räuber raubt, der Zerstörer zerstört. Zieht heran, ihr Elamiter! Belagert sie, ihr Meder! Denn alles von ihr verursachte Seufzen will ich stillen. (Jes 11,11; Jes 13,17; Jes 14,4; Jes 22,6; Jes 33,1; Jer 49,34; Dan 8,2; Hab 3,2)

Jes 11,11Jes 13,17Jes 14,4Jes 22,6Jes 33,1Jer 49,34Dan 8,2Hab 3,2

3 Darum sind meine Lenden voll Schmerz; Wehen haben mich ergriffen, gleich den Wehen einer Gebärenden; ich krümme mich vor dem, was ich hören muss, bin erschrocken von dem, was ich sehen muss. (Jes 13,8; Jes 16,11; Jer 20,8; Jer 50,43)

Jes 13,8Jes 16,11Jer 20,8Jer 50,43

4 Mein Herz schlägt wild; Schauder hat mich überfallen; die Dämmerung, die mir lieb ist, hat er mir in Schrecken verwandelt. (Dan 5,1) 5 Man deckt den Tisch, man breitet die Polster aus, man isst und trinkt — »Auf, ihr Fürsten, salbt den Schild!«^[2] (2Sam 1,21; Jer 51,39; Dan 5,1) 6 Denn so hat der Herr zu mir gesprochen: Geh, stelle den Späher auf; er soll berichten, was er sieht, (2Sam 18,24; 2Kön 9,17; Hab 2,1) 7 und sieht er Reiter, Pferdegespanne, Reiter auf Eseln und Reiter auf Kamelen, so beobachte er scharf, mit größter Aufmerksamkeit! (Jes 21,9) 8 Und er schrie [wie] ein Löwe: »Herr, ich stehe unablässig auf der Warte bei Tag und auf meinem Posten alle Nächte! (Ps 10,9; Ps 17,12; Ps 127,1; Jes 21,11)

Ps 10,9Ps 17,12Ps 127,1Jes 21,11

9 Und sieh, da kommt ein Zug Männer, ein Pferdegespann.« Und er begann und sprach: »Gefallen, gefallen ist Babel, und alle Bilder ihrer Götter hat er zu Boden geschmettert!« (Jes 46,1; Jer 50,2; Jer 51,8; Jer 51,44; Jer 51,47)

Jes 46,1Jer 50,2Jer 51,8Jer 51,44Jer 51,47

10 O mein zerdroschenes [Volk], du Sohn meiner Tenne^[3]! Was ich von dem HERRN der Heerscharen, dem Gott Israels, gehört habe, das verkündige ich euch! (Jes 28,22; Jes 28,28; Jer 23,28; Jer 51,33; Hes 3,17; Am 3,7)

Jes 28,22Jes 28,28Jer 23,28Jer 51,33Hes 3,17Am 3,7

Weissagungen über Edom und Arabien

11 Die Last über Duma: Aus Seir ruft man mir zu: Wächter, ist die Nacht bald vorbei? Wächter, ist die Nacht bald vorbei? (1Mo 32,3; Jos 15,52; Hes 33,7; Hes 35,2; Hab 2,1)

1Mo 32,3Jos 15,52Hes 33,7Hes 35,2Hab 2,1

12 Der Wächter spricht: Der Morgen ist angebrochen, und doch ist es noch Nacht! Wenn ihr fragen wollt, so fragt; kommt bald wieder! (Ps 130,6; Jes 34,9; Hes 33,11; Hes 35,14; Ob 1,10; Röm 13,12)

Ps 130,6Jes 34,9Hes 33,11Hes 35,14Ob 1,10Röm 13,12

13 Die Last über Arabien: In der Wildnis von Arabien müsst ihr übernachten, ihr Karawanen der Dedaniter! (1Mo 25,3; Jer 25,24; Jer 49,8) 14 Bringt dem Durstigen Wasser entgegen, ihr Bewohner des Landes Tema! Geht dem Flüchtling entgegen mit Brot für ihn! (1Chr 1,30; Hi 6,19; Mt 25,34; Lk 10,36)

1Chr 1,30Hi 6,19Mt 25,34Lk 10,36

15 Denn vor den Schwertern sind sie geflohen, vor dem gezückten Schwert, vor dem gespannten Bogen und vor der Gewalt des Krieges. (Jes 10,2; Jer 51,46; Hes 22,7; Mt 11,12)

Jes 10,2Jer 51,46Hes 22,7Mt 11,12

16 Denn so hat der Herr zu mir gesprochen: Noch ein Jahr, wie die Jahre eines Tagelöhners, so ist alle Herrlichkeit Kedars dahin; (Jes 16,14; Jes 60,7; Jer 49,28; Hes 27,21)

Jes 16,14Jes 60,7Jer 49,28Hes 27,21

17 und von den tapferen Bogenschützen Kedars wird nur eine geringe Zahl übrig bleiben! Ja, der HERR, der Gott Israels, hat geredet. (1Mo 21,20; 4Mo 23,19; Jes 1,20; Jes 17,6; Jes 22,25; Am 2,15; Sach 1,6)

1Mo 21,204Mo 23,19Jes 1,20Jes 17,6Jes 22,25Am 2,15Sach 1,6

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica

Babylonien skal angribes

1 Et budskab om ørkenlandet ved havet: Som en hvirvelvind, der fejer hen over Negevs ørken, kommer katastrofen fejende fra et grusomt ørkenland. 2 Jeg har set et forfærdeligt syn om forræderi og vold. Elam^[1] og Medien går til angreb. Babylonien falder, og det er slut med klage og gråd fra de folk, som de undertrykte. 3 Jeg ryster over hele kroppen, har mavekrampe af rædsel og føler mig som en kvinde, der skal føde. Jeg bliver fortumlet, når jeg hører, hvad Herren har bestemt. Jeg er skrækslagen og blindet af frygt. 4 Jeg er ør i hovedet og lammet af skræk. Jeg plejede at se frem til morgendagen, nu gruer jeg for den. 5 Jeg ser, at der dækkes op til fest, hynderne lægges ud, og folk sætter sig til bords. Men pludselig lyder råbet: „Grib jeres våben og gør jer klar til kamp!” 6 I synet sagde Herren til mig: „Anbring en vagtpost på muren, så han kan melde, hvad han ser. 7 Når han i det fjerne ser nogle ryttere komme i par^[2] eller en karavane af æsler eller kameler, skal han holde ekstra skarpt udkig.” 8 Vagtposten råber: „Herre, jeg har trofast stået på min post dag efter dag og nat efter nat. 9 Nu ser jeg rytterne komme i par!” Så lød et råb: „Nu er Babylon faldet! Alle afgudsbillederne ligger knust på jorden!” 10 Åh, mit folk, som blev tærsket og sigtet, nu har jeg fortalt jer, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, har sagt.

Profetier om Edom og det arabiske ørkenområde

11 Guds budskab om Edom:^[3] Der er nogen der råber til mig fra Seir^[4]: „Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.” 12 Vægteren svarer: „Morgenen kommer, men det bliver nat igen. Kom tilbage og spørg mig på et senere tidspunkt.” 13 Guds budskab om de arabiske stammer: I bliver nødt til at slå lejr for natten i Arabiens^[5] buskads, I, som rejser med karavane fra Dedan.^[6] 14 Kom de flygtende i møde med vand og mad, I, der bor i Temas oase. 15 Med nød og næppe undgik de sværd og pile i krigens terror. 16 Om et år, siger Herren, er Kedars land besejret, 17 og der vil kun være nogle få af deres heltemodige bueskytter tilbage. Det er Herrens egne ord. Israels Gud har talt.