1Und er sprach zu Mose: Steige herauf zum HERRN, du und Aaron, Nadab und Abihu und 70 von den Ältesten Israels, und betet an von ferne! (2Mo 28,1; 3Mo 10,1; 4Mo 11,16; Hes 8,11)2Aber Mose allein soll sich zu dem HERRN nahen; jene sollen sich nicht nahen, und das Volk soll nicht mit ihnen heraufkommen! (2Mo 19,12; 2Mo 19,21)3Und Mose kam und verkündigte dem Volk alle Worte des HERRN und alle Verordnungen. Da antwortete das Volk einstimmig und sprach: Alle Worte, die der HERR geredet hat, wollen wir tun! (2Mo 19,8; 2Mo 24,7)4Da schrieb Mose alle Worte des HERRN nieder. Und er stand früh am Morgen auf und errichtete einen Altar unten am Berg und zwölf Gedenksteine für die zwölf Stämme Israels. (2Mo 20,24; 5Mo 31,9; Jos 24,26; 1Kön 18,31; Neh 10,1)5Und Mose sandte junge israelitische Männer, damit sie Brandopfer darbrachten und Jungstiere opferten als Friedensopfer für den HERRN. (3Mo 3,1; Ps 50,5; Sach 2,8)6Und Mose nahm die Hälfte des Blutes und goss es in Schalen; aber die andere Hälfte des Blutes sprengte er auf den Altar. (Hebr 9,18)7Darauf nahm er das Buch des Bundes und las es vor den Ohren des Volkes. Und sie sprachen: Alles, was der HERR gesagt hat, das wollen wir tun und darauf hören! (2Mo 24,3)8Da nahm Mose das Blut und sprengte es auf das Volk und sprach: Seht, das ist das Blut des Bundes, den der HERR mit euch geschlossen hat aufgrund aller dieser Worte! (2Mo 29,16; 3Mo 17,6; Hes 36,25; Mk 14,22; Lk 22,20; Hebr 9,13; Hebr 9,18; Hebr 9,20)9Da stiegen Mose und Aaron, Nadab und Abihu und 70 von den Ältesten Israels hinauf; (2Mo 24,12)10und sie sahen den Gott Israels; und unter seinen Füßen war es wie ein Gebilde von Saphirplatten und so klar wie der Himmel selbst. (1Mo 32,30; 2Mo 24,11; Ri 13,22; 1Kön 22,19; Jes 6,1; Hes 1,26; Hes 10,1; Joh 1,18; Offb 4,2)11Und er legte seine Hand nicht an die Auserwählten der Kinder Israels. Und sie schauten Gott und aßen und tranken. (1Mo 16,13; 2Mo 19,21; 2Mo 24,10)12Und der HERR sprach zu Mose: Steige zu mir herauf auf den Berg und bleibe dort, so will ich dir die steinernen Tafeln geben und das Gesetz und das Gebot, das ich geschrieben habe, um sie zu unterweisen! (2Mo 19,3; 2Mo 19,24; 2Mo 24,1; 2Mo 32,30; 2Mo 34,1; 5Mo 5,22)13Da machte sich Mose auf samt seinem Diener Josua, und Mose stieg auf den Berg Gottes. (2Mo 33,11)14Zu den Ältesten aber hatte er gesagt: Erwartet uns hier, bis wir wieder zu euch kommen; seht, Aaron und Hur sind bei euch; wer eine Angelegenheit hat, der wende sich an sie! (2Mo 17,10; 2Mo 17,12; 1Chr 2,19)15Als nun Mose auf den Berg stieg, bedeckte eine Wolke den Berg. (2Mo 19,9)16Und die Herrlichkeit des HERRN ruhte auf dem Berg Sinai, und die Wolke bedeckte ihn sechs Tage lang; am siebten Tag aber rief er Mose von der Wolke aus zu. (2Mo 16,10; 3Mo 9,23; 4Mo 14,10)17Und die Herrlichkeit des HERRN war vor den Augen der Kinder Israels wie ein verzehrendes Feuer oben auf dem Gipfel des Berges. (5Mo 4,36; Hes 1,27; Hab 3,3; Hebr 12,18)18Mose aber ging mitten in die Wolke hinein, als er den Berg bestieg; und Mose blieb 40 Tage und 40 Nächte auf dem Berg. (5Mo 9,9; Mk 1,13)
1Herren sagde til Moses: „Kom op til mig sammen med Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere. De skal tilbede mig på afstand,2og ingen må komme mig nær undtagen dig, Moses. Ingen af folket må komme op på bjerget overhovedet.”3Da Moses havde oplyst hele Israels folk om alle de befalinger og forordninger, som Herren havde givet ham, svarede de enstemmigt: „Vi vil adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”4Moses havde skrevet alle instruktionerne ned, og tidligt næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste 12 sten rundt om det, én for hver af Israels 12 stammer.5Så satte han nogle af de unge mænd til at samle brænde og slagte unge tyre som brændofre og takofre til Herren.6Og han tog halvdelen af blodet fra dyrene og hældte det i offerskålene. Den anden halvdel stænkede han på alteret.7Så tog han pagtsbogen og læste den op for folket. Og folket gentog: „Vi lover at adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”8Moses tog da blodet fra offerskålene og stænkede det ud over folket. „Det her er pagtsblodet,” sagde han. „Det blod besegler den pagt, som Herren har oprettet med jer ved at give jer alle disse instruktioner.”
Moses og Herrens herlighed på bjergets top
9Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op på bjerget.10Der så de Israels Gud, og under hans fødder var der noget, der lignede en belægning af safirer, så klar som himlen.11Men selv om folkets ledere så Gud, udryddede han dem ikke. De spiste og drak i Herrens nærvær.12Herren sagde til Moses: „Kom højere op på bjerget, kom op til mig og vent. Så vil jeg give dig de befalinger, jeg har nedskrevet på stentavler, og som du skal lære folket at adlyde.”13Så gik Moses sammen med sin medhjælper Josva højere op ad Guds bjerg.14Forinden havde han sagt til Israels ledere: „Bliv her og vent på os, til vi kommer tilbage. Hvis der opstår problemer, mens jeg er væk, kan I rådføre jer med Aron og Hur, som er her sammen med jer.”15Da Moses og Josva var på vej op ad bjerget, sænkede en sky sig over bjergets top.16Herrens herlighed hvilede over Sinaibjerget, og skyen dækkede det i seks dage. På den syvende dag kaldte Herren på Moses fra skyen.17Og israelitterne ved bjergets fod så et fantastisk syn: Herrens herlighed lignede et flammehav på bjergets top.18Moses gik nu alene endnu højere op og forsvandt ind i skyen. Og han var på bjerget i 40 dage.[1]