8Die Liebe hört niemals auf. Aber seien es Weissagungen, sie werden weggetan werden; seien es Sprachen, sie werden aufhören; sei es Erkenntnis, sie wird weggetan werden. (1Kor 13,13; Eph 3,17; 1Joh 4,7)9Denn wir erkennen stückweise und wir weissagen stückweise; (Hi 11,7; Pred 8,17)10wenn aber einmal das Vollkommene da ist, dann wird das Stückwerk weggetan. (Offb 21,22; Offb 22,5)11Als ich ein Unmündiger war, redete ich wie ein Unmündiger, dachte wie ein Unmündiger und urteilte wie ein Unmündiger; als ich aber ein Mann wurde, tat ich weg, was zum Unmündigsein gehört. (Gal 4,1; Eph 4,13; Hebr 5,12)12Denn wir sehen jetzt mittels eines Spiegels wie im Rätsel, dann aber von Angesicht zu Angesicht; jetzt erkenne ich stückweise, dann aber werde ich erkennen, gleichwie ich erkannt bin. (2Mo 33,11; 4Mo 12,6; 5Mo 5,4; 1Kor 13,10; 2Kor 3,18; Jak 1,23; 1Joh 3,2; Offb 22,4)13Nun aber bleiben Glaube, Hoffnung, Liebe, diese drei; die größte aber von diesen ist die Liebe. (Röm 5,5; 1Kor 13,8; 1Thess 5,8; Hebr 6,19; Hebr 11,1; 1Joh 4,7; 1Joh 4,16)
1Om jeg så var i stand til at tale alle de jordiske og himmelske sprog, men ikke havde kærlighed, da var jeg som en rungende gonggong eller et støjende bækken.2Om jeg havde profetiens gave, havde åbenbaring om alle mysterier og havde al kundskab, om jeg havde den tro, der flytter bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.3Om jeg gav alle mine ejendele væk, om jeg ofrede mit liv for at få ære,[1] men ikke havde kærlighed, da ville det intet gavne mig.4Kærligheden er barmhjertig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig, ikke pralende eller indbildsk.5Den gør intet skamfuldt og er ikke selvisk. Den lader sig ikke ophidse og bærer ikke nag.6Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer.7Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed.8Kærligheden varer evigt. Profetier vil forsvinde, tungetale vil forstumme, og kundskabsord vil høre op.9Kundskab er jo ufuldkommen, og profetier er mangelfulde,10men når det fuldkomne først er der, vil det ufuldkomne forsvinde.11Da jeg var barn, talte, tænkte og argumenterede jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnagtige.12Vi ser endnu som gennem en tåge eller som i et vandspejl, men en dag skal vi se ansigt til ansigt. Min erkendelse er stadig ufuldkommen, men en dag skal jeg forstå alt til fuldkommenhed, ligesom Gud nu kender mig til fuldkommenhed.13Der er tre blivende fundamenter: tro, håb[2] og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.