1Im achtzehnten Jahr [der Regierung] des Königs Jerobeam, des Sohnes Nebats, wurde Abija König über Juda. (1Kön 14,31; 2Chr 13,1)2Er regierte drei Jahre lang in Jerusalem. Der Name seiner Mutter war Maacha, eine Tochter Abisaloms. (2Chr 11,20; 2Chr 13,2)3Und er wandelte in allen Sünden seines Vaters, die dieser vor ihm getan hatte, und sein Herz war nicht ungeteilt mit dem HERRN, seinem Gott, wie das Herz seines Vaters David. (1Kön 3,14; 1Kön 11,4; 1Kön 11,6)4Doch um Davids willen gab der HERR, sein Gott, ihm eine Leuchte in Jerusalem, indem er seinen Sohn ihm nachfolgen und Jerusalem bestehen ließ, (1Kön 11,32; 1Kön 11,36; 2Chr 21,7; Ps 112,6; Spr 10,7; Jes 55,3; Röm 11,29)5weil David getan hatte, was recht war in den Augen des HERRN, und nicht gewichen war von allem, was er ihm gebot, sein Leben lang, außer in der Sache Urijas, des Hetiters. (2Mo 20,6; 2Sam 12,9; 1Kön 9,4; 1Kön 14,8; Ps 119,1)6Und es war Krieg zwischen Rehabeam und Jerobeam ihr Leben lang. (1Kön 14,30)7Was aber mehr von Abija zu sagen ist, und was er getan hat, ist das nicht geschrieben im Buch der Chronik der Könige von Juda? Und es war Krieg zwischen Abija und Jerobeam. (2Chr 13,2; 2Chr 13,22; Offb 20,12)8Und Abija legte sich zu seinen Vätern, und sie begruben ihn in der Stadt Davids. Und Asa, sein Sohn, wurde König an seiner Stelle. (2Chr 13,23; Ps 103,15)
König Asa von Juda
9Im zwanzigsten Jahr [der Regierung] Jerobeams, des Königs von Israel, wurde Asa König über Juda; (1Kön 14,20)10und er regierte 41 Jahre lang in Jerusalem. Und der Name seiner Mutter[1] war Maacha, eine Tochter Abisaloms. (1Kön 15,2; 1Kön 15,13; 2Chr 11,20)11Und Asa tat, was dem HERRN wohlgefiel, wie sein Vater David. (2Chr 14,1; 2Chr 29,2; 2Chr 34,2; Spr 10,7)12Denn er schaffte die Tempelhurer aus dem Land und entfernte alle Götzen, die seine Väter gemacht hatten. (1Kön 11,7; 1Kön 14,24; 1Kön 21,26; 1Kön 22,47; 2Kön 23,7; Ps 101,8; Hes 18,14)13Dazu setzte er auch seine Mutter Maacha ab, sodass sie nicht mehr Gebieterin war[2], weil sie ein Götzenbild der Aschera gemacht hatte. Und Asa rottete ihr Götzenbild aus und verbrannte es am Bach Kidron. (5Mo 9,21; 5Mo 13,7; 2Chr 15,16; Lk 14,26)14Die Höhen freilich wurden nicht abgeschafft; doch war das Herz Asas ungeteilt mit dem HERRN sein Leben lang. (1Kön 8,61; 2Kön 12,3; 2Chr 16,9)15Und das Silber und Gold und die Geräte, was sein Vater geweiht hatte und was er selbst weihte, das brachte er in das Haus des HERRN. (1Kön 7,51; 1Chr 26,26; 2Chr 14,13)16Und es war Krieg zwischen Asa und Baesa, dem König von Israel, ihr Leben lang. (1Kön 14,30; 1Kön 15,32)17Und Baesa, der König von Israel, zog herauf gegen Juda und baute Rama, um Asa, dem König von Juda, keinen Ausgang und Eingang mehr zu lassen. (Jos 18,25; 1Kön 12,27; 1Kön 15,21; 1Kön 15,27; Jer 31,15)18Da nahm Asa alles Silber und Gold, das in der Schatzkammer des Hauses des HERRN und in der Schatzkammer des königlichen Hauses übrig war, und gab es in die Hand seiner Knechte; und der König Asa sandte sie zu Benhadad, dem Sohn Tabrimmons, des Sohnes Hesions, dem König von Aram, der in Damaskus wohnte, und ließ ihm sagen: (1Kön 11,23; 2Kön 16,8; 2Chr 16,2; Jes 30,1)19Es besteht ein Bund zwischen mir und dir, zwischen meinem Vater und deinem Vater; siehe, ich sende dir ein Geschenk von Silber und Gold; geh hin, löse das Bündnis auf, das du mit Baesa, dem König von Israel, hast, damit er von mir abzieht! (2Chr 16,3; Jes 31,1; Hes 17,13; Röm 1,31; Röm 3,8)20Und Benhadad hörte auf den König Asa und sandte seine Heerführer gegen die Städte Israels und schlug Jjon und Dan und Abel-Beth-Maacha und ganz Kinnereth, samt dem ganzen Land Naphtali. (Jos 11,2; Jos 12,3; Ri 18,29; 2Kön 15,29)21Als aber Baesa dies hörte, ließ er davon ab, Rama zu bauen, und blieb in Tirza. (1Kön 14,17; 1Kön 15,33)22Der König Asa aber rief ganz Juda zum Dienst auf, sodass keiner frei blieb; und sie nahmen von Rama die Steine und das Holz weg, womit Baesa gebaut hatte. Und der König Asa baute damit Geba in Benjamin und Mizpa. (Jos 18,24; Jos 18,26; Jer 41,9)23Was aber mehr von Asa zu sagen ist, und alle seine Macht und alles, was er getan hat, und die Städte, die er gebaut hat, ist das nicht geschrieben im Buch der Chronik der Könige von Juda? Doch wurde er in seinem Alter krank an den Füßen. (2Chr 14,9; 2Chr 16,11; 2Chr 16,12; Mal 3,16)24Und Asa legte sich zu seinen Vätern und wurde begraben bei seinen Vätern in der Stadt Davids, seines Vaters. Und Josaphat, sein Sohn, wurde König an seiner Stelle. (2Chr 16,13; 2Chr 17,1; Mt 1,8; Hebr 9,27)
König Nadab von Israel
25Nadab aber, der Sohn Jerobeams, wurde König über Israel im zweiten Jahr [der Regierung] Asas, des Königs von Juda, und er regierte zwei Jahre lang über Israel. (1Kön 14,20)26Und er tat, was böse war in den Augen des HERRN, und wandelte in dem Weg seines Vaters und in seiner Sünde, durch die er Israel zur Sünde verführt hatte. (1Kön 12,28; 1Kön 13,33; 1Kön 14,16; 3Joh 1,11)27Aber Baesa, der Sohn Achijas, aus dem Haus Issaschar, machte eine Verschwörung gegen ihn, und Baesa erschlug ihn in Gibbeton, das den Philistern gehörte; denn Nadab und ganz Israel belagerten Gibbeton. (5Mo 27,24; Jos 19,44; 1Sam 22,17; 1Kön 16,15; Pred 9,12; Jes 3,11)28So tötete ihn Baesa im dritten Jahr Asas, des Königs von Juda, und wurde König an seiner Stelle. (5Mo 32,35)29Und es geschah, als er König geworden war, da erschlug er das ganze Haus Jerobeams und ließ von Jerobeam nichts übrig, was Odem hatte, bis er ihn vertilgt hatte, nach dem Wort des HERRN, das er durch seinen Knecht Achija von Silo geredet hatte, (1Kön 14,10; 1Kön 14,14; 2Kön 9,7)30um der Sünden Jerobeams willen, die er tat, und zu denen er Israel verführt hatte, wegen seiner Herausforderung, mit der er den HERRN, den Gott Israels, zum Zorn herausgefordert hatte. (1Kön 14,9; 1Kön 14,22; 1Kön 15,26)31Was aber mehr von Nadab zu sagen ist, und alles, was er getan hat, ist das nicht geschrieben im Buch der Chronik der Könige von Israel? (1Kön 16,5; 1Kön 16,14; 1Kön 16,27; Am 8,7)32Und es war Krieg zwischen Asa und Baesa, dem König von Israel, ihr Leben lang. (1Kön 15,16)
König Baesa von Israel
33Im dritten Jahr [der Regierung] Asas, des Königs von Juda, wurde Baesa, der Sohn Achijas, in Tirza König über ganz Israel, [und er regierte] 24 Jahre lang. (1Kön 15,21; 1Kön 16,6; 1Kön 16,8; 1Kön 16,15; 1Kön 16,23)34Und er tat, was böse war in den Augen des HERRN, und wandelte in dem Weg Jerobeams und in seiner Sünde, durch die er Israel zur Sünde verführt hatte. (1Kön 12,28; 1Kön 15,26; Jes 1,4; Jer 5,3)
1Abija kom til magten i Juda i kong Jeroboam af Israels 18. regeringsår,2og han regerede i Jerusalem i tre år.[1] Hans mor hed Ma’aka og var barnebarn[2] af Absalom. (2Chr 13,2)3Han syndede nøjagtig som sine forgængere, for han var ikke af hjertet overgivet til Herren, sådan som David var.4Men for Davids skyld gav Herren ham alligevel en søn, der kunne overtage tronen i Juda og lade Jerusalem bestå.5For David havde adlydt Gud livet igennem, bortset fra affæren med hittitten Urias.6Under hele sin opvækst oplevede Abija ikke andet end fjendtligheder mellem Jeroboam og Rehabeam,7og da han selv blev konge, brød krigen ud for alvor. Resten af Abijas bedrifter er nedskrevet i Judas kongers krønikebog.8Da han døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen, og hans søn Asa overtog tronen efter ham.
Asa som konge over Juda
9Asa blev konge over Juda i kong Jeroboam af Israels 20. regeringsår,10og han regerede i Jerusalem i 41 år. Hans „mor”[3] hed Ma’aka og var barnebarn af Absalom. (2Chr 11,20)11Asa gjorde, hvad der var godt i Herrens øjne—ligesom hans forfar David.12Han landsforviste de mandlige og kvindelige prostituerede, som holdt til ved offerstederne på højene, og han fjernede alle de afgudsstøtter, som hans forfædre havde opstillet der.13Han fratog tilmed Ma’aka hendes privilegier som enkedronning, fordi hun havde ladet opstille et modbydeligt frugtbarhedssymbol for gudinden Ashera. Han huggede afgudsbilledet i stykker og brændte det i Kedrondalen.14Det lykkedes ham ikke at udrydde alle offerhøjene i landet, men ønsket om at gøre Herrens vilje kendetegnede hele hans liv.15I templet samlede han alle de kostbarheder, som hans far havde indviet til Herren, sammen med de sølv- og guldkar, han selv skænkede.
Israel optrapper krigen med Juda
16Kong Asa af Juda lå i konstant krig med Israel i hele sin regeringsperiode, og situationen forværredes, da Basha blev konge i Israel.17Kong Basha drog straks i krig mod Juda. Han indtog og befæstede byen Rama i grænseområdet mellem de to riger og blokerede dermed de vigtigste handelsveje til og fra Judas rige.18Da tog kong Asa alt det guld og sølv, der var tilbage i Herrens hus og kongepaladset og befalede nogle af sine mænd at bringe det til den aramæiske konge, Ben-Hadad, som havde residens i Damaskus (han var søn af Tabrimmon, som var søn af Hezjon). De overbragte samtidig følgende besked fra kong Asa:19„Jeg sender dig hermed en gave af sølv og guld. Lad os slutte pagt med hinanden, som vores fædre gjorde. Jeg beder dig om at opsige din pagt med kong Basha af Israel. Så vil han forhåbentlig opgive blokaden af mit land.”20Ben-Hadad gik nu med til at sende sin hær mod en række af Israels byer, og han indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma’aka, området omkring Galilæasøen og samtlige byer i Naftalis land.21Da kong Basha fik det at vide, indstillede han arbejdet med at befæste Rama og trak sig tilbage til hovedstaden, Tirtza.22Derefter sendte kong Asa en bekendtgørelse ud i hele Juda med en opfordring til alle, der kunne krybe og gå, om at være med til at nedbryde Ramas fæstningsværker, så både stenene og tømmeret kunne genbruges andre steder. Det blev så brugt til at befæste de strategiske byer Geba i Benjamins land og Mitzpa.23Resten af Asas bedrifter, hans erobringer og de byer, han befæstede, kan man læse om i Judas kongers krønikebog. På sine gamle dage fik han en alvorlig sygdom i benene.24Efter sin død blev han begravet i Davidsbyen, hvor de andre konger lå begravet, og hans søn Joshafat efterfulgte ham som konge i Juda.
Nadab som konge over Israel
25I mellemtiden var Jeroboams søn Nadab blevet konge i Israel. Det skete i kong Asa af Judas andet regeringsår, og han regerede to år.[4]26Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, for han fulgte i sin fars fodspor og fortsatte den afgudsdyrkelse, hans far havde indført.
Basha som konge i Israel
27-31Basha, som var søn af Ahija af Issakars stamme, lavede en sammensværgelse imod ham og myrdede ham under belejringen af filisterbyen Gibbeton. De øvrige enkeltheder om Nadab og hans bedrifter er nedskrevet i Israels kongers krønikebog. Da Basha havde dræbt kong Nadab, tog han selv magten i Israel. Det skete i kong Asa af Judas tredje regeringsår. Han dræbte straks alle kong Jeroboams efterkommere og udryddede dermed kongefamilien, sådan som Herren havde forudsagt gennem profeten Ahija fra Shilo, for Jeroboam havde jo fremkaldt Herrens, Israels Guds, vrede ved at synde og lede resten af Israels folk ud i synd.32Kong Asa af Juda og kong Basha af Israel lå i konstant krig med hinanden.33Basha blev som sagt konge i Asas tredje regeringsår, og han regerede i 24 år ud fra Tirtza.34Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne ved at fortsætte med den afgudsdyrkelse, som Jeroboam havde indført i Israel.